Hvem er bedst til at talentudvikle i bordtennis del 2

Hej Steen

Jeg er glad for at se, at Brønshøj nævnes i positive vendinger (min knap så nye hjemmeklub efter tiden i Sakskøbing). Det har fra klubbens side været vigtigt at have fokus på, at de fleste spillere på 1. holdet også er en del af klubben og en del af det daglige træningsmiljø, ligesom flere af spillerne har rødder i Brønshøj helt tilbage fra ungsomsårene. Det er således også en erklæret målsætning, at klubben på længere sigt får et 1. hold i Stigadivisionen, der kan gøre sig gældende primært med spillere af egen avl. Dette er, som jeg forstår det, både af kortsigtede økonomiske årsager, samt ikke mindst af mere langsigtede, bæredygtige årsager. Hvad nytte gør et 1. hold i Stigadivisionen, hvis det ikke hviler på et bæredygtigt fundament, og hvis de 4-6 spillere udgør en gruppe for sig selv, og klubbens 2. hold skal findes i fx Østserien?

Så jeg synes, at Brønshøj har grund til at være stolte over 1. holdet. Desværre må man, ret så væsentligt, i den sammenhæng indskyde, at det har vist sig at koste. Således er det vist nu helt sikkert, at vi rykker ned. Det er ret bittert, særligt da vi i de afgørende kampe har tabt til klubber, der typisk har stillet med et hold udelukkende med lejesvende fra Kina og især Sverige.

Det bringer mig til en vigtig problemstilling, nemlig udviklingen i Stigadivisionen gennem de sidste par år. Som udgangspunkt synes jeg, at det er positivt med udenlandske spillere. Det giver ligaen lidt kulør og niveauet har vel aldrig været højere end netop nu. Desværre synes jeg, at det er lidt svært rigtig at engagere sig i en kamp mellem to klubber, hvor måske 6 af 8 spillere er fra Sverige eller Kina. Det er i samme ombæring heller ikke svært at regne ud, hvorfor der ikke er flere tilskuere og større mediebevågenhed. Hvem gider engagere sig i en holdkamp, hvor man ikke kan kende forskel på ude- og hjemmeholdet, og hvor det blot er en flok lejesvende, der møder hinanden på kryds og tværs?

Jeg ved, at EUs regler om fri bevægelighed forhindrer, at man laver et regelsæt, der forhindrer en klub i at lave et hold med 4 svenskere (eller spillere fra et andet EU-land) – ellers havde DBTU nok gjort det allerede. Jeg kan derimod ikke forstå, hvad der får klubberne til at satse på lejesvends-løsningen, uden i øvrigt at have et bredere fundament i klubben. Der er ikke grund til at pege fingre af bestemte klubber, men enhver kan se, hvor det gør sig gældende.

Står jeg alene med at mene, at denne udvikling med brug af udenlanske spillere udgør et problem, og hvad kan man ellers gøre for at vende udviklingen, når nu strammere regler ikke synes at være muligt (eller ønskværdigt)?