Her det det enkle mål over en tre årig periode at få 56 klubber og 3200 nye spillere, og på www.dbtu.dk kan man læse at forbundet er kommet godt fra start, 16 klubber er meldt ind det seneste år, og med 2 klubber meldt ud, så ser det jo godt ud, eller?

Målet for 2011 er 11 nye klubber, så dermed er DBTU kommet godt igennem første fase.

Men der er nu et abet dabei ved dette!

Men først, lad os glæde os over følgende klubber er kommet med i DBTU
Kværndrup (FBTU)
Søhus BTK (FBTU)
Oure Eagles (FBTU)
Skårup (FBTU) – tælles først med i medlemsregistreringen 2012
Stagstrup KFUM (JBTU)
Daugård IF (JBTU)
BTK 83 (JBTU)
Ebeltoft BTK (JBTU)
Frederiksberg BTK (ØBTU)
Vejby IF (ØBTU)
Ramløse IF (ØBTU)
Foreningen Reerslev Idræt (ØBTU)
Jyderup BTK (ØBTU)
Gundsølille (ØBTU)
Ruds Vedby (ØBTU)
Hedehusene BTK (ØBTU) – tælles først med i medlemsregistreringen 2012

Gammel vin
Men helt nye klubber er det ikke, eller rettere det er nye klubber i DBTU, de ter rigtigt, men langt de fleste klubber er kommet til fra DGI. Men er det ikke ligegyldig, jo det kan man mene, men hvis man år 1 primært kommer i mål ved at lokke til DGI klubber, vil det så være samme strategi for det næste år?

For hvad sker der, hvis DGI får samme tanke, at de for at stoppe klubber der forlader dem, ja så kunne de jo se om de kunne få klubber fra DBTU tilbage, og så ender DBTU og DGI med blot at kæmpe om de samme fisk, frem for at faktisk at få nye klubber i gang!

6 nye
Kværndrup, Oure, Staugstrup, Daugård, Ebeltoft, Vejby, Ramløse, Reerslev, Gundsølille og Hedehusene er alle DGIklubber, så reelt er det 6 nye klubber.

Jeg har tidigere skrevet noget kritisk om dette projekt, som sådan glæder det mig at ledelsen i DBTU langt om længe gør noget ved det voldsomme medlemsfrafald der er sket gennem mange år.

Foreløbig i mål
Så selv om det er kommet i mål det første år, så er det ikke helt med de intentioner der vel som sådan lå bag projektet.

DGI er breddeorienteret, og et andet ketcherforbund der har haft massiv tilbagegang er tennis, som har næsten halveret deres medlemstal over 10 år. I samme periode har DGI tennis stort set holdt deres medlemstal.

Bordtennis kunne ende på samme glidebane.

Men lad os glæde os over der er positive tal fra projektet, og lad os håbe DBTU får nye klubber i 2012