”I mine øjne er der alt for mange klubber, som behandler deres teenagere som elitespillere og træner dem derefter med alt, hvad dertil hører af krav om træningsmængde, passion og punktlighed. Og det er en kæmpefejl.”
Morten Bruun, U19 træner i IF Lyseng

Sådan lyder citatet fra den tidligere landsholdsspiller i fodbold, og hvor befriende at læse artiklen.

Enkle regler.
I Lyseng , som nok er en stor klub, gør din dyd i at fastholde, og nogle af pointerne fra træneren er:
# Selvfølgelig må de gå til fest før en kamp
# Vi træner to gange om ugen
# Det er frit at komme til træning
# Du skal ikke melde afbud
# Ingen taktikmøder
# Lige meget spilletid til alle (undtagen anfører og keeper)

Ren kaos kunne man mene, men glem ikke de bedste bliver sendt videre til storebror i AGF, og pointen for træneren er just at de unge bliver mødt med krav så mange steder, så hvis de skal leve op til alle mulige regler i fodboldens verden, som jo er et frirum, så stopper de.

Fasthold de mange.
At Lyseng har hele 4 U19 fodboldhold tilmeldt er godt gået!

Men  reglerne som er deroppe betyder noget!

For de unge kan have vigtigere ting end at komme til træning, og det skal træneren respektere! Ellers er det han kan ende med at tabe mange spillere (statistik viser dette på landsplan).

Spilletid til alle.
Just den med lige meget spilletid er vigtigt, der er faste regler for dette, så der skiftes ud på bestemte tidspunkter, så alle ved de kommer til at spille. Da dette er breddespillere det handler om, så skal de have samme tilbud!

Hvordan kan man som træner så forberede sig! Når du ikke aner hvor mange der kommer, det kan vi heller ikke, men typisk har vi 15-20 spillere pr. træner, og vi spillermeget fodbold til træning. Det er det de gerne vil! Vi finpudser ikke detaljer.

Spiller vi for at vinde? Ja det gør de, spillerne på 1.holdet, de vil vinde mere end spillerne på 4.holdet, men det vigtige er at tilbyde dem et tilbud, hvor alle trives og hvor mange får noget ud af det.

De der har ambitionerne, de søger videre!

Befriende, at erkende at man er en breddeklub, og tager konsekvensen heraf.

Skulle jeg relatere det til floorball…Så er der ingen klubber der har elitetræning på ungdomssiden. Så hvorfor overhovedet være prøve at kopiere setup, som er helt uden hold i virkeligheden og for de få!

Skal vi ikke have ambitioner? Jo det skal vi i den grad, men må også erkende og anerkende, at floorball er en breddesport! Der er ikke elite.

Der er til gengæld en række ambitiøse trænere ude i klubberne, som gerne vil være med at skabe nogle gode talentudviklingsmiljøer, hvor det er de mange der der udvikles.

Det er just pointen i ATK (Aldersrelateret Trænings Koncept), at det ikke kun er dem der er gode der skal trænes, men dem under skal have samme kvalitet, for det er dem der skal presse de gode, så de løfter deres niveau.

Jeg vil godt rose DaFU for deres talentudviklingsprojekt, der er lige efter mit hjerte, nemlig at alle kan blive indstillet og på den måde får man flere udviklet.

Så hold fast i de mange og give alle god emuligheder så sporten kan vokse, så vi på sigt kan få elite.

U17 og U19 DM.
Men hvos, vi har da U17 og U19 DM, er det ikke elite?
Vel kan de blive dansk mester, og enkelte spillere vil jeg gerne betragte som talenter der arbejder seriøst.

Men måler du på parameter som:
# Trænerens uddannelsesniveau
# Træningsmængde
# Fysiske form
# Fysisk træning
# Niveau på spillerne på teknik og spilforståelse

Så er det ikke elite, det er dog gode talentudviklingsmiljøer, hvor der er spillere med ambitioner med mere, men også trænere med STOR DEDIKATION, som jeg har den største respekt for, og som rykker spillerne meget!

Men elite er det ikke.

Men de trænere og spillere er med til at løfte niveauet og udvikle floorball, for vel er vi sammenlignet med andre idrætter langt fra elite, men i floorball sammenhæng, er vi ganske godt med, hvis vi ser bort fra de store nationer!

 

 

http://infolink2003.elbo.dk/dbujylland/Dokumenter/doc/12029.pdf