Fodbold: Premier League nærmer sig UEFA-modellen, SCR skal styre klubbernes økonomi

Premier League-klubberne har stemt om de nye økonomiske regler, de såkaldte Squad Cost Rules, SCR. 14 ud af 20 klubber stemte ja, mens seks klubber stemte imod.

De klubber, der sagde nej, var:

• Bournemouth
• Brentford
• Brighton
• Crystal Palace
• Fulham
• Leeds

Reglerne handler grundlæggende om økonomisk bæredygtighed og om at sikre Premier Leagues konkurrenceevne. Samtidig bringer de Premier League tættere på UEFA’s model, hvor klubber i europæiske turneringer allerede arbejder med en grænse på 70 procent.

Fra PSR til SCR

En markant forskel på de nuværende Profitability and Sustainability Rules, PSR, og de nye Squad Cost Rules, SCR, er fokusområdet.

Hvor PSR i højere grad handler om klubbens samlede tab over en periode, fokuserer SCR mere direkte på, hvor stor en del af klubbens indtægter der bruges på det sportslige setup omkring førsteholdet.

Det betyder, at reglerne i højere grad rammer selve fodboldforretningen: lønninger, transfers, afskrivninger og agenthonorarer.

SCR-formlen

En klubs squad cost ratio beregnes sådan:

Trupomkostninger divideret med justeret omsætning

Tælleren, altså trupomkostningerne, består af:

• Lønninger til spillere
• Lønninger til cheftrænere
• Afskrivninger på spillere
• Nedskrivninger på spillere
• Agenthonorarer

Det er vigtigt, at trupomkostningerne ikke omfatter:

• Administrativt personale
• Kommercielle medarbejdere
• Assistenttrænere
• Øvrige medlemmer af trænerstaben
• Akademispillere
• Kvindehold

Nævneren, altså den justerede omsætning, består af:

• Indtægter fra kampdag
• Tv-indtægter
• Kommercielle indtægter
• Fortjeneste fra spillersalg

Derudover medregnes fortjeneste fra ikke-fodboldrelaterede arrangementer på klubbens stadion, eksempelvis koncerter eller NFL-kampe.

Til gengæld medregnes salg af aktiver som stadion, træningsanlæg eller kvindehold ikke.

Grænseværdierne: 85 procent og 115 procent

SCR vil regulere klubbernes udgifter til det sportslige setup på banen til 85 procent af klubbens fodboldindtægter samt nettofortjeneste eller nettotab på spillersalg.

De 85 procent kaldes den grønne grænse.

Klubberne får dog en flerårig buffer på yderligere 30 procentpoint. Det betyder, at de i praksis kan gå op til 115 procent, som kaldes den røde grænse

Hvis en klub bruger af bufferen, udløser det en økonomisk afgift. Når bufferen er opbrugt, skal klubben holde sig under den grønne grænse– ellers risikerer den sportslige sanktioner.

Europæiske klubber får lavere grænse

For klubber, der deltager i UEFA-turneringer, gælder lavere grænser.

Her er den grønne grænse70 procent, mens den røde grænseer 100 procent.

Logikken er, at disse klubber har adgang til større indtægter, især fra Champions League. Derfor skal de også operere med en strammere økonomisk ramme.

Bøderne er næppe skræmmende i første omgang

Hvis en klub eksempelvis må bruge 85 procent, men ender på 91 procent, og det svarer til et overforbrug på 20 mio. pund, vil bøden være 6 procent af de 20 mio. pund.

Det giver en bøde på:

1,2 mio. pund

Det er naturligvis penge, men for en Premier League-klub er det næppe alarmerende. Mange klubber vil nok se den type bøde mere som et irritationsmoment end som en reel stopklods.

Men hvis en klub fortsætter med at overskride grænserne, bliver det mere alvorligt. Faktoren kan stige og ende på tre eller fire gange overtrædelsen, afhængigt af hvor stor og gentagen overtrædelsen er.

Sportslige sanktioner ved rød grænse

Hvis trupomkostningerne ligger over den røde grænse, bliver klubben mødt med en sportslig sanktion.

Overskridelse af den røde grænseudløser sanktioner, der starter med et fradrag på seks point.

Derefter øges sanktionen med ét point for hver 6,5 mio. pund, klubben har brugt for meget.

Det er en vigtig ændring, fordi intentionen er, at overtrædelser skal straffes i den sæson, hvor de sker. Det gør systemet mere direkte og mere forståeligt end tidligere sager, hvor sanktioner kunne lande langt senere.

Den negative feedback-loop

En anden vigtig mekanisme er den såkaldte negative feedback-loop.

Hvis en klub overskrider grænsen, sænkes dens tilladte råderum for den følgende sæson med det beløb, klubben har overskredet grænsen med.

Det betyder, at klubben ikke bare kan tage straffen og fortsætte som før. Den får mindre økonomisk spillerum fremadrettet.

Klubberne kan dog genopbygge råderummet over tid. Hvis de igen overholder reglerne, vil råderummet stige med 10 procentpoint pr. sæson, indtil de igen når den maksimale tilladte grænse på 115 procent.

SSR: De tre bæredygtighedstests

Ved siden af SCR kommer også Sustainability and Systemic Resilience Rules, SSR. Her handler det ikke kun om, hvor meget klubberne bruger på truppen, men også om deres generelle økonomiske robusthed.

SSR består af tre centrale tests.

1. Test af arbejdskapital

Klubberne skal have tilstrækkelige kontanter og kortfristede ressourcer.

Kravet er, at der skal stå 12,5 mio. pund på kontoen hver måned.

Det skal sikre, at klubberne ikke kører for tæt på kanten i den daglige drift.

2. Likviditetstest

En klub skal dokumentere, at dens likviditetsmæssige råderum er nul eller positivt for både den aktuelle og den følgende sæson.

Det sker efter indregning af en stresstest på 85 mio. pund.

Stresstesten skal tage højde for potentielle negative hændelser, eksempelvis nedrykning eller manglende kvalifikation til europæiske turneringer.

En klubs likviditetsmæssige råderum beregnes ved at tage klubbens likvide aktiver, fratrække likvide forpligtelser og derefter fratrække 85 mio. pund som stresstestjustering.

Interessant nok medregner likviditetstesten 40 procent af klubbens trupmarkedsværdi som et likvidt aktiv. Det sker med udgangspunkt i markedsværdi og ikke bogført værdi.

3. Test af positiv egenkapital

Klubberne skal også dokumentere, at deres positive egenkapitalratio holder sig under bestemte grænser.

Ratioen beregnes som:

Forpligtelser divideret med justerede aktiver

Grænserne er:

• 90 procent i sæsonen 2026/27
• 85 procent i sæsonen 2027/28
• 80 procent fra og med sæsonen 2028/29

Det skal sikre, at klubberne ikke bliver for gældsatte i forhold til deres reelle aktivbase.

Det positive ved SCR og SSR

Der er flere positive elementer i reglerne.

For det første bliver systemet mere gennemskueligt. Det er lettere at forstå en procentgrænse for trupomkostninger end komplekse tab over flere regnskabsår.

For det andet kan reglerne styrke den økonomiske bæredygtighed. Klubberne bliver tvunget til at tænke mere langsigtet og ikke bare lade ejerkapital eller gæld drive et aggressivt transfermarked.

For det tredje kan hurtigere sanktioner gøre systemet mere fair. Hvis en overtrædelse straffes i den sæson, hvor den sker, bliver koblingen mellem handling og konsekvens mere tydelig.

Favoriserer de store klubber

Den store udfordring er, at reglerne samtidig favoriserer de største klubber.

Når grænsen er en procentdel af omsætningen, får de klubber med de største indtægter automatisk det største råderum.

En klub med indtægter på 500-750 mio. pund kan med en 70 procent-grænse bruge mellem:

350 og 525 mio. pund

En mindre Premier League-klub med indtægter på 150-200 mio. pund kan med en 85 procent-grænse bruge mellem:

127,5 og 170 mio. pund

Det betyder, at de største klubber fortsat kan købe dyrere spillere, betale højere lønninger og bygge bredere trupper end de mindre klubber.

Hvis en mindre Premier League-klub vil satse stort og har en ejer med dybe lommer, bliver det langt sværere. Reglerne begrænser den mulighed.

Dermed kan man argumentere for, at top 6-klubberne reelt beskytter deres position. Der vil selvfølgelig stadig være klubber i toppen, der får en dårlig sæson, men strukturelt bliver det svært for de mindre klubber at bryde ind over tid.

Konsekvensen kan blive, at 13-14 klubber i praksis primært kæmper for at undgå nedrykning.

Championship

I Championship gælder også reglen om, at klubberne må bruge op til 85 procent.

Det kan blive en stor udfordring.

Mange Championship-klubber ligger allerede over 85 procent, og en del ligger endda over 100 procent. Det skyldes ofte jagten på oprykning til Premier League, hvor den økonomiske gevinst er enorm.

Her kan reglerne få stor betydning. På den ene side kan de skabe mere ansvarlig økonomistyring. På den anden side kan de gøre det endnu sværere for ambitiøse klubber uden Premier League-indtægter at tage springet op.

Min vurdering

SCR og SSR er et forsøg på at skabe mere økonomisk kontrol i engelsk fodbold. Det er grundlæggende positivt, fordi for mange klubber historisk har jagtet sportslig succes med en økonomi, der ikke altid har været sund.

Men reglerne løser ikke nødvendigvis konkurrenceproblemet.

Tværtimod kan de ende med at cementere den eksisterende magtbalance. De største klubber har de største indtægter, og når forbrugsgrænsen beregnes som en procentdel af indtægterne, får de også det største sportslige råderum.

Så ja, SCR kan skabe mere økonomisk bæredygtighed.

Men spørgsmålet er, om det samtidig gør Premier League mere forudsigelig.