DaFU besluttede at Danmark ikke stiller med et U19 landshold på kvindesiden. Dermed blev det en enlig svale, da Danmark i 2012 vandt B-divisionen og rykkede op i A-divisionen, og dermed blandt de 8 bedste i verden.

DaFU har dog valgt at vurdere at der ikke er spillere med højt niveau til at kunne spille mod de bedste i verden.
Ingen tvivl om at det sidste hold havde nogle meget stærke spillere, men sikkert er det også at, 5 spillere fra U19, holdet, fik erfaring internationalt, så de kunne begå sig på A-landsholdet.

5 profiler.
For Ida Christensen, Jamin Damm, Anne Sofie Thaarup, Laura de Fries og Kristine Sørensen, var alle med på A-landsholdet efter at have været med på U19

Så ingen tvivl om, U19 holdet har deres berettigelse.

For og imod.
Derfor kan det virke mærkeligt at DaFU vælger at lukke holdet ned, eller rettere DaFU har valgt ikke at tilmelde goldet til det kommende VM.
Det kan der argumenteres for og imod.

Skal jeg rose DaFU, så er det godt set, for A-divisionen er barsk, og Danmark vil blive spillet baglæns ud af hallen i mindst to kampe i puljen. Norge der rykkede ned, havde en score på 6-33 for 3 kampe (2-15, 1-13 og 3-5).

Det samme vil ske for Danmark, så er det mange penge at betale for at have et hold til VM, som mere eller mindre ikke vil få noget ud af det.

Skal man skose DaFU, så er det netop internationalt at spillere udvikler sig og ser hvilket niveau der kan spilles på. Derfor giver det god mening at have pigerne med. Resultaterne er underordnet, de kommer for at få erfaring!
Polen, Slovakiet, Ungarn er de tre andre hold som ligger i den tunge ende, så hvis vi vil noget med vores seniorhold, er det vigtigt at være med her, så de andre lande ikke løber fra Danmark!

Sådan kan de to argumenter lines op

Er pigerne helt droppet?
På DaFU’s FB side slutter nyheden af med
I stedet har DaFU siden arbejdet på at etablere pigekoncepter både for at inkludere piger i turneringsregi samt tiltrække nye piger til sporten.

Jeg kan kun opfordre til at satse endnu mere på pigearbejdet, så fint nok. Men det afgørende spørgsmål er, har DaFU afsat penge til at lave talentarbejde for de unge piger.

Spørger man DaFU, om der er afsat midler til at lave talentarbejde for gruppen, så er svaret, ja det er der! Så talentarbejdet er ikke nedlagt.

Jeg håber at der igen kommer danske piger af sted til U19, det vigtige er ikke at komme med til VM, men at der bliver arbejdet for at løfte niveauet hjemme i klubberne og at der kommer flere piger i klubberne.

u19 piger
Danmark ved Laura de Fries er sendt ud over banden