Han blev suverænt den danske spiller der lavede flest point i den sæson der just er afsluttet. Unge Niklas Jensen øste boldene ind bag keeperne. Slidstærk og arbejdsom har han altid været, siden han fik debut for Frederikshavn Bulldogs førstehold som bare 14-15 årig.
Nu er han en rutineret rotte på 20 år, bliver 21 år her i 2013, og allerede den spiller
Hele tre gange har han været med til et U19 VM, første gang i 2007 hvor det blev til 8 point i 5 kampe, og hvor Danmark rykkede op i A-gruppen.
Her var modstanden det hårdere for en 17 årig knægt fra Frederikshavn, og det blev til 1 enkelt point.
Året efter rykkede Danmark igen op, og her var Niklas Juul helt fremme. Den 4.mest scorende spiller med 6+7 i B-divisionen. Sådan
I alt 12 U19 VM landskampe med 8+7=15 er godt gået.
A-landsholdet gav VM debut mens han staig var U19 spiller, i 2010 gav 5 kampe 4+3=7 point og gjorde ham til den 6.mest scorende dansker ved det VM.
Så jo, trods sin unge alder, har han 3 U19 VM og 1 A VM på CV’er. Ikke dårligt, og mon ikke der kommer mere fra ham.
Selv må jeg tilstå jeg tager hatten af for hans evne til at stå rette sted i rette tid. Samtidig har han et fantastisk godt skud, hvor han har en meget hurtig skudafvikling, så det gør ham meget farlig.
Da han i tidernes morgen blev rykket op og spille 1.hold som ganske ung, husker jeg ham som en rigtig arbejdsbi, der knoklede løs. Nu er han mere rutineret og bevæger sig meget klogere, og det gør ham svær at spille overfor.
Jeg håber virkelig, han er en spiller der har ambitioner mange år endnu. Tillykke med titlen som årets spiller 2013.
Hvorfor startede du til floorball og i hvilken klub og hvor gammel var du egentlig?
Jeg startede til floorball da jeg var ca. 8 år gammel, jeg havde en rigtig god kammerat som spillede det. En dag vi var sammen skulle han til træning og jeg tænkte at jeg kunne prøve at tage med. Nu har jeg så spillet lige siden. Jeg startede i Bulldogs og har spillet der langt størstedelen af min karriere.
Var den første træner du havde vigtig for dig?
Ja det kan man vel godt sige, det var måske ikke den taktisk bedste i den alder, men han formåede da at lave sjov med holdet så spillerne gad komme igen til hver træning.
Kan du huske hvad du tænkte første gang du havde været til træning?
Ikke helt præcist, men det kunne være noget i stil med at det var ekstremt sjovt.
Hvad fascinerede dig ved sporten dengang?
Jeg tror det der fascinerede mig mest var hurtigheden og det taktiske i spillet. Som helt lille ville jeg gerne spille ishockey, men der var for langt til ishockey hallen og vi havde ingen bil. Floorball mindede meget om sporten, og jeg tror også det hjalp til at jeg synes det var interessant.
Hvilken træner er den der betød mest for din udvikling?
Jeg synes at stort set alle har betydet noget for min udvikling i løbet af årene, men det er klart at efter jeg kom op omkring elite holdet har jeg haft nogle svenske og danske trænere, som har haft en ekstrem viden og taktisk forståelse for spillet, som de har lært fra sig. Men jeg synes de sidste 2 år i Hot Shots under Kim Olesen har udviklet mig ekstremt meget som spiller, det nye ansvar og plads på holdet har gjort noget specielt
Havde du en favoritøvelse?
Mine favorit øvelser, som angriber, har altid været skudøvelser og angrebsøvelser. Selvfølgelig er den bedste af dem alle powerplay.
Hvorfor blev du god?
Jeg må have et talent for sporten, og det sammen med nogle trænere, som ville det bedste for mig har gjort at jeg har udviklet mig så meget.
Hvis en træner skal gøre spillerne bedre, hvilke råd har du så at give af?
Jamen en god træner vurdere hver enkelte spilleres færdigheder, og ud fra det har jeg det, som spiller, det bedst med at blive taget til en privat samtale hvor træneren fortæller hvad han/hun lægger mærke til jeg kan gøre anderledes. Ud fra det har spilleren noget at arbejde videre med til træning såvel som kamp.
Hvilke 2 oplevelser er dine bedste som spiller?
Mine bedste 2 oplevelser har helt sikkert været VM med herrelandsholdet i Finland og så da jeg som 15 årig sammen med Ilias, Kenneth Danielsen osv. Vandt u-19 B VM og rykkede om til A VM igen.
I Finland spillede vi åbningskamp mod Finland foran 7-8000 tilskuere og vi holdte dem nede på 0-0 efter de første 18 minutter, det er klart den fedeste oplevelse
Hvilken spiller var sværest at spille overfor herhjemme i Danmark?
Jeg ved ikke rigtigt om jeg har en bestemt spiller, jeg synes der er svær at spille overfor. Det kommer meget an på hvilken slags spiller personen er og fysikken på spilleren. Men hvis jeg skal vælge en spiller vil jeg sige at en, som Oscar Eklund er træls at spille overfor.
Er der en speciel kamp du husker som din bedste?
Hvis jeg skal vælge en helt bestemt kamp vil jeg sige FNF kampen i år mod Bulldogs, hvor vi vinder 10-8 og jeg vil lavet 7 mål i kampen. Det var en fed oplevelse og klart en af mine bedste kampe.
Hvis du skulle give et råd til DaFU om at skabe vækst hvad skulle det så være?
Jeg synes at det nye koncept med landsdækkende liga er det vi har brug for, flere tætte kampe og ingen kampe der bliver vundet med 10-20 mål. Det skaber udvikling og gør sporten mere værd at se på. Jeg håber at det bliver en succes for vi har brug for noget mere udvikling i Danmark.
Har du noget med floorball at gøre i dag?
Ja jeg spiller i Vendsyssel Hot Shots, og er langt fra færdig med at spille selv