Jeg er rigtig glad for at DaFU har fået et talentudviklingsprojekt stablet på benene. Men husk, at 98% af al din træning foregår ude i klubberne, så det er klubtrænerne der skal arbejdes med, samt DaFU’s turneringsudvalg, da de har ansvaret for turneringsformen.

der vil komme en række indlæg herfra om talentudvikling, som du kan tage som du vil, de er selvklart inspireret af de tanker der kommer fra andre, og hvad studier og forskning på dette område viser. Det er ikke blot teser grebet ud af den blå luft.

Hvis du vil læse mere om dette, så google Long Term Athlete Development, der findes meget materiale om dette.

En UDVIKLING FILOSOFI STEDET VINDE FOR ENHVER PRIS

For mange klubber, trænere og forældre skal der vælges mellem at vinde medaljer og trofæer eller giver vores børn mulighed for at nyde spillet floorball og udvikle sig i en mere hensigtsmæssig struktur end i dag.

Af hensyn til børnene selv, vigtigst af alt, og derefter af hensyn til spillet, er vi nødt til seriøst, ikke bare se på alternativer, men finde måder at gennemføre det, og hellere før end senere.

TURNERINGSFORMEN
1.. Ingen turnering før 11 års alderen. At have en turnering for børn som er 7 år, er helt upassende. Børn vil bare spille, og ikke have trukket en voksenversion af en turneringsform ned over hovedet.

Hvis det at vinde turneringen, er alt der betyder noget, opstår så mange alvorlige problemer, herunder:

Jekyll og Hyde effekten på voksne. Forældre og trænere har en tendens til at ændre personlighed, når der er noget på spil, og hurtigt miste perspektiv. Nogle kampe bliver opfattet som Champions League finalen, som om der var millioner på spil. Det giver pres på små drenge, fra voksne hvir opførsel kan ruinere spillet for børn.

Hvis det at være sjovt at spille, bliver taget væk af de voksne som opfører sig dårligt som trænere og forældre, så stopper mange børn med at spille. Lad børn spille på deres præmisser og ikke forældrenes.
Den udtagelsesproces der sker, hindrer mange børn i at deltage. Når det at vinde, er det vigtigste, de små kreative spillere, får ikke chancen. Oftest er det det de store og fysisk stærke der får chancerne, fremfro de små.

Det vil sige det et ulige om man får lov at være med, frem for at lade ALLE børn få lov at spille.

Begrebet RELATIV AGE EFFECT.
I alle idrætter tales der om RELATIV AGE EFFECT, hvor det er børn der er født tidligt på året der får succes. Studier viser at en meget høj procentdel er født i de første 3 måneder!.
Men der er INGEN sammenhæng mellem at være født tidligt på året og være god til sport.

Det er trænerne der har ansvaret for denne sammenhæng, ved at vælge de stærke (født tidligt på året) frem for at give plads til ALLE.

Hvorfor skal vi fratage ALLE børn retten til deres sport. 

Giv nu plads til alle.
Forestil dig en floorballklub, med 14 spillere til træning, men hvor der kun spilles med 2 kæder eller at kæderne toppes.

Det vil betyde du kun udvikler få spillere, frem for alle, da det ikke er til at vide hvem der bliver god som senior, er det at skyde sin egen talentudvikling godt og grundigt i foden, ved ikke at bruge alle!

Børn der er sent udviklede, bliver ikke imødekommet, for når det er sejren det handler om, så bliver de af trænerne valgt fra. De vil indhente de andre rent fysisk, men får bare aldrig chancen da de er små i begyndelsen af deres karriere. Klubber dropper dem, alene udfra et fysisk aspekt, da det handler om at vinde! 

Talentmassen spildes.
Ligger du ovenstående sammen, vil jeg gætte på 50-70% af talentmassen spildes, fordi der laves et turneringstilbud, der er en kopi af de voksnes, og hvor der ikke fokuseres på at spille på børns præmisser. 

Kvaliteten i floorball halter voldsomt, da trænerne er optaget af resultater mere end at udvikle end spillestil.

Glem taktik, tænk nu udvikling.
Trænerne lærer dem at vinde, frem for at lære dem at spille og udvikle sig.

Trænerne tænker langt mere taktik og spilmønstre i disse små årgange, som om det var et seniorhold det handlede om.

I stedet for at coache dem i at blive bedre spillere, lærer vi dem ligegyldig taktik! 

Spillere i denne alder, bliver allerede her placeret til en bestemt plads, frem for at lade dem spille alle pladser, det udvikler dem langt mere. 

Vi skal skabe et system, der tilgodeser alle, for de store spillere de lever på deres fysik i de tidlige år, men hvis de ikke udvikler deres teknik, har de et gevaldigt PROBLEM når de små spillere indhenter dem rent fysisk (såfremt de små spillere ikke er blevet skræmt væk) 

Plads til alle eller hvad?
Så systemet med at ensidigt at gå efter de store og stærke spillere udvikler heller ikke dem, og det at skulle præstere og skulle med til alt, spille med hos ældre, her viser studier igen at mange brænder tidligt ud, længe inden de bliver seniorspillere.

Der er kun meget få vindere og rigtig mange tabere ved denne turneringsstruktur.

Gør det nu sjovt at være med for alle
2.. Et miljø af kreativitet, innovation, udforskning og SJOV skal være skabt af fremsynede specialforbund, klubber, ledere, trænere og forældre. De voksne i floorball ville agere bedre, ved at handle som voksne og skabe et miljø, hvor børnene får lov til at være børn. 

Nogle progressive specialforbund har allerede gjort store fremskridt ved at indføre mindre konkurrencedygtige strukturer og spil med færre spillere. Her har du et sundt miljø hvor talenter vil have chancen.
 
Tør du gøre det?
3..Det kræver MOD at gå mod strømmen der hedder vi skal vinde for enhver pris og den stil som det medfører.
Hatten af for alle de der er begyndt at se langt mere konstruktivt på hvordan floorball skal spilles. I vil høste mange frugter. Frem for de kortsigtede gevinster. 

Hold nu kæft, spillerne skal nok klare sig
4..Der skal råbes meget mindre og mindre stress på spillerne. Forældre og trænere råber alle mulige alt andet end konstruktive ting fra sidelinjen. HOLD KÆFT.

For det første kan spillerne måske slet ikke høre hvad der bliver råbt fra alle.

Desuden er det voldsomt forvirrende, når der er flere stemmer at lytte efter med forskellige inputs.

Der er ingen der reagere positivt på ordrer, gør dit eller gør dat…det skaber INGEN udvikling hos spillerne.

Spillerne bliver gjort uansvarlige ved at trænere/forældrer råber og forsøger at styre dem. Det udvikler dem ikke!

 Denne kultur hæmmer spillernes udvikling.

Skal du gøre noget, så lav coaching med de spillere der kommer ud i skiftene mellem kæderne. Og lad nu være med at fortælle dem svarerne så som, du skal gøre dit eller dat.

 Stil spørgsmål, og lad dem komme med svar på de problemer de kommer ud for banen, det udvikler langt mere.

Lige meget spilletid
5.. Lad alle få lige meget spilletid, lad skift vare lige længe for alle. Hvorfor mon de i Sverige har indført tvungen kædeskift hvert andet minut!

Det giver langt bedre holdatmosfære. Alle børn skal op til de er 11 år have samme betingelser.

Ligeså giver det alle en fair chance for at udvikle sig.

Går du i fælden?
 Ja men så taber vi hvis jeg bruger den og den spiller, og det er synd for dem at de får skylden. Vil et modsvar ofte være.

 Dermed er du selv gået i fælden, du tænker resultatorienteret og spiller en turnering hvor resultater betyder noget, og du har indført en kultur hvor det handlet om at vinde og ikke om at udvikle.

Det er alles ansvar at udvikle alle, og du har som TRÆNER stort ANSVAR for at skabe den kultur, at en god spiller, er en spiller der gør de andre bedre.

Ikke specialisere
6.. Lad dem nu spille alle positioner på banen. Det udvikler dem langt mere. 3 mands floorball er genialt til at udvikle alle kompetencer, for du er både i angreb og forsvar.

Målet er at alle spillere skal være kompetente og trygge med bolden sammen med alle spillere, så får du en flok spillere, hvor det er ligegyldigt hvilken plads de spiller på banen

Du kan læse dette indlæg om krav til dig som træner, som er i samme tråd

Samt historien om en klub der faktisk har brugt ovenstående, med STOR SUCCES.

 

Advertisement