Der tales igen om en mulig udvidelse af VM. Denne gang ikke bare fra 32 til 48 hold, som vi ser fra 2026, men helt op til 64 nationer.
På papiret kan det lyde som en demokratisk åbning af fodboldens største turnering. Flere lande får adgang. Flere fans får mulighed for at se deres land på den største scene. Flere kontinenter bliver repræsenteret.
Men bag den sportslige fortælling ligger der en anden og langt mere central forklaring:
Det handler om penge.
Og det handler om indflydelse.
FIFA tjener pengene, når der er VM
FIFA’s økonomi er historisk bygget op omkring VM. Det er i VM-årene, pengene for alvor vælter ind. I de øvrige år er billedet ofte et andet, hvor organisationens drift, udviklingsprogrammer og politiske projekter koster mere, end de direkte indtægter kan dække.
Derfor er det heller ikke overraskende, at FIFA under Gianni Infantino har arbejdet målrettet med at skabe flere kommercielle produkter.
Det udvidede klub-VM er et klart eksempel. Her forsøger FIFA at skabe endnu en global turnering, der kan sælges til tv-stationer, sponsorer og markeder over hele verden. Det handler ikke kun om sport. Det handler om at skabe flere indtægtsvinduer.
En udvidelse af VM til 64 hold passer perfekt ind i den logik.
Flere hold betyder flere kampe
Det nuværende udvidede VM-format med 48 hold betyder 104 kampe. Et VM med 64 hold vil kunne betyde hele 128 kampe.
Til sammenligning havde VM i 1986 i Mexico 52 kampe.
Udviklingen er altså markant:
- VM 1986: 52 kampe
- VM med 48 hold: 104 kampe
- VM med 64 hold: 128 kampe
Det er ikke bare flere fodboldkampe. Det er flere tv-produkter. Flere stadion-events. Flere hospitality-pakker. Flere sponsorflader. Flere markeder. Flere sendetimer.
Kort sagt: Flere muligheder for at tjene penge.
VM som kommerciel maskine
Det nuværende VM-format er allerede en enorm kommerciel succes. Omsætningen omkring det kommende udvidede VM er estimeret til omkring 13 milliarder dollars.
De primære indtægtskilder er:
- Tv-rettigheder: Det anslås, at cirka 3,9 milliarder dollars kommer fra globale tv- og medierettigheder.
- Billetsalg og hospitality: Det udvidede format med 48 hold og brugen af store NFL-stadions forventes at indbringe over 3 milliarder dollars.
- Sponsorater og licensrettigheder: Globale sponsoraftaler forventes at generere omkring 2,8 milliarder dollars.
Det er her, man skal forstå logikken bag en udvidelse.
Når FIFA kigger på et VM med 64 hold, kigger de ikke kun på, om niveauet på banen bliver bedre. De kigger på, hvor meget mere turneringen kan sælges for.
Flere kampe giver mulighed for større tv-aftaler. Flere deltagende lande giver adgang til flere nationale markeder. Flere fans betyder større kommerciel værdi. Og flere kampe på store stadions betyder højere indtægter fra billetter og hospitality.
Set fra FIFA’s økonomiske perspektiv er det meget enkelt:
Hvis 104 kampe kan skabe enorme indtægter, hvad kan 128 kampe så ikke skabe?
Den positive side: Flere lande får adgang
Der er også en reel positiv fortælling i en udvidelse.
Flere lande vil få mulighed for at deltage ved VM. Det kan styrke fodboldens globale udvikling og give nationer uden for de traditionelle magtcentre en historisk mulighed.
For mindre fodboldnationer kan en VM-deltagelse have stor betydning. Det kan give øget interesse, flere sponsorater, større investeringer i talentudvikling og en ny generation af spillere, der får noget at drømme om.
Det gælder særligt lande i Afrika, Asien, Oceanien og CONCACAF-regionen, hvor VM-deltagelse kan være et massivt løft både sportsligt og kommercielt.
På den måde kan en udvidelse være med til at gøre VM mere globalt i praksis.
Udfordringen: Bliver kvaliteten udvandet?
Men der er også klare udfordringer.
Når man udvider fra 32 til 48 og måske videre til 64 hold, risikerer man at udvande den sportslige kvalitet. Flere hold betyder ikke nødvendigvis bedre fodbold. Det kan give flere ensidige kampe, større niveauforskelle og en længere turnering, hvor intensiteten måske falder.
Der er også en belastningsproblematik.
Spillerne har i forvejen et ekstremt tæt kampprogram med nationale ligaer, europæiske turneringer, landskampe, klub-VM og kommercielle turnéer. Et endnu større VM vil lægge yderligere pres på de bedste spillere.
Så ja, økonomisk giver det mening for FIFA. Men sportsligt er det ikke uden omkostninger.
Det handler også om stemmer
Den måske vigtigste del af diskussionen handler dog om politik.
FIFA består af 211 nationale fodboldforbund. Hvert forbund har én stemme. Danmark har én stemme. Brasilien har én stemme. Tyskland har én stemme. Og små østater i Oceanien har også én stemme.
Det er afgørende at forstå.
De 211 stemmer er fordelt sådan her:
| Forbund | Region | Stemmer |
|---|---|---|
| CAF | Afrika | 54 |
| UEFA | Europa | 55 |
| AFC | Asien | 46 |
| CONCACAF | Nord- og Mellemamerika samt Caribien | 35 |
| OFC | Oceanien | 11 |
| CONMEBOL | Sydamerika | 10 |
For at få flertal i FIFA skal man kunne tælle til 106.
Og her bliver det interessant.
Tager man Afrika og Asien alene, har man 100 stemmer. Lægger man nogle få stemmer fra CONCACAF eller Oceanien oveni, har man et flertal.
Derfor er en udvidelse af VM også en politisk investering.
Hvis flere lande fra Afrika, Asien, CONCACAF og Oceanien får adgang til VM, styrker det Infantinos position blandt de forbund, der traditionelt har haft færre pladser ved slutrunden.
Det er ikke svært at se mekanismen:
Flere VM-pladser giver flere tilfredse forbund.
Flere tilfredse forbund giver flere stemmer.
Flere stemmer giver mere magt.
Europa mister relativ indflydelse
Historisk har Europa fyldt meget ved VM. I 1978 havde Europa 10 ud af 16 hold med, altså 62,5 procent af deltagerfeltet. I 1982, 1986 og 1990 havde UEFA 14 ud af 24 hold.
Men udviklingen går i en anden retning.
Ved VM 2026 har Europa 16 ud af 48 hold. Det svarer til 33,3 procent.
Europa har stadig flest stærke fodboldnationer. Men Europas relative andel af VM bliver mindre. Det er helt bevidst. FIFA ønsker at gøre turneringen mere global, men det betyder også, at magten flyttes gradvist væk fra de traditionelle fodboldcentre.
Det er ikke nødvendigvis dårligt. Men det er en væsentlig del af forklaringen.
FIFA’s dilemma
FIFA står med et klassisk dilemma.
På den ene side giver et større VM flere penge, større global rækkevidde og mere repræsentation. Det kan være godt for udviklingen af fodbold i lande, der sjældent får adgang til den største scene.
På den anden side risikerer man at skabe en turnering, der bliver for stor, for lang og for kommerciel. Der er en grænse for, hvor meget man kan udvide et produkt, før det ændrer karakter.
VM har historisk haft sin styrke i eksklusiviteten. Det var svært at kvalificere sig. Det var de bedste mod de bedste. Det var den ultimative test.
Hvis næsten en tredjedel af FIFA’s medlemslande deltager, ændrer det VM’s identitet.
Konklusion: 64 hold er ikke en sportslig idé først
En mulig udvidelse af VM til 64 hold skal ikke først og fremmest forstås som en sportslig reform.
Den skal forstås som en økonomisk og politisk reform.
For FIFA betyder det:
- Flere kampe
- Flere tv-indtægter
- Flere sponsorater
- Flere billetsalg
- Flere markeder
- Flere tilfredse medlemslande
- Flere stemmer til den siddende præsident
Der er positive elementer i en udvidelse. Flere lande får adgang. Flere fans bliver en del af festen. Flere regioner får del i VM’s enorme synlighed.
Men man skal ikke være naiv.
Når FIFA taler om global udvikling, handler det også om kommerciel vækst. Og når der tales om flere muligheder for mindre fodboldnationer, handler det også om politisk opbakning.
Et VM med 64 hold vil være større.
Spørgsmålet er, om det også vil være bedre.
| VM | Antal hold | UEFA | CONMEBOL | CONCACAF | CAF | AFC | OFC |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1978 | 16 | 10 / 62,5 % | 3 / 18,8 % | 1 / 6,3 % | 1 / 6,3 % | 1 / 6,3 % | 0 / 0 % |
| 1982 | 24 | 14 / 58,3 % | 4 / 16,7 % | 2 / 8,3 % | 2 / 8,3 % | 1 / 4,2 % | 1 / 4,2 % |
| 1986 | 24 | 14 / 58,3 % | 4 / 16,7 % | 2 / 8,3 % | 2 / 8,3 % | 2 / 8,3 % | 0 / 0 % |
| 1990 | 24 | 14 / 58,3 % | 4 / 16,7 % | 2 / 8,3 % | 2 / 8,3 % | 2 / 8,3 % | 0 / 0 % |
| 1994 | 24 | 13 / 54,2 % | 4 / 16,7 % | 2 / 8,3 % | 3 / 12,5 % | 2 / 8,3 % | 0 / 0 % |
| 1998 | 32 | 15 / 46,9 % | 5 / 15,6 % | 3 / 9,4 % | 5 / 15,6 % | 4 / 12,5 % | 0 / 0 % |
| 2002 | 32 | 15 / 46,9 % | 5 / 15,6 % | 3 / 9,4 % | 5 / 15,6 % | 4 / 12,5 % | 0 / 0 % |
| 2006 | 32 | 14 / 43,8 % | 4 / 12,5 % | 4 / 12,5 % | 5 / 15,6 % | 4 / 12,5 % | 1 / 3,1 % |
| 2010 | 32 | 13 / 40,6 % | 5 / 15,6 % | 3 / 9,4 % | 6 / 18,8 % | 4 / 12,5 % | 1 / 3,1 % |
| 2014 | 32 | 13 / 40,6 % | 6 / 18,8 % | 4 / 12,5 % | 5 / 15,6 % | 4 / 12,5 % | 0 / 0 % |
| 2018 | 32 | 14 / 43,8 % | 5 / 15,6 % | 3 / 9,4 % | 5 / 15,6 % | 5 / 15,6 % | 0 / 0 % |
| 2022 | 32 | 13 / 40,6 % | 4 / 12,5 % | 4 / 12,5 % | 5 / 15,6 % | 6 / 18,8 % | 0 / 0 % |
| 2026 | 48 | 16 / 33,3 % | 6 / 12,5 % | 6 / 12,5 % | 10 / 20,8 % | 9 / 18,8 % | 1 / 2,1 % |
Dette indlæg kan frit bruges af andre medier, så længe der linkes og krediteres
Discover more from Økonomi i sportens verden
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
