Jeg skrev et indlæg om hvem der var Superligaens mest populærre spiller, målt udfra Facebook, og det var den irakiske spiller Ahmed Yasin, der er næsten 5 gange mere populær end Daniel Agger.

Jeg måtte høre AGF ad om dette og fik en snak med Rasmus Alstrup fra deres marketingsafdeling, som svarede på mine spørgsmål

1)      Vidste AGF egentlig hvor populær Ahmed Yasin var da han blev signet?
Nej det vidste vi faktisk ikke, men det lagde vi hurtigt mærke til.

2)      Har I som klub, kunnet mærke noget til spillerens popularitet?
Helt sikkert. Vi har pludselig flere på stadion af anden etnisk herkomst, hvilket vi er utrolig glade for, da det viser en mangfoldighed blandt AGF’s tilhængere

3)      Som klub, hvordan bruger I spillerne til at aktivere dem i forhold til brandet AGF?
Spillerne er ikke underlagt nogle specifikke regler for, hvordan de skal aktiverer AGF. Der er dog selvfølgelig regler for hvad de ikke må.

4)      Har AGF specifikt med Ahmed Yasin, brugt ham i forbindelse med sponsorarbejde, charity, goodwill, integration eller andet?
Nej ikke mere end andre spillere, men det er klart, at han vil være oplagt at bruge, hvis vi fx skal lave nogle CSR-projekter i fx Gellerupparken eller lignende.

fodbold fodbold