At få floorball optaget i DIF, skulle vise sig ikke at være så let som man lige havde troet. For floorball var der to grunde til at søge om optagelse, den ene var anerkendelsen som en rigtig sport af DIF, det andet var at de økonomiske midler DaFU ville modtage, ville betyde at der kunne satses på vækst og at der kunne ansættes folk til at drive forretningen, fremfor de frivillige ledere 

For det første skulle sporten opfylde disse 3 kriterier

1000 medlemmer
25 foreninger
9 amter (ja det var dengang)

Det opfyldte floorball ikke helt, og utallige er skrivelserne til DIF hvor der søges om optagelse.

Men til sidst var DaFU stor nok, men så kom næste udfordring.
DIF ville ikke optage et forbund med en sport, der allerede mindede om andre sportsgrene, og her tænkte man på ishockey og hockey!

Igen kom der mange afslag fra DIF, og til sidst blev hocey og DaFU et forbund sammen. Dette også med pres fra DIF, da hockey faktisk ikke levede op til kriterierne.
Så i 1995, 6 år efter DaFU blev stiftet lykkedes det.

Det var et fornuftsægteskab, 2 seperate forbund der intet havde noget med hinanden at gøre, udover at formanden for selve forbundet, skiftede mellem floorball og hockey.

Snart blev floorball dog storebror, og søgte skilsmissen, så DaFU kunne blive herre i eget hus, men også at det betød bedre økonomi på sigt for DaFU, da de nu kunne få tilskud alene, og ikke skulle dele med hockey

Så i 2008 kom skilsmissen, og efter 13 år med hockey og 19 år siden stiftelsen, var floorball nu et selvstændigt forbund under DIF.