Vendsyssel vandt 5-1 i Århus. Men hvad gemmer der sig bag de tal, det kan du læse lidt om her:

Christoffer Pahle, Team Århus:
En lige og meget taktisk kamp de første 30 min. Efter Vendsyssel kommer foran, åbner kampen mere op og føler egentlig at vi sidder tungt på spillet der fra. Desværre var det helt tydeligt at Vendsyssel ikke ønskede at angribe efter de var kommet foran og det gjorde det meget svært for os at komme frem til åbne chancer. Vi har desværre en tendens til ikke at få nok af vores skud på mål, hvilket meget logisk resultere i meget få mål.

Generelt set en kamp jeg føler vi fortjente at vinde målt på spil og chancer, men hvor et meget skarpt Vendsyssel hold kendte deres besøgstid. 

Allan Jensen, Vendsyssel:
Onsdag aften kl. 19.30 var der Stævnemøde mellem Team Århus og Vendsyssel Hot Shots, en uhyggelig svær udekamp. Kampen blev ikke mindre svær af at vi var uden vores svenske esser og Bo Kanstrup, samt der var yderligere et par skader. Men lidt justeringer i formationerne samt lidt taktiske dispositioner i det spillemæssige, krydret med en tro på egne evner – gjorde aften til en god en af slagsen.

Vi spillede en rigtig stærk kamp, hvor vi holdte os 100 % til gameplanen. Vi har haft en del fokus på at få stabiliseret vores forsvar, synes vi er på rigtig vej samtidig med at vi producere masser af chancer, dog mangler der stadig lidt skarphed, men det må vi arbejde på til træningerne. Nu skal spillerne nyde sejren og de 3 point frem til Fredag aften, her går det atter løs med forberedelserne til lørdagens hjemmekamp kl. 15.00 imod Vanløse.

Set over hele kampen er jeg en meget tilfreds træner, vi kender vores besøgstid, og spillerne stepper op og tager ansvar hver især, derudover bliver vi spillemæssigt bedre og bedre for hver kamp der går.