Pigeprojektet lukket ned

I et af de sidste indlæg glædede jeg mig over pigeprojektet som DaFU har søsat, og så et par timer efter jeg har postet mit indlæg, kommer der en nyhed fra DaFU at pigeprojektet er skrottet.

Skrottet er måske ikke det rigtige ord at bruge, men i hvert fald sat på stand by for en periode, dette da der ganske enkelt ikke var opbakning nok til projektet!

Det er jo drønærgeligt, for ingen tvivl om at det er bla her der skal sættes ind ude i klubberne, hvis vi skal blive bedre på damesiden.

Men helt skidt er det nu ikke, for kleinfeld vokser frem, og konceptet med at spille små stævner med 3 markspillere og en keeper, er ganske populært.

Lad der gerne komme flere piger til sporten via dette rekruteringsprojekt.

Men hvordan er status egentlig på pigerne?

År Kvinder i alt Under 18 år  
2002 572 117  
2003 600 131  
2004 740 162  
2005 884 230  
  Kvinder i alt 13-18 år Under 12 år
2006 910 163 106
2007 1071 168 137
2008 1058 175 125
2009 925 149 111
2010 1172 195 197

DIF lavede om på deres opdeling af medlemstal i 2005, men kvinderne er mere end fordoblet i floorball på under 10 år! Noget af en succes, der er gået ret stille for sig! Men der er plads til langt flere kvinder.

Positiv vækst
Så damefloorball er på vej den rigtige vej, og andelen er ganske stabil, men skal Danmark op og have et slagkraftigt landshold, så tænk sig at man kan til et dame VM kan have spillere med, som faktisk ikke har spillet i ret lang tid, de piger har jo vist hvor hurtigt floorball kan læres (stor respekt), og de har arbejdet hårdt for at komme med på landsholdet. Men tænk hvis alle spillerne på det danske landshold, var startet med at spille tidligt som 10 årige, hvad kunne de så ikke have drevet det til!

Never to late
At starte til en idræt i sen alder og komme på landsholdet, det sker såmænd også i fodbold, hvor Maiken Pape først startede i midt tyverne, for derefter at komme på landsholdet, så det er ikke kun i floorball det sker.

Der hvor alle idrætsudøvere udvikler sig mest er i carpe lecture alderen, eller guldalderen for motorisk udvikling, det er omkring 9-12 år. Men hvor mange pigespillere er der i Danmark i denne alder? Ja forsvindende få, og hvor mange klubber har piger og træning for dem? Ja forsvindende få.

Godt produkt
Derfor var pigeprojektet og er kleinfeld for piger, metoden til at udvikle, tiltrække og have et godt tilbud til pigespillerne.

Kleinfeld er åbne stævner/samlinger hvor klubber med pigerne kan få spillet en masse kampe.

På den måde har klubberne et tilbud til deres piger, som kan komme ud og spille kampe, Pigerne får lavet netværk på tværs af klubberne og får det sociale tilgodeset. Tremandsfloorball er det teknisk og taktisk mest udviklende spil, for du kan ikke gemme dig! Derfor vil pigerne få en masse floorballmæssigt ud af det!

Fastholdelse
Hvis pigerne syntes det er sjovt, ja så bliver de i klubben og dermed udvikler de sig, og grobunden er lagt for at udvikle floorball på spindesiden endnu mere.

Derfor en opfordring til at støtte op om dette tiltag, for fremtidens skyld for dansk damefloorball er det vigtigt

Mere vækst
Kleinfeld er redskabet til at kickstarte damefloorball, mange klubber har godt gang i ungdomsfloorball, men skal Danmark rykke, skal det ske ved at alle bakker op.

Tænk hvis det danske Damelandshold i 2020 har spillere, der næsten alle har startet med at spille floorball siden de var 9-10 år! Det kan godt være vi ikke kan matche de fire store da de har så mange flere spillere at tage af, men resten burde i den grad frygte Danmark, jeg glæder mig

Efter de 4 jeg har bedt kommentere på dette, så vil jeg da gerne høre hvad du mener der skal til, for at få skabt en succes, så skriv gerne dine tanker om dette

Kommentar

Cecilia Di Nardo
Jeg synes det er ærgeligt at man fra unionens side har valgt at sætte dette projekt på standby. Hvis Danmark skal kunne følge med eller i hvert fald gøre et forsøg på at komme på samme niveau som de andre lande, så skal der sættes projekter i gang som dette pigeprojekt. For at få flere tekniske spillere på damesiden, skal flere pige starte i en helt ung alder, derfor at det dejligt at se hvordan antallet af unge spillere har udviklet sig. Lad os håbe der bliver fundet opbakning til projektet.

Carina Selmer Kaarsberg
Jeg synes personligt det er ærgerligt at pigeprojektet et sat på standby, da det var med til at sætte mere fokus på pigefloorball og dens udvikling. Det er dog forståeligt når der ikke har været nok tilmeldinger de sidste par gange. Jeg ved vi i Herlev tilmeldte 3 ved sidste projekt, men det blev aflyst pga. for få tilmeldinger. Jeg har hørt at flere pigespillere ikke “tør” melde sig da de er bange for de ikke er dygtige nok til at kunne følge med. Her tror jeg bare det er vigtigt at der kommer med mere info ud til klubberne om hvad pointen i pigeprojektet er og hvorfor det er der, om U19 landsholdspillere osv. må deltage. For jeg vil helt sikkert mene at det er et gratis tilbud til de mange pigespillere rundt om i landet der gerne vil være bedre og lære mere om spillet, lige meget hvad niveau de spiller på, på daværende tidspunkt.

Det jo dejligt at se at der kommer flere pigespillere til klubberne. Men det er langt fra nok der bliver gjort for at gøre det attraktivt for en ny pige at starte op til floorball. Mange klubber har ikke, et rent pigejunior hold, men kun rene drenge hold. Og det kan godt blive et problem når pigerne kommer op i en vis alder. Da mange teenage piger ikke ser sig selv spille sammen med drenge i den alder. Jeg synes personligt selv at man skal integrere holdene til og med U11. Derefter synes jeg der skal være, et rent pige hold så spillerne kan lære at spille sammen kun med piger og finde den balance der er mellem mix/drengefloorball og damefloorball, inden de skal op og spille dameseniorfloorball. Grunden til jeg ikke synes der skal være rene pigehold når man er nede i alderen er fordi, at både pige og drenge spillerne har godt af at integrere sig sportsmæssigt med hinanden og at pigerne bliver mere udviklet teknisk og hurtighedsmæssigt, af at spille sammen med drenge. Her taler jeg af personlig erfaring, fra min tid på Nordjyllands Sport College, hvor jeg selv udviklede meget meget af at træne sammen med drenge.

Det man måske så kan gøre som klub ved at tiltrække flere pigespillere er at lave noget markedsføring kun tiltænkt nye pigespillere. Meget af det markedsføring man ser rundt om i klubberne er meget fokuseret på drenge på den måde at det kun er drenge der er vist på billederne osv. Også nævner du kleinfeld floorball er godt for at få pigerne ud og spille. Det er også en super måde, men jeg så gerne i stedet for at lave dem som stævner kun, så kunne man måske lavede en rigtig turnering for pigejunior også. Det vil sige de kommer mere regelmæssigt ud af at spille kampe regelmæssigt, end kun nogle turneringer her og der når det lige passer ind. Når man på U19 siden i flere år i vest har, kunne haft 2 hold tilmeldt, så burde der også være grundlag for at skabe en rigtig pigejuniorturnering bare i kleinfeld til at starte med 3 periode af et vist antal minutter evt. Det vil give pigerne endnu mere blod på tanden, at de endnu mere regelmæssigt kunne komme ud og spille kamp. Derudover kunne man selvfølgelig godt stadig have stævner også som supplement til turneringskampene.

Men i bund og grund tror jeg klubberne skal være mere eftersøgende efter nye pigespillere, gerne helt ned til 3-4 år alderen. Når jeg snakker klubberne så snakker jeg, både bestyrelsen, spillere og forældre osv. En af de mest effektive måder vi fx har skaffet de mange U5/U7 spillere til vores klub er via. forældrene og børnene på holdet. De har taget blancher, plakater og mere med ud i børnehaverne. De har snakket om denne sport mund til mund. Der var en dag jeg hentede min søn i børnehaven, hvor jeg kom med hans floorballstave da han skulle til træning, der spurgte den ene forældre mig forbavset ”kan man gå til sport, når man ikke er ældre?”, så måske mange forældre ikke aner at floorball tilbydes de helt så også.

Slutteligt vil jeg gerne sige, at jeg personligt håber at pigeprojektet bliver en succes når det starter op igen, og klubberne ikke holder sig tilbage med at sende deres piger afsted, hvis de har lysten til at lære mere om floorball, uanset niveau

Marie Krabbe, spiller damelandsholdet
Er helt enig i at der skal satses på pigefloorball’en (ligesom der skal satses generelt på ungdomsfloorball).

Pigeprojektet har været og vil forhåbentlig også i fremtiden være en stor motivation for de 15 piger i alderen 11-14 år, jeg træner i Hvidovre. Jeg tror på, at man skal have skabt en kultur omkring det at spille floorball – også for piger. Så det ikke “bare” er noget de går til, som de går til spejder eller i klub, men så de lever og ånder for floorball, ser you-tube videoer i fritiden, træner på zorrofinter i stuen, tager ud og ser kampe osv osv. Det at få særlig opmærksomhed ved et floorballkursus kun for dem kan helt klart hjælpe til det.

Pigestævnerne på kleinfeld er også en god tilgang – især i denne sæson, hvor klubberne samler point sammen undervejs i sæsonen, så der kommer noget kontinuitet. Men vi skal også videre end det! Pigefloorball er ikke moden til en egentlig turneringsrække endnu, men håber at vi snart er ved at være der. Da jeg forleden spurgte mine piger i Hvidovre, hvad der skal til for at gøres deres “floorball-liv” sjovere var svaret entydigt og samstemmende: “Sørg for at der kommer flere pigehold, så vi har nogen at spille mod – også på stor bane!”

Rico Mikkelsen, dametræner FFK
Jeg træner et damehold, hvor spillerne alle er startet med floorball i +20 års alderen. Der hersker ingen tvivl om når en ny spiller kommer til træning, om personen har dyrket anden form for holdsport i ungdomsårene og hvis det har været på højt plan så skinner det direkte igennem.
Nogle vil kalde det spilforståelse/intelligens, men jeg kalder det instinkt, for de spillere som har dyrket anden form for holdsport opfatter situationerne hurtigere end dem der ikke har, derved er de altid først på bolden. De er i stand til på meget kort tid ”læse” modstanderne/spillet og slå til hvis modstanderne er fanget på det forkerte ben.
De ting kan vi se er utrolig svære at lære som senior, hvis det ikke allerede er blevet udviklet i ungdomsårene, derfor er det vigtigt hvis vi i fremtiden vil have et slagkraftigt landshold at floorball får flere ungdomsspillere i klubberne, fordelingen af spillere over/under 18 år skulle gerne være modsat end de er i dag.
Jeg kan godt lide tanken omkring kleinfeld i ungdomsårene, da det er ganske simpelt at gå til og mindre taktisk en 5 mod 5, så længe man kan holde taktikken væk, jo mere vil spillerne udvikle instinktet, da de selv skal læse og vurdere de enkelte situationer.
I dag bliver de unge spillere rykket op på seniorniveau i en alt for tidlig alder, hvor fokusset er mere taktisk, så når de kommer op, bliver deres udvikling af det indre instinkt nedsat og i mine øjne vil de ikke nå deres fulde potentiale.
Så lad os endelig holde liv i pigeprojektet.

Kenn Romme Larsen, Udviklingskonsulent DaFU
Lad mig starte med at understrege at der er tale om en midlertidig lukning af projektet i dets nuværende form. Lukningen indtil sommeren 2012 ses i lyset af flere faktorer.

 

1. Manglende tilmelding af spillere til kurserne gør at vi helt lav-praktisk ikke kan & skal gennemføre kurser. Der blev tilbudt kurser over 4 omgange i efteråret 2011, og alle blev aflyst. Det må derfor konkluderes at der pt. Ikke findes grundlag for at have projektet kørende i dets nuværende form, eller at vi ikke har nået ud til de enkelte spillere med relevant info omkring kurserne, projektet og tilbuddet generelt.

2. Projektleder Charles Hansen er pt. Engageret i Dame U19 landsholdet. Pigekurserne er ikke direkte afhængigt af Charles, men han engagement har i stor udstrækning været grundsten for projektet i år 1. Charles er stadig involveret som projektleder, men for at holde projekt og landshold adskilt har Charles ikke en aktiv del i afviklingen af kursusmodulerne. Det skal ikke hedde sig, at det er U19 landstræneren som også træner på projektet, netop for at undgå præstationsangst hos de piger som bare gerne vil udvikle sig som spiller.

3. Projektformen tages op til overvejelse igen. Har vi den rigtig sammensætning, og er indholdet som det skal være? – Derfra bygger vi videre på modulindholdet og træningsdagbøgerne som er under udarbejdelse. På denne måde sikrer vi drift og kvalitet af indhold i projektets kerneydelse.

Jeg er ikke i tvivl om at pigeprojektet er en vigtig faktor i udviklingen af vores unge piger i sporten. Muligheden for at du som ung spiller får værktøjer til at selvtræne, en guide i hvordan tingene burde/skal gøres, samt råd & vejledning i korrekt udførelse og tanke ifm. din udvikling som spiller, er unik og helt ny i DaFU.

Desværre er det ikke lykkedes til fulde at i talesætte projektet for det det i virkeligheden er; En gylden mulighed for dig som pigespiller!! – lige meget hvilket niveau du er på, hvor i landet du bor, eller hvor mange holdkammerater du har, kan du nu tilmelde dig et kursus som har fokus på dig som individ. På dig som floorballspiller. Du får redskabet, vejledningen, støtten og instruktionen. Det er hvad DaFU kan give dig, og resten er op til dig selv. Det handler nemlig i langt hørere grad om spilleren motivation til at lære og træne, end om at være god og så komme på et kursus.

Dette er grundtanken bag projektet. Hvis du har lysten, har vi værktøjet. Bestyrelsen i DaFU har besluttet, at det skal være gratis at blive en dygtig floorballspiller i Danmark, og det skal vi være stolte af!!

Ud over det, så handler projektet selvfølgelig også om fastholdelse af spillere i sporten, og om udvikling af talenter fra netop talenter til gode stabile landsholdsspillere med et godt fundament i floorball sporten og en bedre rustet baggrund for hvad floorball er end tilfældet er pt. Tidligere var det nemlig op til den enkelte floorball forening at opdrage spillere til at have indstilling og lyst til at lære og dygtiggøre sig. Med dette projekt går DaFU nu aktivt ind i kampen om fastholdelse og udvikling af vores unge piger og påtager sig derved også en del af ansvaret for at skubbe dansk damefloorball i en ny og rigtig retning når vi snakker om niveau og kvalitetssikring af vores eksisterende spillere.

Nu henvender projektet sig til spillere i 14-18 års alderen, og denne beslutning er taget ud fra en betragtning af grundlag for projektet (kvantitet af spillere), ressourcer internt i DaFU og floorballs udviklings stadie i Danmark. Projektet adskiller sig kraftigt fra U19 landsholdet, som pr. tradition er det første sted hvor DaFUs trænere stifter bekendtskab med spillere. Som tidligere nævnt er projektet et kursustilbud som tilbyder værktøjer og forståelse til den enkelte spiller, uanset niveau. Alligevel kan koblingen imellem de 2 ting ikke helt undgås. Sekmentet af spillere er nemlig ganske givet grundlaget for et kommende U19 landshold, og dette betyder at det alligevel kommer til at smage lidt af talentudvikling eller for-stadiet til et landshold.

DER STILLES DOG INGEN KRAV TIL SPILLERNE PÅ KURSERNE, andet end at du er klar til at lære og interesseret i din egen udvikling, og det kan ikke understreges nok. Derfor er det naturligt at vi som næste step åbner op for et projekt som henvender sig til piger i alderen 11-14 år, men dette skal selvfølgelig først oprettes når dette eksisterende projekt har et solidt fundament og er blevet en naturlig del af det at være pigespiller i dansk floorball. Når processen og mekanismerne er på plads, og vi kan betragte projektet som drift og ikke et udviklingsprojekt som det er nu.

Hvad kan vi forvente? – Projektet lever ikke i sig selv. Det skal i talesættes lokalt i klubberne og der skal tages ejerskab af projektet hos pigetrænerne lokalt. Derfra skal vi skabe fundament for at bruge dette redskab som DaFU tilbyder de unge piger. Det skal være spændende, nyt og lærerigt at tilmelde sig et kursus i pigeprojektet, og det skal være udviklende for spillere og foreninger i alle kroge af landet. Dette er en enorm udfordring for et forbund, og KAN ikke gøres alene. Vi har alle et ansvar for at projektet bevares og holdes ved lige ved at yde hver vores bidrag til projektet. Om det så er som arrangerende forening, eller som lokal pigetræner som sørger for at holde sig opdateret på projektet via de elektroniske medier, og dermed være “strømleder” fra DaFU og ud til projektets målgruppe. Projektet har opslag om kurserne på

www.floorball.dk<http://www.floorball.dk/> under kursusoversigten i god tid, samt egen facebooksite som du finder under DaFUs facebook site. Er du pige imellem 14-18 år, eller er du pigetræner i din lokale forening kan du derfor med fordel melde dig ind på projektet fan-site.

Allerede dagen efter pokalfinale stævnet den 14. januar 2012 sætter arbejdsgruppen for projektet sig sammen i Aalborg og starter arbejdet på at åbne projektet efter sommerferien 2012. Det er nogle lange processer som ligger bag et projekt som dette, men det betyder også at vi gerne skulle kunne præsentere et stykke kvalitets arbejde i den anden ende. Jeg ved at arbejdsgruppen glæder sig til at få udarbejdet det endelige materiale som skal bruges på projektet, og som bliver helt unikt i DaFUs historie. Det er ikke raketvidenskab som er opfundet, men det bliver første gang i DaFUs historie at vi får et projekt med en gennemgående linje af indhold, lige fra grafisk fremstilling til indhold af konkrete øvelser til udmunding i spillerens udvikling. Som en lille krølle på halen, får man nemlig certifikat som assistenttræner når projektets indhold en gennemgået. Dette gives ud fra betragtningen at du som spiller nu har forståelse for udførelse og baggrund for øvelser inden for teknik, fysik og taktik og derfor kan bistå en træner i at vise, udføre eller forklare øvelser. Dette betyder altså, at pigeprojektet ikke kun tilbyder udvikling til dig som spiller, men også uddanner dig som træner og dermed bygger endnu en sten på aspektet “fastholdelse i sporten”.