Han var manden der skaffede rigtig mange sponsorkroner i kassen til Rødovre, det kostede på godt og ondt.

1) Hvordan lærte du floorballsporten at kende?
Det gjorde jeg gennem Mikael Kelk, som jeg har kendt lige siden jeg kom til DK i 1985. En dag hvor jeg var oppe i Rødovrehallen og spille fodbold spillede Rødovre mod København FK. Jeg så denne kamp og synes det var sgu en sjov og lidt “underlig” sport 🙂

2) Hvor startede din floorballkarriere henne?
I København FK som 15 årig.

3) Har du en speciel kamp du husker?
Ja der er nok 2 som står klarest.

Den ene er da vi i Rødovre (mig som sportschef) vinder vores første DM Guld i Herlevhallen med en overbevisende sejr over Brønderslev. Det var en vanvittig forløsning for hele klubben og mig selv, da man havde knoklet sindssygt hårdt for det i en del år.

Den anden var faktisk året før vi vinder DM guld og en vild semifinaleserie mod FC Outlaws, som går i 5 kampe og vi desværre taber. Det er den berømte serie med mindre bane, Jerker Lundgren Vs. Marck Lundberg og generelt 2 helt overdrevet gode hold. Jeg vil gå så langt som at sige at den serie er det højeste niveau Danmark har set floorballmæssigt og jeg tror aldrig det kommer derop igen. Det var en bane med to helt vildt gode og ambitiøse hold, følelser, had, krig og samtidig respekt. Jeg tror mange nordjyder og vestegns folk husker denne serie.

4) Hvilken floorballoplevelse har gjort indtryk på dig?
Desværre ja – højt at flyve dybt at falde vil jeg nok kalde den.

Sæson 2005/2006. Her vinder vi i RFC vores første DM guld, får sølv i pokalen og damerne vinder deres første medalje nogensinde (bronze). Dette var kulminationen på 3 års vanvittigt hårdt arbejde hvor vi skabte et virkelig godt hold hos herrerne og fik damerne til at gå fra absolut bundhold til tophold. Samtidig skabte vi et netværk og kendskab i hele Rødovre Kommune, som virkelig fik klubben på manges læber.

Desværre kom der en del malurt i bægeret den efterfølgende sommer hvor klubben kom i stærk modvind – specielt økonomisk. Det var her at jeg fandt ud af at der ikke var noget “vi” , men at man faktisk var alene.

Jeg er stadig rigtig skuffet over denne periode – og primært fordi der er meget få personer der kender den rigtige historie. Den “officielle” historie er digtet og skabt af det øvrige Danmark, rygter og interne medlemmer, som skulle pudse glorien. En del i RFC og omkring klubben burde have en dårlig smag i munden, men det tror jeg egentlig ikke de har. De få personer der stod bag mig i denne tid er også mine rigtig gode venner idag – resten taler jeg ikke med – og det var også det der gjorde at jeg fik sat gang i hjulene og klubben igen.

Perioden havde kæmpe personlige konsekvenser for mig og må indrømme at jeg stadig tvivler på om det var det værd at ofre sig på den måde – trods de resultater det skabte. Det underlige i dette er at man senere hen har fundet ud af at flere klubber i Danmark har eller har haft langt større underskud end tilfældet var i RFC, men som slet ikke fik samme opmærksomhed/hetz som jeg oplevede.

Jeg tror ikke RFC havde været så succesfulde som de er idag hvis ikke vi havde startet RFC 2.0 tilbage i 2003. Men det er der sikkert en del der er uenige i:-).

5) hvilke 3 spillere husker du fra din tid som nogen af de gode?
Marck Lundberg : Det var bare vildt og f… hvor kunne han eje en bane og samtidig bringe en helt hal i kog. Den bedste nogensinde i den danske liga ( jyderne vil nok sige noget andet :-))

Kim Haagensen: Den mest irriterende modstander man bare ikke kunne hade.

Søren Reinholdt: Klart den bedste tekniker i sin tid og samtidig et fantstisk overblik. Ham så jeg virkelig op til da jeg var yngre og ville ønske jeg kunne blive lige så god…. det gjorde jeg bestemt ikke:-))

6) Hvilke ledere gjorde et indtryk på dig i din tid med floorball?
Glenn Stjernkvist:
Det var bare en ny verden der åbnede sig og det var nogle meget lærerige år i RFC. Både på og uden for banen

Kasper Sindt:
Han er en af mine rigtig gode venner idag, men fra den dag jeg startede i København FK og hele vejen frem til nu har vi egentlig fulgtes ad. Og både som spiller, træner, holdkammerat og kammerat uden for banen, så har Kasper et meget stort vinderinstinkt og er altid meget velovervejet. Han mister aldrig hovedet – bortset fra engang i klubhuset og noget kamfer cream…:-)

Philip Olsen:
Jeg kender til hvad folk har tænkt og synes negativt om Philip, men det er simpelthen fordi de ikke kender ham. Philip er helt unik og arbejder med et kæmpe hjerte. Jeg tror alle i VF er vilde med Philip for det han har udrettet er bare sejt.

Aage Gøgsig:
Nok ham som han pisset mig allermest af og virkelig har fyldt meget hos mig i en bestemt periode. Men dette skal ses positivt  – for det handlede i bund og grund om FCO og RFCs rivalisering – og at jeg havde kæmpe respekt for det arbejde han lavede i det jydske. Det var krig :.-)

7) Kan du en anekdote fra din floorballtid?
Ja der er to som jeg aldrig glemmer.

Kamp mod Hafnia med RFC i slut 90’erne kl. 9.30 lørdag i Sundbyhallen. Der var måske 2 tilskuere udover dommerbordet. Lige inden kampstart flyver døren op fra depotrummet, hvor alle Hafnia spillerne var gået ind 1 min før, og de løber ind på banen og rundt i midtercirklen. Tre spillere har cykellygter i hånden som de lyser med…. Jeg kan huske vi bare stod og var helt rundt på gulvet…. Så hvis det handlede om at psyke os ud af den, så hjalp det.

Men sorry Hafnia – det var simpelthen for underligt, men sjovt at tænke tilbage på…..

Og så de sidste 2 år i Vallensbæk Floorball hvor jeg var cheftræner…. Det var virkelig nogle fede år og en helt igennem fantastisk klub hvor der blev skabt anekdoter hver eneste dag – både til træning, kamp og til festerne i klubhuset. Nogle rigtig dejlige mennesker som hjælper hinanden hele vejen rundt – både privat og på banen. Det findes ikke bedre – VF ER BARE SUPREME 🙂

8) Hvilke udfordringer forbinder du med floorball i klubregi ?
De rigtige ledere på de rigtige positioner. Jeg har tidligere på denne blog udtalt mig om dette – men også ambitioner og vilje til at føre nogle ting ud i livet. De problemer som fylder mest i klubberne idag er manglende kontingent, bolde, dommerbord og hvem der ikke sætter bander op. Det selvsamme problemer som var der i 1995 da jeg startede….det er ikke just udvikling 🙂

9) på 25 år har DaFU opnået små 7.000 medlemmer, hvor mange medlemmer håber du DaFU har om 25 år?
Det ved jeg egentlig ikke. Jeg synes jo 7000 medlemmer på 25 år er et ret ringe resultat desværre.

10) Hvad er/var din rolle i floorball
Jeg har både spillet, været sportschef og træner. Idag er jeg ingen af disse og er stoppet med sporten – tror ikke jeg har set en eneste kamp i år da jeg virkelig har mistet interessen.

11) Hvad ser du ellers i fremtidsudsigterne for sporten
Det ved jeg faktisk ikke…. jeg synes egentlig ikke det går den rigtige vej.

Nogle klubber arbejder fornuftigt, men overordnet så er der stilstand mange steder. Og rigtig mange af de ledere som har været med til at tage nye skridt er stoppet, da de er brændt ud og det er hvad der sker hele tiden fordi for få folk skal løfte hele læsset.

12) ordet er frit
Jeg ønsker alle mine kammerater som stadig er tilbage i sporten – held og lykke og så krydser jeg fingre for at klubberne snart løfter i flok og ikke er så egoistiske – for så er der også kun 7000 medlemmer om 25 år.