Under VM i floorball som starter imorgen, vil der blive spillet to specielle kampe, begge er demonstrationskampe, den ene i rullestolsfloorball, og den anden i Special Olympics, som er organisationen der varetager de udviklingshæmmedes interesser.

Det er super positivt at IFF tager initiativ til at få et samarbejde op og er med til at promovere begge .

Herhjemme i Danmark er der tre aktive klubber i Special Olympic regi, VIKA Thisted, Haslev og Thisted, men floorball spilles flere steder i Danmark. Just Helsingør er faktisk indstillet til en pris for deres arbejde med de udviklingshæmmede.

En af personerne i Helsingør som har en stor aktie i dette, er dygtige Jonas Hviid. Han skal faktisk et smut til Korea i slutningen af januar, hvor han skal hjælpe til med at arrangere vinter OL i special olympic, hvor han har en nøglerolle i at få afviklet floorball!

For 3-4 år siden så floorball faktisk for første gang dagens lys i Special Olympic, da faktisk Helsingør arrangerede et internationalt stævne. Jeg var selv indbudt dengang til at holde et internationalt seminar.

Siden da har Jonas Hviid og jeg arbejdet tæt på at promovere floorball i SO regi.

Det har betydet at IFF har valgt at lave en samarbejdsaftale med SO. Sidste år ved dame VM blev den første demokamp spillet, og igen i år har IFF og det schweiziske forbund sagt ja til at igen lige gulv til endnu en demokamp ved herrernes VM.

Ydermere har vi spurgt et par spillere om de vil være ambassadørere for Special Olympic, og det har to finske spillere sagt ja til, og spillere af en vis kaliber må man sige.
Det vil snart blive offentliggjort hvem de to spillere er.

Men hvorfor ligger IFF en del arbejde i at arbejde med SO. Det er der to grunde til. Den vigtigste er den glæde det er at se spillere i SO regi, det er noget af det mest livsbekræftende. Der ser floorball og IFF sig som en naturlig partner.

Der er så også det mere strategiske i det for IFF, nemlig at målet er at komme på OL programmet, og her handler det om for IFF at skabe synlighed og vise at floorball kan fungere hos andre organisationer.

Således er vinter OL i Korea en oplagt mulighed for sporten at vise sig frem, og at IFF tager dette ganske alvorligt, ses ved at to fra IFF kontor faktisk tager der ud og er med som observatører! Den ene faktisk John Liljelund, IFF generalsekretær.

Du kan læse artiklen hos IFF her