Corona koster penge for de danske klubber
850 millioner, sådan er meldingen om det tab dansk fodbold står til at miste, grundet de restriktioner der er grundet corona, hvor der som det er nu, er tilladt 500 på stadion.
Men de 500 tilskuere, ja det er ikke 500 tilskuere, det er nærmere et sted mellem 2-300.
For i de 500, ja der tæller
Spillere, dommere, stab, bolddrenge, sikkerhedsvagter, stewards, grillpersonale, journalister, fotografer og TV-produktion.
På den måde, så er antallet af tilskuere reduceret med nærmest 50%.
Hvad taber klubberne på?
En klub har fem primære indtægtskilder:
TV aftalen
Denne er bundet op på en blanding af antal TV kampe en klub har, placering og et grundbeløb. Her er klubberne ikke ramt økonomisk endnu.
Kampindtægter
Det er her klubberne bløder, for med 2-300 tilskuere på stadion, så siger det sig selv, at entreindtægterne styrtdykker.
Men på kampdage tjener klubben ligeså penge på salg af mad og drikke, samt at salg af merchandise typisk er på kampdage.
Sponsor
Der er været nævnt i medierne at klubberne har 25% af sponsorerne tøvet med at forlænge aftaler, men at det ikke nødvendigvis er det samme som nedgang på 25% i indtægter.
Som sponsor kan der være forskellige grunde til at blive dette, men netværket på stadion og eksponering er to vigtige bevæggrunde.
Her bliver sponsorerne i den grad udfordret da det bare ikke er muligt, og her ligger et incitament for en sponsor til at stoppe helt eller midlertidigt, for hvorfor betale når du som sponsor ikke kan få det produkt du har betalt for?
Præmiepenge fra Europa og transfersalg
Dette er de to andre pinde der kan tjenes penge på, og specielt transfersalg har vist sig lukrativt for flere klubber, men med et marked der holder vejret, så er der ikke samme muligheder som tidligere.
Økonomisk nøgletal
Samlet omsætning Superligaen 2018/19 (seneste regnskab) er 1,5 mia.

Ikke alle klubber oplyser alle deres indtægter, men ses der på de klubber der gør så fordeler deres indtægter sig således:
Omsætning | Entre og TV indtægter | Sponsorindtægter | Merchandise | |
FC København | 307 mill | 137 mill | 86,6 mill | 22,3 mill |
Brøndby | 175 mill | 85,5 mill | 68,0 mill | 17,5 mill |
OB | 82,5 mill | 25,1 mill | 39,2 mill | |
AGF | 96,9 mill | 22,6 mill | 54,9 mill | |
AaB | 60,3 mill | 27,9 mill | 27,7 mill | |
Randers | 60,2 mill | 22,5 mill | 26,8 mill |
Klubberne kan opgøre posterne forskelligt, FCK og Brøndby er ene om at specificere indtægter på merchandise, hvor dette hos de andre nok ligger som del af kampindtægter. Tallene er fra 2018/19 regnskab som er seneste fra alle klubber i Superligaen.
Samlet set svarer det til at 85% af ovennævnte klubbers indtægter kommer fra disse poster. Nu er TV indtægterne foreløbig på samme niveau og på sponsorsiden er der nok at forvente nedgang.
Men på entre, merchandise og salg af mad og drikke, der er er der voldsom nedgang.
Nedenstående viser klubbernes tilskuersnit, samlet set har de 90.000 i snit til hjemmekampene, med 250 til en kamp, så er det at lave regnestykket selv og se hvor massiv nedgangen vil være økonomisk!

Udfordring:
Klubbernes største omkostning er en spillertrup, og her er tegnet en kontrakt der løber over en periode, det vil sige at en klub kan nok opsige en spillers kontrakt, men spilleren har som udgangspunkt krav på den samlede lønsum for perioden.
Så en klub kan ikke på samme måde som andre virksomheder skære på udgifterne, ved at opsige spillerne.
Perioden med corona er for fodbold, og for mange andre brancher, en voldsom økonomisk udfordring, og det er i det lys, at ønsket om flere på stadion skal ses.
For skal indtægterne op, så skal der flere på stadion, under ordnede forhold.
Ellers er der klubber der bliver udfordret på eksistensen!