Superligaen: Fra 368.000 til knap 3 mio. i løn på 30 år

Hvordan har lønnen for en gennemsnitlig Superligaspiller udviklet sig siden midten af 90’erne? Med afsæt i løndata fra 1994 til 2024 kan vi tegne et ret tydeligt billede af både opture, kriser og den markante vækst, vi ser i disse år.

Den første lønbølge: 90’erne til lige før finanskrisen

I midten af 90’erne lå gennemsnitslønnen for en Superligaspiller på omkring 370.000 kr. om året. Frem til slutningen af 00’erne ser vi en kraftig stigning:

• 1994: ca. 368.000 kr.
• 2000: ca. 800.000 kr.
• 2005: ca. 1.200.000 kr.
• 2008: ca. 1.900.000 kr.

På godt 15 år bliver gennemsnitslønnen altså mere end femdoblet. Det afspejler en periode med:

• øget professionalisering
• flere penge i tv-aftaler
• voksende tilskuerinteresse
• en tro på, at væksten bare fortsætter

I 2009 topper lønnen for første gang over 2,2 mio. kr. i snit pr. spiller. Og så rammer virkeligheden.

Finanskrisen – og det hårde løn-fald

2009 markerer højpunktet før finanskrisen for alvor slår igennem i klubbernes økonomi. Allerede året efter ser vi et voldsomt dyk:

• 2009: ca. 2.200.000 kr.
• 2010: ca. 1.250.000 kr.

Det er et fald på omkring 45 % på ét år i gennemsnitlig spillerløn. Det er meget voldsomt i en branche, hvor kontrakter ofte løber over flere år, og hvor klubber normalt forsøger at glatte udsving ud.

De efterfølgende år bevæger lønnen sig mere sidelæns end opad:

• 2011–2014: ligger i intervallet ca. 1,2–1,4 mio. kr.
• 2015–2018: svinger mellem ca. 1,2og 1,5 mio. kr.

Finanskrisen og efterdønningerne gør ondt. Flere klubber kæmper økonomisk, det tager reelt næsten 10 år, før Superligaen sådan for alvor har rystet den periode af sig.

2020 og frem: Europapenge og spillersalg driver lønfesten

Fra omkring 2019–2020 begynder kurven for alvor at vende igen:

• 2019: ca. 1,4 mio.
• 2020: ca. 1,5 mio.
• 2021: ca. 1,7 mio
• 2022: ca. 2,1 mio
• 2023: ca. 2,6 mio
• 2024: ca. 2,9 mio

På kun fem år – fra 2019 til 2024 – stiger gennemsnitslønnen med over 1,5 mio. kr. pr. spiller.

Det er ikke tilfældigt. Den udvikling skal ses i lyset af:

• markant øgede spillersalg
  • Superligaklubberne er blevet dygtigere til at udvikle og eksportere spillere til større ligaer
  • flere transfers i 30–80 mio. kr.-klassen end tidligere, og enkelte over det
• større præmiepenge i Europa
  • Conference League har åbnet en ekstra dør for danske klubber
  • Champions League og Europa League giver enorme økonomiske spring for de klubber, der kvalificerer sig
• mere professionaliserede klubmodeller
  • især de øverste klubber arbejder systematisk med talentudvikling og videresalg
  • budgetsiden er i højere grad bundet op på transferindtægter og europæiske indtægter

Summen er, at det økonomiske loft er hævet – og det smitter direkte af på spillerlønningerne. Fra knap 1,5 mio. kr. i 2020 til næsten 3 mio. kr. i 2024 i gennemsnitlig årsløn.

Hvis man omsætter 2024-tallet til månedsløn, svarer det til omkring 246.000 kr. om måneden i gennemsnit for en Superligaspiller.

Hvad siger kurven om risiko og bæredygtighed?

Der er både positive og udfordrende perspektiver i den udvikling.

På plussiden:

• Superligaen har løftet sit sportslige niveau
• danske klubber kan tiltrække og fastholde bedre spillere
• transfermodellen og talentudvikling fungerer – i hvert fald for en håndfuld klubber

På udfordringssiden:

• økonomien er mere afhængig af et par store salg eller europæisk kvalifikation
• lønniveauet kan blive svært at rulle tilbage, hvis en klub rammer en dårlig periode
• forskellen mellem top og bund i rækken vokser – både sportsligt og økonomisk

Set udefra ligner Superligaen i 2024 en liga, hvor ”basen” er blevet lidt stærkere, men hvor toppen er trukket meget op af nogle få klubber, der rammer den rigtige kombination af europæisk succes og store salg.

Fra semi-prof til millionindustri

Hvis vi træder helt tilbage og kigger fra 1994 til 2024, er billedet ret enkelt:

• 1994: ca. 368.000 kr. om året i gennemsnit
• 2024: ca. 2.957.000 kr. om året i gennemsnit

Det er omtrent en otte-dobling på 30 år.

Dette indblik kan frit benyttes af andre, så længe der linkes og krediteres

Superligaen er gået fra at være en liga, hvor mange spillere havde brug for et ekstra job ved siden af, til en fuldt professionel millionindustri, hvor gennemsnitsspilleren i dag tjener som en pænt lønnet topleder i det private erhvervsliv.

Spørgsmålet er så, hvad næste graf viser om 5–10 år:
Får vi endnu et hop opad drevet af flere europæiske gruppespil og endnu større salg – eller kommer der en ny korrektion, når markedet vender?

Det bliver interessant at følge. Og tallene skal nok fortælle historien igen.

Kilde: Klubbernes regnskaber