I Sverige ligger ishockeyklubben MODO, som er hjemhørende i Örnsköldsvik. MODO har om nogen, virkelig formået at lave talentudvikling. Klubben har siden slutningen af 1970’erne fået mere end 30 spillere afsted til NHL, som er verdens stærkeste liga. 30 spillere lyder måske ikke af så meget, men det som får en til at sige godt gået, er at stort set alle spillerne, kommer fra området. Det er altså ikke spillere der hentet til MODO. Nej det er spillere som klubben selv har udviklet og fostret.

Mindre samfund
30.000-40.000 mennesker bor der i byen med opland, hvad gør at en lille by som Örnsköldsvik har præsteret at udvikle så mange dygtige spillere. Ingen klubber i andre idrætter, kan vel matche den statistik?

I 2002-2003 var der 13 spillere fra MODO som spillede i NHL, sammenlignet med USA/Canaada, burde byen have 12 millioner indbyggere for at kunne producere sådan et antal dygtige spillere, hvor 7 af de 13 spillere, har haft hele deres opvækst i Örnsköldsvik.

Men i byen er der nogle muligheder der ikke ses så mange steder. Til at starte med er der 6 isbaner indendørs (i Danmark er der omtrent 20), så findes der mange udendørs baner, så det er muligt at spille meget hvis man vil. Derudover er der 4 klubber i området. Men da mange af spillerne kun vil til MODO, har den store klub lavet et unikt samarbejde med de øvrige klubber. Der gælder nemlig den regel at ungdomsspillerne træner i den klub de bor nærmest ved. Dermed bruges der ikke spildtid på transport og spillerne bliver i deres lokale miljø, og vigtigst, der er ikke noget fiskeri.

Træningsprincipperne
Der er nogle helt enkle regler omkring træningen, meget af det er ganske enkelt og burde sige sig selv, men det ka være svært at sætte i system rent praktisk, for det kræver at alle er klar over deres rolle og ansvar som trænere:

* Lige meget istid til alle i kamp
* Holdet toppes ikke
* Der spilles for at udvikle, der spilles ikke for at vinde
* Kæderne spiller powerplay og boxplay
* Samme træningstilbud til alle

Sveriges bedste planteskole
Sådan kalder MODO selv deres talentarbejde. Klubben kan sagtens se hvem der er de bedste spillere i de respektive årgange, men de ved også at de ikke ved hvem det er som vil være gode når de bliver seniorer. Det er her klubben skal bruge dem, for klubben ser en ide i at udvikle spillere selv, fremfor at hente spillere udefra. Det giver langt større lokalopbakning, og selv tror MODO på at hjertet er mere med, når det er ens barndomsklub man spiller for!

Men ved at spille for at udvikle, så er der fokus på andre elementer, fremfor at spille med de største og stærkeste og de bedste her og nu. Spillere udvikler sig forskelligt, og får alle ikke tilbuddet om kamp og træning, ja så vil mange stoppe.For MDO handler det om at fastholde og udvikle. Først når U16 holdet skal samles, er det for de bedste spillere, og nu er det elitært.

Stjerner
En lang række spillere er blevet stjerner, med Peter Forsberg og Marcus Näslund som de mest prominenter (de spillede samme hold i ungdommen), men også Sedin tvillingerne er blandt de store stjerner. At stjernerne føler for deres barndomsklub, kunne ses da der var strejke i NHL i 2004-05, ja så valgte spillerne MODO, frem for flere lukrative tilbud fra europæiske klubber. Flere af spillerne har også meddelt at de gerne kommer hjem og tager en sidste sæson. Dette ikke for økonomiens skyld, for en stjerne som Peter Forsberg, tjener i NHL mere end hvad MODO omsætter for på et år! Nej MODO er klubben for dem, og det er en af deres måder at betale tilbage til klubben, for det som de har gjort for dem.

Traditionen fortsætter
I sæsonen 2009-10 var 8 ( af 26) fra truppen afhelt egen avl, et antal der ikke kan matches mange andre steder fra. Den danske superligaklub der ville være i stand til at klare dette, ville være ganske tilfredse. Alt dette er en af grundene til at der kommer 7.000 mennesker i gennemsnit til hjemmekampene, ikke dårligt for en by at have 25% af alle indbyggerne og se hjemmekampene.

MODO ungdomspolicy