Penge i eliteidrætten, det er for langt de fleste idrætter en vanskelig opgave. DRs magasin Penge (se indlæg her) satte spot på hvilke vanskeligheder eliteidrætten i rigtig mange idrætter har. For når der skal trænes meget, så er det et fuldtidsjob, som levner kun lidt plads til at tjene penge for den enkelte atlet.
Derfor er Team Danmark og specialforbund en central spiller. Men hvor der bliver givet meget støtte til hele setup, så er det begrænset hvad der er af muligheder for penge til atleterne til at leve for. Jo er du helt inde i varmen hos Team Danmark, så er der penge til udøverne.
Men det er for de færreste.
Så den enkle konklusion er, det kræver flere penge, hvis Danmark skal kunne fortsætte det høje niveau. For det koster mange penge at hive medaljer hjem til Danmark, prisen for en medalje til OL koster for Danmark cirka 16 millioner, og det er blot de penge Team Danmark har lagt, så kan vi lægge til i form af hvad det koster for udøveren og specialforbundet.
At Danmark forvalter ressourcerne meget fornuftigt, er kun fantastisk. Vi får mere ud af hver krone i forhold til mange andre lande.
Men udfordringen er stadig, at specialforbund vil gerne have flere midler til elite og talentarbejdet.
Ser jeg på nogle udvalgte forbund og ser på hvad de har af indtægter på sponsorsiden, så ser det således ud:
Forbund | Sponsor indtægter | Omsætning | Andel i procent |
Håndbold | 17.800.000 | 54.600.000 | 32,6 |
Golf | 11.600.000 | 37.100.000 | 31,3 |
Badminton | 5.400.000 | 16.000.000 | 33,8 |
Cykling | 2.600.000 | 23.900.000 | 10,9 |
Ridning | 2.200.000 | 29.000.000 | 7,6 |
Dansk Kano og Kajak | 415.000 | 14.400.000 | 2,9 |
Tennis | 385.000 | 9.100.000 | 4,2 |
Floorball | 321.000 | 4.600.000 | 7,0 |
Gymnastik | 157.000 | 11.600.000 | 1,4 |
Orientering | 100.000 | 10.600.000 | 0,9 |
Dansk skytte union | 58.000 | 8.100.000 | 0,7 |
Bueskydning | 48.000 | 5.000.000 | 1,0 |
Sponsorindtægter kan dække over forskellige kommercielle aktiviteter, og kan ikke lige sammenlignes fra forbund til forbund. Ligeså er ikke alle tal fra samme regnskabsår, men de er taget fra enten 2014 eller 2015.
Som det kan ses i oversigten, er der stor forskel på indtægterne fra sponsorsiden, samt hvor meget de udgør af et forbunds omsætning. Men ingen tvivl om der hvor der er etableret gode indtægter, ja der bliver der arbejdet målrettet med tingene.
Ændre fokus?
Et specialforbund under DIF, har naturligt fokus på sportens verden og de mange dygtige mennesker der er i et forbund, ja de er skarpe på just deres sport.
Men tallene viser meget tydeligt, at på sponsormarkedet, det kommercielle marked, der fremstår en del specialforbundene som udfordret og indtægterne står ikke just mål med det man gerne ville.
Men markedet er benhårdt, og bare det at prissætte et sponsorrat, vil for mange være en finger op i luften.
Hvis du vil klædes bare lidt på, kan jeg anbefale dig at lytte med til denne podcast som handler om:
Vi taler om at værdisætte sponsorater – både for dig der vil købe et sponsorat og for dig der udbyder sponsorater! Sponsorater brugt rigtigt (og det har vi gode råd til) kan skabe bedre resultater og forbedret kundeoplevelser.
Væk fra medlidenhed
I mange forbund er der sikkert mange sponsorater der er medlidenhedssponsorater. De er fine at have, men skal du have et seriøst sponsorarbejde. Så skal du have fat i de personer der har kompetencerne til dette.
På dette område, ligger sponsorarbejdet ikke højt prioriteret, da det ofte vil være en frivillig politiker, der ikke er klædt ordentlig på, hvordan der kan arbejdes med dette område.
At tro at du for XX kroner kan sælge et sponsorat og så får sponsor sit navn på en trøje og så er alle glade. Uha, det er et forbund der udstiller manglende indsigt og basal viden om dette område.
Nej, du skal i gang med at arbejde målrettet med at se hvilke varer har du på hylderne i dit forbund, som kunne være interessant for en sponsor.
Men der hvor det kunne være interessant, det var DIF faktisk afholdte kontinuerlige kurser i dette, for at klæde de frivillige der gerne vil give det en chance på, så de har en mulighed for at gøre en forskel.
For både DIF og Team Danmark har mange kompetencer, men lige på dette område. Der halter sportens verden efter.
Jeg har skrevet en del indlæg om sponsordelen, om det at brande sig, om hente penge fra andre steder og hvordan du kan gøre dig interessant.
Caroline Wozniaki
Hun er den største idrætsstjerne vi har, og det er ingen tilfældighed at hun jævnligt på twitter uploader billeder hvor du tydeligt kan se det brand der sponsor hende.
Hun har forstået hvordan du aktivere dit sponsorat, og der er meget at hente, ved at se hvordan andre gør!
https://steenhouman.com/2016/09/08/hvad-koster-en-dansk-ol-medalje/
https://steenhouman.com/2016/06/03/afgoer-dit-loenbudget-din-placering-i-ligaen/
https://steenhouman.com/2016/05/02/crowdfunding/
https://steenhouman.com/2016/04/01/sociale-medier-hvorfor/
https://steenhouman.com/2016/02/10/vil-du-laere-noget-om-sponsorater/
https://steenhouman.com/2015/11/11/digital-ledelse/
https://steenhouman.com/2015/08/25/sportslig-succes-koster-penge/