Januar er den årlige tid for at alle klubber i DaFU skal indberette medlemstallet til Danmarks Idræts Forbund.
Sidste indberetning gav forbundet 6007 medlemmer, hvilket var fremgang igen. Så kan vi komme med et skud på hvor mange medlemmer DaFU har denne gang, og det vil jeg gerne komme med et bud på.
Nederst kan du ligeså komme med dit bud på hvad du tror på.
Mit enkle bud er at DaFU vil have 6600 medlemmer efter denne medlemsindberetning. Så endnu et år med fremgang og god grund til at klappe i hænderne.
Floorball er ikke for ungdommen, endnu
Men floorball er stadig et forbund, hvor ungdommen ikke er slået ordentlig igennem endnu, vel vokser andelen af unge år for år, og i dag er 38% af medlemmerne under 19 år.
Sammenligner vi floorball med de andre idrætter som minder i organisation af floorball, nemlig fodbold, basket, volley, håndbold og ishockey
Floorball halter efter
Her gælder at alle de andre idrætter undtaget volleyball faktisk har omkring de 60% af medlemmerne som ungdom.
Floorball er så ganske lig volleyball med en andel af unge på 38%. Så vel er floorball i fremgang, men endnu er floorball ikke slået 100% igennem hos ungdommen!
10.000 snart?
Men omvendt, hvis floorball havde en andel på 60% af unge, og de blot fastholder det nuværende medlemstal, ja så er floorball tæt på de 10.000 medlemmer.
Så floorball kan vokse meget ganske hurtigt, hvis sporten får fat i ungdommen. Nu vil de fleste mene at faktisk har mange klubber fat i ungdommen, og det er også ganske rigtigt, men endnu er der mange nye klubber der endnu ikke har taget skridt til ungdom, samt at spørgsmålet om ungdomsturneringen skal organiseres anderledes, for at få en større tilvækst.
Forbund |
I alt |
ungdom |
% ungdom |
klubber |
Gns klubstørrelse |
fodbold |
342000 |
231000 |
68 |
1647 |
208 |
basket |
12010 |
6988 |
58 |
127 |
95 |
volley |
16416 |
6020 |
37 |
271 |
61 |
håndbold |
114000 |
61000 |
54 |
883 |
129 |
floorball |
6007 |
2259 |
38 |
103 |
58 |
ishockey |
4405 |
2471 |
56 |
16 |
275 |
“Spørgsmålet om ungdomsturneringen skal organiseres anderledes, for at få en større tilvækst.”
Kunne godt tænke mig at høre dit bud på hvad man skal gøre i stedet for den model man har nu?
Kære Michael
Jeg kunne komme med et par bud, men jeg vil hellere stille et par spørgsmål. Nemlig, hvordan sikrer du et turneringstilbud til ungdom, som fastholder spillerne og hvor alle bliver udviklet, frem for et resultatorienteret system for de få.
I fodbold stopper 75% af alle inden de er fyldt 18 år, og der har du et system hvor mange trænere i ungdom er der for at vinde, frem for at udvikle.
Med landsstævnet, har du et supertiltag, her kan alle tilmelde sig, det vil sige intet incitament til at toppe hold og spille for at vinde= Langsigtet udvikling.
Svensk innebandy har just gjort op med deres måde at lave ungdomsfloorball på, de vil væk fra fodbolds fejl.
Dernæst, hvor sikrer du et tilbud til klubberne der er enkelt at tilmelde, kræver lidt administration fra DaFU og klubber, samt hvor du kan tilmelde SENT i sæsonen. Det er en udfordring for turneringsadministrator og klubber. Den ene skal nå at tilrette-lægge en turnering, og har brug for tid, og klubberne ved ofte ikke om de har hold i marts. Det er en udfordring.
Håndbold og basket er kommet med nogle gode løsninger, som kunne implementeres i floorball.
Men de to spørgsmål er:
Hvordan skaber du et enkelt og fleksibelt turneringstilbud til ungdommen, samt hvor-dan laver du et turneringstilbud der udvikler, frem for at skabe et resultatorienteret miljø.
Team Danmark og stort set alle sportschefer i alle specialforbund læner sig af teorien bag Long Term Athlere Development. Hvor det handler om at udvikle frem for at vinde.
Så det er mit lidt kedelige svar, som er et par spørgsmål. Jeg har såmænd gode ideer til det, men jeg vil hellere have flere fundere over muligheder, frem for at komme med løsninger.
Det synes jeg er at snige sig udenom, Steen. Når du på den måde kritiserer, så skylder du også at komme med løsningsforslag.
Jeg er meget uenig i, at den nuværende turnering og ungdomsturneringer indenfor sport generelt, er med til at skade børne- og ungdomsudviklingen. Hvis ellers klubberne formåer at gøre det klart for deres trænere og ledere, at det primære mål ikke er at vinde hver gang for enhver pris, så tror jeg godt at både børn, forældre og trænere kan håndtere en turneringsform, hvor man spiller 1-2 kampe i weekenden og resultaterne føres over i en tabel.
Den der rundkredspædagogik med at børn ikke har godt af at konkurrere og se konsekvenserne af sejre og nederlag holder jo ikke. Når børn selv arrangere fodbold eller anden sport, så konkurreres der og det er en del af menneskets natur, at konkurrrere.
Det er så de voksnes ansvar, at styre konkurrencen og guide børnene og de unge hen, hvor vi gerne vil have dem. Ikke at fratage dem glæden ved at vinde og sorgen over at tabe.
Angående medlemsfrafald i eks. fodbold, så kunne det jo tænkes, at der kommer andre interesser ind i de unges liv, når de bliver 13-14-15 år gamle. Dels er der klassikere som det modsatte køn, fester og uddannelse, men nyere ting som computer, internet og anden teknologi tager givet også en del af de unge, der for 20-25 år siden dyrkede sport.
Jeg tror at man skal være varsom med, at kassere måden hvorpå man har drevet børne og ungdomssport i næsten 100 år, blot fordi nogle “eksperter” mener noget bestemt. Der var også engang nogle eksperter, der mente at man kunne kurrere sygdom med igler eller at tappe alt blodet fra en syg person. De tog fejl.
I stedet skal man se på rammerne og optimere disse. For floorballs vedkommende vil det være optimalt med halvårsturneringer, så man kan tilmelde hold to gange om året og så man søger at tilpasse holdenes niveau til hinanden. Og så skal der gang i træner- og lederuddannelsen, der har stået i stampe eller er gået tilbage siden Milo var ansat i DaFU (meget længe siden).
Ungdomskampe ved at blive et hit..?
Måske er det tilfældigt, men alligevel tankevækkende. Fredag d. 13. jan. blev der spillet et lokalopgør her i Frederikshavn mellem de to U17-hold i Idrætshallen.
Ikke mindre end godt 300 tilskuere overværede kampen.!!
Lørdag eftermiddag blev der spillet en U15 kamp samme sted også mellem Outlaws og Bulldogs. Små 200 var på plads på lægterne.!
Mange af dem forsvandt iøvrigt inden ligakampen.!
Kære Aage
Jeg bliver så glad når jeg læser sådan en historie som du fortæller. Jeg har så mange gange været oppe i Frederikshavn til landsstævnet og set så mange gode eksempler på det gode arbejde der sker for ungdom.
Jeg har set ret så mange U17 og U19 DMfinaler hvor det har kogt på tilskuerpladser-ne, fordi der blandt andet har været så mange unge og set kampene.
Der findes mange RIGTIG gode klubber der gør et fremragende stykke arbejde med ungdommen. Ja også blandt dem der endnu ikke har et medlemstal der hedder 60% af klubbens medlemmer skal være ungdom.
Men hvordan kan vi alle være med til at hjælpe flere klubber i gang, og bliv ved med det gode arbejde i FCO, og hils alle de gode ledere i klubben herfra, som jeg så ofte har haft en sludder med.
Det her giver da ingen mening:
“Men omvendt, hvis floorball havde en andel på 60% af unge, og de blot fastholder det nuværende medlemstal, ja så er floorball tæt på de 10.000 medlemmer.”
Hvis andelen af unge var 60% i stedet for 38% ændrer det jo ikke på det samlede antal floorballspillere.
Pointen var, at såfremt der er det samme seniorantal som der er i dag, men at senior blot var 40% af medlemstallet, så ville det betyde næsten 10.000 medlemmer. Hvorfor skulle floorball ikke blive en ungdomssport. Alle børn stort set har syntes det var sjovt at spille, både drenge og piger! Men endnu er der for mange klubber der ikke har fået gang i den del endnu. Det er der gode grunde til også.
Men floorball har et kæmpepotentiale. 10.000 medlemmer er blot første mål