Tilbage i 2007 oppe i Norge, der udvalgte man de største talenter i alderen 11-12 år, til at få ekstra træning. Intentionen var at gøre noget ekstra for bedste spillere, for de der var enerne.

De var dygtige, de norske talenter, de havde været i Sverige og deltage i en stor turnering, og sat de bedste talenter i Sverige til vægs.

De skulle betales lidt ekstra for træningen, og det norske fodbold akademi der stod for træningen, så dette som en af vejene til at udvikle norske spillere til topniveau.

Træningen som skulle supplere det som skete i klubberne, var som sådan et interessant tilbud som stadig fungere.

Men hvad er der sket med de bedste spillere, de 31 bedste spillere der var specielt udvalgt. I dag er de

19-20 år, og det er blevet samlet set til 6 min som indskifter i en norsk 2.div kamp.

Ret mange er helt stoppet med deres sport og andre har skiftet til andre idrætter.

Det er selvsagt mange nuancer i denne fortælling om talenterne, for vel var de nok de bedste dengang, men det er umuligt at sige hvem der populært sagt går hele vejen, og slår igennem på seniorniveau. For det er hvad det handler om.

Måske de unge talenter der får ekstra træning, er vigtige, forstået på den måde, at de dermed løfter niveauet på de de kommer nedefra? Det ved vi meget lidt om.

Det som anbefalingerne siger fra forskningens verden er just at fastholde så mange som muligt, i så lang tid som muligt, med god kvalitet for alle.

Det lyder nemt, men det er en svær øvelse.

Hold fast i træningen for de mange i klubben, og lad være med at lave ekstra træninger for få udvalgte i klubben.

Vil du lave ekstra træning, ja så giv alle muligheden.

Det er svært at vide hvem der bliver gadesmart senior.

Jeg har trænet et par stykker der er kommet til ungdoms EM. Den ene, ja han var alt andet end talentfuld da han startede i klubben som 9-10 årig. Han var ikke den jeg så ende med at komme til et ungdoms EM i U17.

Han havde viljen, og han lysten til at træne og ville forbedre sig, og han udviklede sig nok langsommere end andre spillere, men han blev ved.

Det har vi snakket tit om, hvad var det der drev ham.

Nu er det ikke den enkelte historie der skal definere hvordan man træner, men historien fra Norge, viser tydeligt at det ikke er vejen frem, eller er det.

Som trænere skal vi tænke os godt om, inden vi gør noget ekstra for talenter i en ung alder.

Jeg tror mere vi skal belønne de der vil yde en indsats, det skal vi have for øje.

Læs artiklen her

blog sh2