Den svenske finale for herrer og damer er afviklet, Malmø var værter for to uhyre tætte finaler, hvor spændingen var der til allersidste fløjt i begge finaler, og hvor de 11.253 tilskuere fik fuld valuta for de SEK 310,- som billetten kostede.

Så hvor er det lige at den danske finale slår den svenske?

Det er det faktisk på antallet af tilskuere, for efter at DaFU for en del år tilbage valgte at sige finalen afgøres i en kamp (ganske som i Sverige), ja så har der faktisk ikke været under 1.000 tilskuere! Faktisk har det ofte ligget på de godt 1500 der har været og se finalerne. Det er faktisk ret godt, i en sport hvor der er 6000 spillere, at kunne samle så mange! Der er det vi kan slå svenskerne, for med 130.000 licensspillere, så er det rent procentvis ikke helt så godt som i Danmark.

Gode værter
For floorball Danmarkløber finalen af stabelen i Aalborg som værter, det er jeg ret sikker på de nok skal løse på en kompetent måde. For når man over et par år har løftet Aab fra en klub der godt og grundigt sejlede (undskyld Aab), til at være en klub der er langt mere veldrevet, ja så er det at arrangere en DM finale ingenting, og så mangler Aab blot lige at få fat i ungdommen, så spiller det for alvor i floorballland aka nordjylland..

Men tilbage til finalerne, hvor de bedste herrer og damer skal møde hinanden, efter spændende semifinaler der gik alle kampene, ja så er der åbent for at der nok skal komme en finale med jævnbyrdige hold.

Dommerne
I finalen står så et af Danmarks bedste par, det samme var tilfældet i Sverige. Årets par, får årets finale. Som i alle andre idrætter får dommerne altid deres omtale i diverse kampereferater på godt og ondt.

Snakker man med IFF og andre lande så lyder spørgsmålet, Denmark is always complaining, why?

Kan danske spiller ikke holde kæft?
Så spøgsmålet er om de danske dommere tillader for megen snak, eller danske spillere brokker sig for meget? I virkeligheden tror jeg egentlig ikke der er det store problem på banen, men at det er efter kampen at dommerne bliver vendt og drejet på deres indsats, og at ofte er det en enkelt lille detalje, der bliver afgørende for kampen, og som får meget fokus.

I det lange løb, tror jeg nu nok at kendelserne for og imod går lige op for det enkelte hold, og hvis man som spiller/træner føler at det er enkelte detaljer der afgør kampene, så må svaret være, så undgå at det sker! Sørg for ikke at komme i den situation, at en enkelt detalje afgør det.

Hold fokus…
Men var jeg træner, ville jeg godt nok blive tosset på den spiller, der taber fokus, og bruger sin energi på dommerne, frem for at kigge frem mod næste gang. En kendelse kan du ikke ændre, så brug din energi fremadrettet.

Da legandariske Mathias ’Bult’ Larsson fik et straffe underkendt i den svenske finale, var der ikke så meget snak og brok. TV billederne viste at dommeren i øvrigt havde ret

Floorballland
3 Nordjyske hold og så Rødovre er i finalerne, og når finalen nu afvikles i Aalborg, ja så er det godt med den nordjyske dominans med henblik på tilskuertallet. På damesiden er de andre klubber ved at nærme sig de to Frederikshavnerklubber Bulldogs og Outlaws, det er kun godt for udviklingen af dansk damefloorball. Men jeg tager hatten af for de to klubber, at en enkelt by, stort set år efter år, er at finde i finalen! Godt gået og stor respekt til Frederikshavn eller skal det hedde floorballhavn.

Bredden i herrefloorball er blevet langt bedre, der er ikke samme forskel på den bedste og dårligste spiller i kæderne, og 2 semifinaler der går over 5 kampe, det er en god indikation på dette. Stadig er det muligt at forstærke sig med svenske profiler, men at det også er danske profiler der tager ansvar på banen, det er kun positivt.

Dansk floorball er kommet langt, om end vi går tilbage internationalt.

Det bliver en succes
Jeg vil ønske de over 1000 tilskuere som kommer til Aalborg gode kampe, selv vil jeg følge med fra haven denne gang.

For Dansk Floorball er med ganske godt, men skal sporten rykke, så er det kun på et parameter at vi bliver interessante, og det er på medlemstallet. Det er der skal sættes ind, saml kræfterne om at skabe vækst, få nye klubber i gang, gør det enkelt og smidigt at komme i gang, og ikke mindst attraktivt. Floorball er en fabelagtig vare.

Basket og medlemstal
Politiken bragte en glimrende artikel om basketfinalerne og om sporten som sådan, deres direktør Rasmus Winkel siger det ganske rigtigt, skal basket blive interessante skal vi vokse yderligere i medlemstal. Basket er dobbelt så stort som Floorball, så floorball har lang vej!

10.000 må være første mål floorball skal nå, herefter er det basket og volleyball med 12.000 og 18.000 der skal indhentes.

Så begynder det at ligne noget.

Men lad os nu få overstået DM finalerne først på dagen hvor de røde faner skal smælde.

Og lad os så slå svenskerne på tilskuertallet endnu engang…