Tak til de trænere der har sendt manglende kampprotokoller, således er er topscorerlisten næsten opdateret.

Et par kommentarer fra holdene:
Copenhagen:
Stig Thorsteinsson er skarp, trods et års pause. 
Mads Istre har lavet flere point end jeg havde troet.
Betram Skotte og Esben Køhler har vist fået et gennembrud
Jesper Schow har været skadet og er ikke noteret for point

Frederikshavn:
Høst og Juul brager point ind, eller er point fordelt meget jævnt

Vanløse:
Har det svært, men der er et par unge spillere på vej, en spiller som Morten Dedenroth har vist takter, og han kan blive endnu bedre.

AaB:
Knøsen og Steffen Jensen er sammen med Thomas Bouchara dem der laver flest point. 
Ellers er hele 13 spillere noteret for point! Unge Rasmus Overgaard har overrasket med 4+1. 

Vendsyssel:
Sikken et gennembrud for Andreas Glad, 12 point det er stærkt. Efter ham kommer Flyvholm med 8 point.
Den gamle stjerne Michael Andersen er i gang igen, det er blevet til 3 point.

Sunds:
Dygtige Thomas Jørgensen er bedst med 7 point, men unge fyre som Skov, Holm, Lauridsen har alle gjort det godt, dem forventer jeg mere fra.

Team Århus:
Jeppe Juhl har smidt bolde i kassen, sådan. Sammen med Mølby 1+6 er de farligst. Lidt overraskende har en dygtig spiller som Brian Nielsen blot 1+0. Om han har været skadet ved jeg dog ikke.

Rødovre:
Bjerregård er med 6 point topscorer, det er ikke mange point for et hold der tippes til at gå i en finale!
Men det viser bredden hos Rødovre hvor 16 spillere er noteret for point!

Benløse:
Martin Willen har været helt ustyrlig med 10+6, og ham har jeg set mere som en rigtig dygtig boldspiller der turde holde på bolden og holde tempo i kæden. Men hatten af for en skarphed.
13 spillere har lavet point for rækkens eneste ubesejrede hold