EM bordtennis, muligheder tilstede og lidt om svigtende økonomi.

DBTU er værter for EM i bordtennis i Herning, som løber af stabelen i løbet af efterårsferien. Her er det single og doublerækkerne der skal have kåret mestre. Holdturneringen er ikke med her.

På den ene side glæder jeg mig over at DBTU og Danmark kan tiltrække et sådan arrangement, omvendt har jeg tidligere været lidt forundret over DBTU’s ambition om at have en international event på dansk jord hvert år. Ikke fordi jeg som sådan er uenig i dette, hvis man har ressourcerne. Det ser jeg bare ikke DBTU har, og så ville jeg prioritere kræfterne meget mere på vækst, et område DBTU IKKE har haft succes på i en del år.

Billetsalg svigter.
Men nu arrangementet på dansk jord, og i medierne har der været to interessante artikler fremme. Den ene var om at det kniber med at sælge billetterne. 2.000 billetter er solgt, og der er en målsætning om 10.000. 

Stort tilskud per billet.
Der har logisk nok været satset på det tyske marked, og i alt 200.000 er brugt på at promovere EM i Herning her. Med 2 herrespillere seedet til en semi fra Tyskland, så er der vel også interesse herfor skulle man tro. Men blot 60-70 billetter er solgt til udlandet, eller omskrevet, så har det kostet 2800 pr solgt billet til udlandet.

Nu kan man heller ikke regne med at hente tilskuertallet hjem i forsalg, og målet med 400 billetter solgt udenlandsk, som artiklen anfører, vil stadig sige at der er givet 500,- pr billet.

En billet til finaledagen koster i øvrigt 200,- på dagen!

Stort tab.
Med potentielt 8000 manglende billetter, er det et potentielt indtægtstab på 800.000 DBTU står overfor, dette med en gennemsnitlig salgspris på 100,-

Nu går det næppe så galt, men det bliver ret interessant at se hvad tilskuertallet ender på.

Hvor skal tilskuerne komme fra?
Med en ambition på 10.000 billetter der skal sælges, og 400 solgt til udlandet som målet, ja så skal der komme 9600 fra Danmark, eller at hver udøver i Danmark tropper op i Herning!

Med EM placeret i Herning, så er det selvklart kommunerne i området hvor der spilles bordtennis der skal trækkes, og her ser medlemstallene således ud

Kommune Antal bordtennisspillere
Herning 143
Viborg 217
Silkeborg 393
Ikast Brande 14
Ringkjøbing Skjern 25
Århus 578
Randers 128
Vejle 138
Ålborg 178

 
Disse kommuner har i alt 1814 spillere, så hvis de alle kommer og tager familie med, ja så er tilskuertallet i hus.

Der kommer andre, men prisen afskrækker den.
Nu er det ikke kun bordtennisspillere der vil komme og se bordtennis i Herning, men spørgsmålet er hvor mange ikke bordtennisspillere der vil komme og se EM. Mit bud er begrænset…For spørgsmålet er om du er klar til at ligge 100,- for godt nok at se en masse bordtennis på de første par dage, eller ligge 150/200 når de spændende kampe kommer.

Der har jeg mine tvivl, desværre. 10.000 tror jeg ikke på. 

Ingen bandereklamer.
Den anden artikel der har været bragt
, er at DBTU overraskende nok ikke har kunnet sælge bandereklamer! Dette trods at Maze ved OL gjorde fremragende figur for Dansk bordtennis. Men ikke en eneste bande var solgt, og her var der budgetteret med 300.000,- i indtægt! Nu er der så kommet en enkelt sponsor til, og flere kan nå at komme til. Men denne ene sponsor ligger næppe 300.000.

Lad os bare sige at den ene sponsor har smidt 100.000,- så betyder det lige nu at der mangler 1 million i budgettet! Via manglende billetsalg og sponsorindtægter.

Hvem hænger på underskuddet.
En forfærdelig situation for DBTU, som dog næppe når de to tal skal opgøres, står og mangler 1 million i budgettet.

DBTU selv har meldt ud, at EM ikke koster dem noget, en melding jeg har svært ved at tyde. For betyder det at enten Herning kommune eller Sport event Danmark dækker et eventuelt underskud.

Politisk slået fast.
Det blev fastslået på Rep mødet hos DBTU hvor formand Aksel Bechmann udtalte:
Arne Krydsfeldt udtrykte bekymring for EM 2012, og hvilken indflydelse det kan have på DBTUs økonomi. Aksel Beckmann forklarede, at der i aftalen med Sport Event Denmark og Herning Kommune indgår det punkt, at DBTU ikke må få underskud af mesterskabet.

Så dermed er den ged forhåbentlig begravet, EM kommer ikke til at DBTU noget, så ingen bekymring over manglende indtægter, den må Herning kommune og Sport Event Danmark klare.

Super.
Til gengæld er det super, at ETTU har valgt at ligge EM i starten af sæsonen, for med DR på plads der sender 10 timer, så er der alle tiders mulighed for at vise bordtennis frem, og de der får smag for spillet, kan søge mod klubberne, så det ikke som tidligere er et mesterskab placeret i slutningen af sæsonen, så det er svært at komme ud og prøve. Den mulighed er der nu.

Så tag nu til Herning og ser noget godt bortennis, Maze er seedet til en en semi, og Mie Skov er seedet 21 (9 kinesere foran sig så reelt nummer 12 i Europa).

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s