Det er klubbens andet regnskab efter der igen er indført professionel fodbold i Kolding IF.
I 2018 blev klubben nummer fem i anden division, og året efter rykkede Kolding op i 1.division, da de blev nummer to i anden division.
Regnskabet for denne sæson i 1.division kommer først om et års tid, så det er to regnskaber for de to sæsoner i 2.division.
Hvis der skal gøres op i opmærksomhedspunkter som er rød, gul og grøn.
Så er der ikke noget der springer i øjnene hvor klubben skal være opmærksom.
Til gengæld er der et par gule, som nok skyldes et bevidst valg om at styrke truppen og rykke op.
Forskellen på TV penge i division og 2.division er markant stor! Så den økonomiske satsning har båret frugt, men set over det lange løb, vil det som er nævnt i gult, være områder der skal være opmærksomhed på.
Med oprykningen til 1.division kommer der større indtægter på TV penge og formodentlig lidt større matchday indtægter, omend de ikke fylder på samme niveau som TV pengene.
Den større indtjening og omsætning, kunne betyde at Koldings gule opmærksomheds punkter forsvinder til næste regnskab.
Rød | |
Gul | Lønandel af omsætning kan være høj (76% estimat) Gælden øget med 650.000 til 2,9 mio Gælden er høj i forhold til aktiviteter (75%) Egenkapital faldet med 830.000 til 970.000 |
Grøn | Omsætning er formentlig fordoblet God likviditet for klubbens størrelse (1,5 mio) |
Kolding har tidligere haft professionelt fodbold, men i nuværende form er det kun de seneste tre år (to regnskaber) der er med i indlægget.
Klubben har med succes bygget på og investeret og ligger fint i 1.division. Næste skridt for klubben er at etablere en bæredygtig forretningsmodel og bygge på, hvis klubben skal med i udfordrergruppen til Superligaen.
Ejerforhold
MD CONSULT HOLDING ApS
Ejerandel: 20-24,99%
Start: 13.12.2018
TAMCA HOLDING ApS
Ejerandel: 10-14,99%
Start: 13.12.2018
STRANDEN INVEST ApS
Ejerandel: 10-14,99%
Start: 13.12.2018
LARS TERKELSEN HOLDING ApS
Ejerandel: 10-14,99%
Start: 13.12.2018
SUNDAHL ApS
Ejerandel: 20-24,99%
Start: 22.12.2018
HYLDAHL HOLDING, KOLDING ApS
Ejerandel: 20-24,99%
Start: 13.12.2018
Omsætning
Kolding har ikke oplyst klubbens nettoomsætning i regnskabet, derfor er det et estimat, som er sat ved at sætte klubbens personaleomkostninger til 70% af omsætningen + årets resultat.
Estimeret omsætning i 1.000kr | |
2019 | 7.256 |
2018 | 3.541 |
Kolding har øget deres omsætning markant, og til regnskabet i 2020, må det forventes igen at være steget, da klubben er i 1.division.
Årets resultat
Kolding kom ud med et minus på -658.000, ikke alarmerende og nok en del af satsningen på at rykke op i 1.division., som lykkedes.
Årets resultat i 1000kr | |
2019 | -658 |
2018 | 8 |
Personaleomkostninger
Dette dækker over alle ansatte, nu har Kolding ikke mange ansatte, så de fleste vil være spillerne på kontrakt.
Kolding har skruet op for lønniveauet og det må formodes med oprykning og større indtægter har klubben øget på dette område.
Personaleomkostninger i 1000kr | |
2019 | 5.540 |
2018 | 2.473 |
Gæld i alt
Gælden er vokset med 1,3 mio
Gæld i alt i 1.000kr | |
2019 | 2.912 |
2018 | 1.674 |
Sammenligning med andre klubber fra 1. og 2. division.
Det som er mere interessant er at se hvordan placerer Kolding sig i forhold til andre klubber på samme niveau. Mangler der en klub i nedenstående som du tænker burde være med, så skyldes det at klubben ikke har et regnskab der er offentlig tilgængeligt.
Silkeborg er ikke medtaget, da de har en markant stærkere økonomi end de øvrige klubber her.
Omsætning
Koldings tal er fra 2.division, og det må formodes at der kan ligges et par millioner oveni. Der er et stykke vej til at blive økonomisk udfordrer til Superligaen!
Personaleomkostninger
Skal du have ambitioner om at være med blandt de hold der har ambitioner om Superligaen, skal du i hvert fald runde de 10 mio på denne post.
I forhold til tallene, må det antages at FC Roskilde ligger markant lavere når deres regnskab for 2019 kommer og at Kolding ligger lidt højere.
Lønandel i % af omsætning
Jo højere andel en klub ligger på, jo mindre luft er der i klubben til andre tiltag.
Som sådan er det ikke et problem at en klub bruger flere penge end klubben har, da det kan være i en strategi om at opnå et mål.
Problemet kommer hvis klubben ikke har ‘sparet’ op til dette, eller hvis den fortsætter, så kræver det en ejerkreds der kan dække underskuddet.
UEFAs anbefaling i forhold til Financial Fair Play er at en klub skal ligge på max 70%.
Gæld i alt
Hvidovre har en gæld der siden 2010 er vokset fra 6,2 mio til 10,3 mio. I sig selv ikke nogen katastrofe, men udfordringen for alle klubber er hvis der primært er underskud år efter år, så løber gælden op og bliver større og større.
Som sådan er det ikke problem at have gæld, det som er interessant er hvem du har gæld til, og hvilken rentebyrde der er.
Gæld i % af omsætning
Nu er gælden i klubberne ikke større end at en rig onkel, hvis han kan findes eller har lyst, kan betale gælden ud.
Problemet er hvis der ikke i ejerkredsen er den hjælp at få og gælden vokser sig større og større.
Så er det vanskeligt at se en klub kunne begynde at nedbringe gælden, hvis gælden er større end det klubben omsætter for!
Alle klubber har fodbolden som deres indtægtskilde, og skal der svares renter af lån, så hæmmer det konkurrenceevnen.
Estimeret årsløn
Nedenstående er et estimat, med alle de forbehold der skal tages. Klubberne har oplyst deres personaleomkostninger i regnskaberne, og de fleste har oplyst antal ansate.
For alle klubber på nær Viborg vel, så vil det være langt de fleste som er ansat som enten spiller eller træner.
Men Brabrand betaler næppe 1,5 mio i løn til den ene de har ansat. Her er det tale om at alle der får lidt honorar kommer under her, men der er kun en ansat.!
Næstved har i deres regnskab oplyst hvor mange der er ansat, men dette siger ikke noget om det kun er fuldtids eller halvtidsansatte.
Viborg har klart flest ansatte, og her er det vel 25 stykker der er i truppen og blandt trænere, mens resten er ledelse og administration. Netop administrationen tjener næppe på samme niveau som fodboldspillerne, og derfor er en stimeret årsløn lavere her.
Dette er nogle af de forbehold der er!