#Floorball, en snak med Anders Bech træner i AaB

Inden Interviewet vil jeg gerne slå fast at mit mål med mit tidligere indlæg 100% var for at gøre opmærksom på at der var lidt mangler i forhold til det sportslige og altså ikke rette fokus på mig selv eller mit hold. Både jeg selv og mit hold trives bedst uden for rampelyset (tro det eller ej), men jeg har stor respekt for dit arbejde med bloggen og endnu stører respekt for folk, som erkender fejl eller små mangler – og gør noget ved det! Derfor stiller jeg gerne op til dette interview.

1) AaB har mistet en del spillere inden sæsonen er gået i gang, hvor føler du selv I står?
Rent faktuelt så er min trup på 21 spillere PT. Med 3 talentfulde keepere. Det er der nok andre klubber som misunder os, så jeg klager ikke. Man kan sige at truppen på papiret er blevet nogle profiler fattigere, men at holdet som helhed står stærkere. Det er vist den mest politiske måde at sige det på. Man kan tydeligt mærke at folk hygger sig sammen på træningerne og jeg har ikke oplevet et hold som har været så flittige i sommertræningen som dette hold – og jeg har været med siden ’96.

2) Du er trådt til som træner, hvad er dit eget mål for denne sæson med AaB.
Jeg havde egentligt vinket farvel til klub Floorball’en og meldt mig under Dafu udvalget vedr. Landsholdene. Det brænder jeg meget for. Men Da Allen Jensen forlod AaB til fordel for Brønderslev og spillerne så småt begyndte at følge ham – måtte jeg gøre noget. Jeg har selv været med til at bygge AaB Floorballs Ligahold op så kunne ikke se på at nogen var i gang med at splitte det ad. Har 3 hovedmål som ny AaB Træner. 1. Fokus på vores egne unge spillere. 2. Tilbage til den rette AaB Kultur/Vindermentalitet. 3. Gøre AaB Floorball Seværdige/interessante.

3) Jeg har ikke helt troet på AaB, og tipper Jer til 7-9, hvad er Jeres egen målsætning Antager du tipper Jer bedre, og lad os gerne tage et væddemål, jeg giver en ramme øl til Jer hvis I klarer Jer bedre end dette, men hvad sætter I på højkant?
Som udgangspunkt er jeg ret ligeglad med vores placering – blot at vi udvikler os mest muligt. Jeg tror at alle er klar over at vi ikke nødvendigvis skal toppe i denne sæson! Vores trup har brug for et par eller 3 sæsoner før man nærmer sig holdets fulde potentiale. Når det er sagt så vil Alle der er engageret i sport på højeste niveau vinde og gå efter de point der er mulige (og dermed bedste placering muligt). Men jeg går da ikke af vejen for et væddemål. Jeg Tipper 6-7 Plads, Hvis vi bliver 7’er, så deler vi rammen med Øl. Hvis vi ender lavere (Dvs. du vinder) så overrækker jeg dig personligt en ramme inkl. Et ”du er mere floorball klog end mig” Diplom – skal vi sige til DM finale i fuld offentlighed?

4) Hvor ser du Jeres styrker i denne sæson?
Vores styrker ligger i vores sammenhold, fysiske forberedelse, sult og gåpåmod. Desuden har vi et godt blend af unge og rutinerede spillere.

5) I har fået nogle loyale klubfolk i gang igen både på og udenfor for banen, er det udtryk for at der er rykket tætter sammen i bussen?
Lige Præcis det udtryk er brugt jævnligt hen over sommeren i AaB Floorball og er egentligt et perfekt billede på vores trup. Men det hænger også sammen med at vores Damehold har stået i samme situation også.

6) I havde et talentfuld hold med et par lovende spillere der var til ungdoms DM sidste sæson, hvor mange af dem er med i truppen og hvordan ser du spilletiden fordelt til de unge spillere
Vi har ca. 5 eller 6 spillere ud af 21 som ikke kan spille U21 i år. Det siger vel lidt om vores hold. Sammen med Benløse er der vist ikke ret mange ligahold der kan præstere det. Og over halvdelen af de U21 aktuelle er også i spil til U19. Hvis man vil vinde Guld og det er ens eneste mål – så behøver man ikke at have 3-4 kæder. Men hvis man ligesom os vil udvikle så siger det sig selv at vi SKAL investere spilletid i de Unge. Og igen – så er det et af mine hovedformål med denne sæson. Når det er sagt – så vil jeg da ikke afvise at toppe holdet i perioder af forskellige kampe med de mere rutinerede spillere.

7) Hvordan har Jeres forberedelser været op til sæsonen?
Det siger sig selv at når man mister sin Cheftræner, Assistenttræner og 7 af 10 i de 2 første kæder fra sæsonen før, så starter man mere eller mindre fra Nul. Så vi har haft og har stadig travlt for at nå at blive sammenspillet mht. taktik og spillestil. Dog har spillerne haft en forrygende sommertræning, som vi skruede op for da vi mistede trænere og spillere. Vi har hentet nogle spillere ind på holdet, som kan bidrage med andet end blot det floorballmæssige og det tror jeg vil blive en stor gevinst for os. Desuden har mine medtrænere Steffen Jensen og Thomas Bouchara gjort et godt stykke arbejde her i optakten.

8) I åbnede turneringen med en intens og ret lige kamp mod Brønderslev, den ene side vil mene at det var beviset på at I er bedre end jeg ser Jer, og den anden side vil sige, enten vinder man eller også taber man, og AaB tabte, hvordan ser du selv kampen, og hvilke svar fik du selv?
Vi tabte 6-4. Brønderslev har en samling rigtigt gode spillere. Men jeg stod igennem 3 perioder med en fornemmelse af at vi var bedst, mest klar og ville det mere. Vi var først på alle bolde og vandt alle nærkampe. Efter kampen gik jeg mine notater igennem for at se hvordan vi kunne tabe den kamp, for jeg havde en mærkelig tilfredshed og ja, ligefrem stolthed i kroppen. Vil ikke komme med et helt referat, men vi burde sagtens kunne eleminere 5 af deres mål, da det er deciderede ‘rookie mistakes’ inkl. 3 frislagsmål imod os. Fejl, som man begår og lærer af – blot uheldigt at de kom i en kamp hvor vi var så meget ovenpå. For så er det svært at forklare truppen at dét vi gjorde – virkelig – var godt trods et nederlag. Og så må jeg komme med en klassisk kliche – Vi var deciderede uheldige! Så mange gode muligheder med skud på stolpe og overlægger var næsten ubærligt. Og så selvfølgelig en Anders Kjær, som Igen står en fantomkamp. Dermed ikke sagt at Brønderslev var uden muligheder og chancer, men vi havde generelt styr på dem.

9) Hvad glæder du dig selv mest til ved denne sæson?
AT følge mine unge spilleres udvikling, at se holdet forme sig til et hold som står sammen og vil tage skud for hinanden – dér hvor det gør virkelig nas! Og selvfølgelig se hvordan den Landsdækkende liga former sig.

10) Ordet er frit
Vi er alle sammen forskellige som klubber, spillere, trænere, bloggere osv. Nogle vil råbe ungdom og nogle vil råbe rutine og kvalitet. Nogle vil skabe Ligaspillere og andre vil tiltrække dem. Uanset hvilken rolle man har eller har taget på sig, så har vi alle sammen en fælles mission – at udvikle Dansk Floorball. Spillerne skal blive bedre, vi skal have bedre trænere, klubbernes organisationer skal blive bedre og Dafu skal udvikles mm. Der skal bidrag til og om det er sponsorkroner, en sekretariat vagt, holdleder eller blot at møde op og stemme til repræsentantskabssamlinger – det tæller det hele. Vi skal også holde folk i sporten – for der er langt fra nok, som går den samme vej som Kasper Sindt og bliver træner efter endt karriere eller Steffen Højbjerg som bliver en dygtig Dommer osv.

Uanset hvilken rolle du har i Floorballsporten – Så ”Gør noget” for sportens skyld.

Held og lykke til alle i denne sæson.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s