Så kom Benløse igang, og det med en meget sikker sejr ude mod Vanløse. Martin Willen var i hopla med 5+2.

Alexander Sundsfjord, Vanløse:
En kamp hvor aftaler ikke bliver overholdt og indianerhockey bliver spillestilen, vi taber 9-1 til et top tændt Benløse-hold. Skuffende når indianerhockey er det vi arbejder væk fra. Ny kamp næste uge hvor hovedet og aftalerne skal findes frem.

Thomas Brodersen, Benløse:
Det blev en sejr med større margin end jeg havde forventet og håbet. Vi har det altid svært med Vanløse i Vanløse. Vi er i gang med at bygge på vores spil, og det gør, at vi har mindre fokus på vores gamle dyder. Det kan ses i flere facetter af spillet. Filosofien er, at vi skal toppe i det slutspil, vi forhåbentlig kvalificerer os til, og selvfølgelig vil vi spille godt og vinde, men investering i udvikling kan koste points. Alle hold kan slå alle i den måske mest lige liga nogensinde.