#Floorball, skal man toppe holdet?

Jeg snakkede med en god ven for noget tid siden, som havde spillet kamp i 1.div. Der var ikke noget at spille om, begge hold kunne ikke nå noget, men kampen var alligevel godt intenst spillet.

Bagud med 1 mål i starten af 3.periode, valgte træneren at toppe holdet, køre med 3 backer og 4 wings. Ergo var der 3 mand der sad over.

Min ven, fandt i situationen det var fint nok, vi spiller for at vinde jo, men efterfølgende var han i tvivl. Var det mig der var blevet ofret, var jeg blevet sur. Havde der nu været noget på spil, havde situationen været en anden, men det var der ikke. Så set i bakspejlet, skulle vi ikke have toppet, men spillet videre.

De tre der sidder over i resten af kampen, de havde ikke spillet dårligt, de var blot dårligere end os andre, men de har jo brug for den type kampe for at blive bedre, så vi står stærkere til næste sæson.

Formålet.
Der er pointen, hvad er målet med at toppe et hold, her og nu gevinsten eller den langsigtede udvikling.

Det er der selvklart forskellige niveauer på, snakker vi en afgørende kamp om op/nedrykning, en kamp i den bedste række, en sekundakamp uden betydning, en ungdomskamp, et slutspil i ungdom.

Du kan selv vælge hvilket scenarie og sikkert tænke på andre.

Har selv været der.
Som træner har jeg selv gjort det, vi spillede 1.div, kunne ikke nå noget, og det kunne vores modstander heller ikke. Kampen var lige, og i 3.periode gjorde jeg det, toppede holdet fordi jeg ville vinde.

Hvad kampen endte kan jeg ikke huske, men jeg husker skuffelsen meget tydeligt hos de spillere jeg bænkede.
Efter kampen fortrød jeg mit valg, og gav dem en undskyldning alle, og sagde som træner tog jeg fejl. Det beklager jeg og det sker ikke igen vi topper holdet.

Der er ikke noget enkelt svar.
Som træner har du altid dine overvejelser og måder at gøre tingene på, og der er ikke noget der er mere rigtigt eller forkert i at toppe et hold. Det kan være afgørende i situationer at gøre det.

Men et hold er aldrig stærkere end de svageste spillere, derfor skal du udvikle dem. Du skal gøre dem bedre, så de kan træde ind og tage ansvar når det kræves. Derfor skal du som træner tænke hele truppens udvikling og løfte bundniveauet ved at vise tillid, til netop de spillere der er under i niveau.

Ja det koster i ny og næ, og man skal vælge sine situationer med omhu.

Ungdom.
Personligt ville jeg aldrig toppe et ungdomshold, ej heller i en DM finale, du har i princippet allerede toppet holdet, ved at udtage de 2-3 kæder der skal spille, stol på dem, kan du ikke det, så har du et eller andet sted ikke være dygtig nok til at udvikle dine spillere.

Der er andre situationer hvor det giver god mening, hvis der virkelig er meget på spil, og det er del af strategien at gå efter et bestemt mål, ja så kan du gøre det.

Nu hvor vi er nået til slutspillet, så ser jeg det som meget naturligt, at der toppes , for her er der et resultat der tæller.

Godt set.
For nogle sæsoner siden, gjorde et hold i den bedste række, noget der var godt set, de spillede med alle mand i grundspillet, og de kom lige med i slutspillet. Her efter toppede de og kørt på to kæder. Godt arbejde.

Jeg var på en konference hvor en kendt fodboldtræner sagde noget i retning af: Han skulle holde sig gode venner med dem der ikke spillede, men startede på bænken. For alle vil gerne starte, og man er skuffet over at starte på bænken. Men kører det ikke på banen, er det spillerne på bænken der skal ind o g redde min røv som træner!
Overfører vi den til floorball, så skal du have de næstebedste med i gear og udvikle dem, for det er dem der skal træde til, når du mangler spillere, derfor tænk udvikling af alle, specielt i ungdom!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s