Radioen i går bragte et indslag om problemet med at der er mange foreninger der er presset, da stigende krav til trænere og andre frivillige ledere gør at mange overvejer at stoppe med dette.

Af 300 adspurgte håndboldtrænere, kunne halvdelen af dem berette at de overvejede at stoppe som trænere kunne vi høre i indslaget.

Derfor kommer det ofte op, at klubberne mangler ledere og frivillige. Dette er en sandhed med modifikationer, for der har faktisk aldrig været så mange trænere og ledere som der er i dag! Dette viser tallene som alle foreninger indberetter til DIF. Gå blot 20 år tilbage, og du vil se langt færre trænere og ledere.

Der er så kommet flere foreninger frem, så det kan være en årsag, men det gennemsnitlige antal ledere og trænere er stigende.

Så foreninger har været gode til at blive dygtigere til at få flere i folden, og dermed mulighed for at skabe mere kvalitet.

Men hvorfor er det så, at så mange overvejer at stoppe?

Forventninger
En god grund er den afstemning af forventninger der er mellem de 3 (4) parter. Nemlig klubben, træneren og forældrene (samt børn).

Forældrene i dag er krævende og forlanger kvalitet, og det skal de nok gøre klub og træner opmærksom på.

Ligeledes har træneren sine egne forventninger til at være træner, og er måske slet ikke blevet briefet af klubben om hvilke forventninger der er til trænerens virke. Ofte er det blot efter devisen, her er nøglerne til skabet med remedier, god fornøjelse.

Klare regler
Her skal klubberne blive bedre til at melde ud, hvad er det der gælder for den enkelte årgang og træneren

Men tag et kig på forskellige klubbers hjemmeside og se om de har en policy for hvordan du træner. Det er muligt de har, men mange lægger den ikke på hjemmesiden.

Eksempel
Et eksempel på dette for en fodboldklub kunne være:

Årgang U10 Målsætning:Det skal være leg og det skal være sjovt for børnene at komme til træning. Der skal være meget leg.Fokus på at inddrage begge ben, mange pasninger, vendinger, modtagelser og driblinger. Trænerne bruger lige meget tid på alle børn

Undgå at træne taktiske situationer, at spille med små hold er den læremester

Træning:40% kamp (maks 5v5), lav små baner60% almindelig boldkontrol Opvarmning:Ingen
Forældre:Er du tilstede som forælder, kan du af træneren blive brugt som hjælper til træning.Forældre MÅ IKKE komme med taktiske tilråb og gode råd til træning.

Forældre må gerne råbe godt spillet til alle børn. Forældrene er velkommen til at løbe en tur mens der trænes.

Til kamp skal forældre slet ikke komme med gode råd eller kommentere negativt. Forældre må gerne rose, heppe og klappe.

 

Kampe:Der spilles holdturnering og stævner. Holdturnering deles op så det er jævne hold, men vi skeler til niveau.Kampe har fokus på at udvikle for at vinde, kke spille efter at vinde. Alle spiller alle pladser og vi topper ikke holdet og alle spiller mindst halvdelen af kampen

Undgå at træne taktiske situationer, at spille med små hold er den læremester.

 

Med denne lille vejledning ved forældrene og trænerne hvad der gælder, og dermed kan de fleste konflikter undgås. Så lav en for hver årgang.

Klæd trænerne på
Hvis du så samtidig ønsker at have kvalitet i din træning, så sørger du for at have en række eksempler på gode øvelser liggende, som trænerne kan lade sig inspirere af, eller endnu bedre, optag eksempler på øvelser, og lig dem på klubbens youtubekanal.

Trænerne vil på denne måde være bedre klædt på fra start til at varetage deres opgave!

Anerkendelse
Fra klubbens side, er det næste skridt så at vise anerkendelse overfor trænerne. Langt de fleste trænere gør det ikke for pengenes skyld, specielt ikke når vi snakker breddehold. Men i stedet for, at give et lavt honorar, så lad være med et give noget!

Nej brug i stedet de penge du vil have brugt på trænerhonorar, til at lave en fed trænerdag for alle trænerne i klubben. Hvis en træner modtager 1000 om året, så kan du for dette beløb lavet rigtig meget godt! Dermed giver du også megen anerkendelse og for skabt noget på tværs af trænerne.

Tøj med tryk
Så skal du sørge for at give trænerne noget tøj til træning. Både så alle kan se det er træneren, og hvis du er smart, så får du trykt på tøjet hvilke retningslinjer der gælder i klubben for denne årgang.

Hvis træneren på sit tøj har stående lige meget spilletid til alle, er det svært at stå og toppe holdet osv.

Giv tid til en snak
Slutteligt, så er det en rigtig god ide som træner, at få lov til 1 gang om året at få en snak med klubben om hvordan det går. Kald det en snak om sæsonen. Hvad har fungeret godt, hvad har træneren af ønsker til den kommende sæson osv. I det hele taget et rum hvor klubben lytter på træneren.

Forældrene
Her skal klubben ligeså på hjemmesiden skrive ned hvad den forventer af dem, og hvilke retningslinier og ansvar forældrene har det kunne være:
5 gode råd til Jer forældre:

Støt og hjælp Jeres barn, at arbejde belønnes, at finde motivation, at være en god kammerat, at være et godt eksempel, dæmp alvor, finde glæden ved fodbolden, spørg til om det har været hyggeligt og sjovt.

Råbende forældre
Hvorfor skal forældre ikke komme med taktiske tilråb til træning og kamp?

Undlad helt at komme med taktiske tilråb. Børn lærer bedst ved selv at finde ud af tingene, frem for vi voksne alle råber til dem. Forestil Jer Jeres egen arbejdsplads, hvor der til hver ansat vil være 1-2 personer, der hele tiden råbte til Jer og de andre hvad I skal gøre! Det er ikke holdbart, derfor nøjes med at klappe og råbe godt spillet både af Jeres egne børn men ligeså modstandernes spillere.

Forældre og dommerne
Ligegyldig hvor dårligt man kan syntes en dommer kan dømme, så undlad HELT at kommentere på dette. Hvis du mener en dommer er dårlig, så meld dig som dommer, hvis du mener du kan gøre det bedre! Vi har nu engang de dommere vi har, så lad være med at give dem dårlige oplevelser, så vi helt ender med at stå uden dommere. Kommer vi ud for dårlige oplevelser med dommerne, så husk at i det lange løb, så går det nok op med fejlkendelser der går vores vej og imod os. Som forældre er i også rollemodeller for Jeres børn, hvis I råber og skriger af dommerne, vil Jeres børn gøre det samme.

I Finland har de i børnefodbold indført det sorte kort, som dommer kan vise forældre der ikke opfører sig som gode rollemodeller. Ligeså har de det grønne kort, som dommeren kan give til spillere der laver fair play eller flotte tekniske detaljer på banen.

Forældre og kamp
Alle vil gerne ud og spille kamp, men en forudsætning er at komme til træning for at blive udtaget til kampe.

Mobning:
Vi vil ikke have mobning iklubben, dette tager vi afstand fra, det er alles ansvar at tage afstand fra dette, både spillere, trænere og ledere. Der skal være plads til alle i klubben.

Alt dette er det forældrenes ansvar at sige fra overfor hinanden!

Det er ikke let at være træne rog leder i dag, men ved at bruge klubbens hjemmeside som platform for at udbrede hvilke regler der gælder for alle parter i denne klub, kan man afklaret de fleste problemer, som kræver mange ressourcer i hverdagen.