DBTU har lavet deres ATK (Aldersrelateret Trænings Koncept). Faktisk et stort stykke arbejde de har lavet, og materialet er rigtig godt, med mange anbefalinger!
Materialet står ikke alene, for at få det ud i klubberne, har DBTU lavet det som kaldes BAT certificering, hvor trænere fra de klubber der bliver certificeret, skal på kursus i BAT (som er det DBTU kalder deres ATK).
Alt dette kan kun hilses velkomment.
Certificering.
En godt gennemtænkt certificering hvor DBTU virkelig har noget godt at byde på, 5 klubber er i gang med at certificeres, nemlig OB (færdige) samt, Århus/VRI, København BTK, Slagelse, Amager og Ballerup. Så 6 klubber er ifølge DBTU’s hjemmeside på et tidspunkt færdige.
En succes?
Tja det må være op til den enkelte at afgøre, måske er der flere på vej
DBTU har 220 klubber (fremgang fra 11 fra sidste år J ), men 6 klubber er forhåbentlig starten.
For DBTU, som er til for alle Danmarks bordtennis klubber har lavet et klokkeklart selvmål, for at få materialet, skal det købes, prisen i DBTU webshop er:
kr.225,-
Formål.
Et af de vigtige mål for DBTU, må være at få udbredt dette, så kvaliteten ude i langt flere klubber får et løft, men med en så høj pris for et eksemplar, så tror jeg ikke på at særlig mange klubber byder ind!
Slet ikke de mindre klubber, for hvem deres autodidakte trænere, da slet ikke ville bruge penge på dette. Måske tager jeg fejl, men jeg ser det bare ikke!
Men netop de mindre klubber med alle deres ildsjæle og autodidakte trænere, der vil dette materiale være rigtig godt!
Så hvorfor ikke bare gøre det gratis, eller i det mindste så det er til gratis download i et .pdf format
Økonomi.
For DBTU er der selvsagt et økonomisk hensyn at tage, men hvis du laver et produkt, som kun meget få vil bruge, og som ikke bliver udbredt til bordtennis Danmark, ja så er målet med at få løftet niveauet med ATK ude i klubberne skudt langt forbi.
Dermed ender DBTU i en slags catch 22, de vil gerne have ATK spredt ud, men meget få vil betale, så dermed får de ikke de penge hjem de havde forventet og de får slet ikke bredt ATK ud.
Måske tager jeg fejl, og DBTU blot ikke har nået at opdatere deres hjemmeside.
Selvmål?
Kommer materialet ikke ud, så er det et selvmål af dimensioner, man har brugt tid og energi på at udvikle et godt produkt, som så ikke bliver brugt, i andre end foreløbig snart 6 klubber, eller under 3% af DBTUs klubber,
I DBTUs love står der i § 2 blandt andet
Unionens formål er at virke for bordtennissportens fremme.
Ovenstående, du kan selv bedømme om det er for at virke for bordtennissportens fremme.
Et modargument kunne være, jamen vi er nød til at få penge hjem på materialet, vi har haft udgifter på det! Ja, men så skulle det oprindelige koncept være tænkt anderledes.
For som det er nu, kommer pengene aldrig hjem, jeg ser det ikke ske at salget af det glimrende ATK materiale eksplodere.
Måske er der rent faktisk sendt 1 eksemplar ud til alle DBTU klubber, jeg ved det ikke, det ville være en start. Selv har jeg da modtaget to eksemplar.
Facebook.
De sidste to gange jeg har linket til et oplæg på DBTU’s facebookside, er det blevet fjernet. Dette bliver også linket op, kun som en kommentar til seneste nyhed, hvor dette ikke har relevans overhovedet, men det er eneste mulighed DBTU giver for at kunne åbent komme med input, sålænge de ikke ønsker at andre må poste på deres side.