I indlægget All star skrev jeg lidt om det finske fodbold havde gjort for at fastholde så mange spillere som muligt. I dette indlæg vil jeg kommentere lidt på en bog der handler om talentudvikling eller talentafvikling i fodboldens verden.

Forskeren bag bogen hedder Tomas Peterson, og jeg fik mulighed for at sludre med ham til en konference om den gode børneidræt. Det som interesserer Tomas Peterson er, hvorfor er cirka 75% af alle spillere på udvalgte hold hvad enten det er de svenske distriktslagshold eller ungdomslandshold, rent faktisk besat af spillere der er født de to første kvartaler?

Du er vel ikke en bedre fodboldspiller, fordi du er født i årets 6 måneder! Noget kunne tyde på det, når der nu er så overvejende stor overvægt af spillere født i de to første kvartaler. Tomas Peterson tog udgangspunkt i spillere født i 1984 i Sverige. Hvor mange fra den årgang kan leve af deres fodbold som 25 årige? Det interessante er at halvdelen af spillerne der som 25 årige kan leve af at spille fodbold, på et eller andet tidspunkt har været på et ungdomslandshold i fodbold, og den anden halvdel har aldrig været inde i varmen for landsholdet på ungdomsniveau!

Ringe effekt for mange millioner?
Se det er ifølge Tomas Peterson ret interessant, at man har et system, der postes millioner i for at talentudvikle, men slutresultatet er at de der aldrig har fået tilbuddet om:
# De bedste trænere
# De bedste træningstider
# Trænet med de bedste
# Været ude og spille internationalt
# Har været på landsholdslejre

Alligevel bliver ligeså gode, så hvorfor poste millioner i diverse ungdomslandshold, når slutproduktet alligevel ikke bliver bedre? De penge kunne bruges på en bedre talentudvikling, men på en helt anden måde!

Hvad siger forbundet
Tomas Peteron har spurgt det svenske fodboldlandshold, hvorfor har I egentlig landshold fra U16 til U21. Svaret er, det har de andre lande i Europa også, hvortil Tomas Peterson stillede modspørgs-målet, så hvis andre lande starter U15 og U14, så gør Sverige også!

De kære forældrertrænere
Men forklaringen på overvægten af spillere født i de to første kvartaler er enkel, den samme problemstilling gælder ligeså i Danmark og ligeså i håndbold ishockey med flere. Jo for det skyldes de resultatorienterede forældrertrænere der vil vinde og udtager hold efter dette. Det sker allerede fra U6 alderen!

Hvad gør en ungdomsspiller der ikke får tilbud om god træning og kampe, han forlader sporten og skifter til andre idrætter. DBU, har selv meldt ud at 75% af alle spillere er stoppet med fodbold inden de er 18 år!

Frafald starter tidligt
Det store frafald kommer cirka ved 9 års alderen. Men er der noget galt i at spille for at vinde? Nej det er der egentlig ikke, men der hvor filmen knækker for mange klubber, er der hvor der allerede i holdene for under U10 bliver lavet 1.hold, 2.hold og 3.hold.

De bedste bliver samlet på førsteholdet, og så fremdeles. Ofte bliver det spillerne på førsteholdet der får alle goderne. Hvert medlem betaler det samme i kontingent på et Ungdomshold, men produktet hver spiller modtager er ikke det samme.

Klubbens ansvar
Det klubberne burde gøre, var at have en ansvarlig træner for årgangen, som lavede øvelser for alle, og som fulgte DBU’s anbefalinger der hedder
25 % af tiden skal du træne med nogen der er bedre end dig selv
50 % af tiden skal du træne med nogen der er på dit niveau
25 % af tiden skal du træne med nogen der er under dit niveau (her skal den gode spiller træne det han er dårlig til)

Kvalitet for alle
På den måde er der kvalitet i træningen for alle, så kan der efterfølgende laves hold ud fra princippet at lige hold leger bedst, men hvor det handler om at spille for at udvikle frem for at vinde. For alt for ofte går ungdomstrænerne for at vinde kampene, og det bliver det centrale, frem for at udvikle spillerne. Et hold der let vinder alle kampene, her bliver spillerne ikke udviklet. Nej det hold der ligger midt i rækken, de bliver presset i alle kampe, og det skaber udvikling.

Godt gået Haderslev
En jysk fodboldklub har faktisk forsøgt at sørge for at der er samme tilbud til alle, det under mottoet vi samler på medlemmer, ikke på point. De har faktisk gået fra 600 medlemmer til omkring de 1000, stor respekt til Haderslev fod-boldklub der har gjort dette. For tilbage til forældrertræneren der udtager holdet for at vinde og stille og roligt selektere de knapt så stærke fra.

Fysisk forskel afgør
På holdene nede i de små årgange, er der stor forskel på et januarbarn, sammenlignet med et barn født sidst på året. Der er forskel på den motoriske udvikling. Hvad gør den resultatorienterede forældrertræner, ja han vælger de stærke og de bedste, og glemmer helt, at på et tidspunkt udligner den fysiske forskel sig.

Stop pokaljægerne
Den kloge klub sætter en stopper for disse forældrertrænere, og sørger i stedet for at lave guidelines for hvordan træningen skal være på de enkelte årgange. Meld disse guidelines ud på hjemmesiden, så alle kender dem. Ingen andre end forældrene vil være de bedste til at sikre sig at deres børn for den kvalitet i deres træning, som klubben påstår de giver!

Har din træner/klub svigtet?
Hvis fodboldtræningen skulle ligge an på at fastholde flest mulige i træningen, så ville udtagelser til kamp og træning se anderledes ud. Du kan jo tjekke din egen søns hold, hvordan ser fordelingen ud, er der klar majoritet af spillere født det første halvår, ja så har træneren og klubben svigtet. Hvis du skal blive god til fodbold, så skal du tænke langt mere udvikling end resultater.

En af gururerne i fodbold, Horst Wein har stået bag dette, se om du kan nikke genkendende til det, og se så om det også bliver efterlevet.

Wayne Rooney og co
Det land i Europa hvor der måske bruges flest midler på talentudvikling er England, hvor der er 40 klubber der har akademistatus, og som i snit bruger £ 2 mill hver om året på deres akademi! Her er der fuldtidstrænere der arbejder med ungdommen, og fuldtidsscouts der skal finde talenterne.

Da Wayne Rooney var U17 spiller, var han med det engelske landshold til EM, holdet blev nummer 3 i Europa, men hvor mange af de her navne kender du?

No. Pos. Player DoB/Age Caps Club
1 1GK Steven Drench 11 September 1985 (aged 16)   England Blackburn Rovers
2 2DF James Biggins 6 June 1985 (aged 16)   England Nottingham Forest
3 2DF Gary Borrowdale 16 July 1985 (aged 16)   England Crystal Palace
4 3MF Ross Gardner 15 December 1985 (aged 16)   England Newcastle United
5 2DF David Raven 10 March 1985 (aged 17)   England Liverpool
6 2DF Chris Hogg 13 March 1985 (aged 17)   England Ipswich Town
7 4FW Wayne Routledge 7 January 1985 (aged 17)   England Crystal Palace
8 3MF Lee Croft 21 June 1985 (aged 16)   England Manchester City
9 4FW Wayne Rooney 24 October 1985 (aged 16)   England Everton
10 4FW Stacy Long 11 January 1985 (aged 17)   England Charlton Athletic
11 4FW Mark Smyth 9 January 1985 (aged 17)   England Liverpool
12 2DF Mat Sadler 26 February 1985 (aged 17)   England Birmingham City
13 1GK Nicky Eyre 7 September 1985 (aged 16)   England Tottenham Hotspur
14 3MF David Mannix 24 September 1985 (aged 16)   England Liverpool
15 3MF Tom Groves 18 July 1985 (aged 16)   England Nottingham Forest
16 3MF Scott Brown 8 May 1985 (aged 16)   England Everton
17 4FW Dorryl Proffitt 2 May 1985 (aged 16)   England Manchester City
18 4FW Sean Doherty 10 February 1985 (aged 17)   England Fulham

England havde et hold der nok var godt til det EM, men meget få af spillerne fik en karriere i bare de to bedste engelske rækker, trods det at de var cremen af engelsk fodbold. Du kan trykke på hver enkelt spiller og se hvor de er henne i dag!

Det får en til at fundere over, om der har været trænet resultatorienteret mere end udviklings-orienteret. Således at vælg var de gode som U17, men som senior, der besad de ikke de rette kompetencer!

Tænk langsgtet
Det er som senior at spillerne skal være gode, men det glemmer den resultatorienterede forældrertræner, i sin iver for at gøre sit bedste. Tomas Peterson har selv et bud på hvad der kan gøres, og det er at du som forbund skal lave en turneringsstruktur der gør du fastholder flest mulige i længst tid, og at du i din træning gør ligeså. Jeg har tidligere skrevet lidt om ishockeyklubben MODO, som har arbejdet efter de her principper.

Tomas Peterson fortalte selv en historie fra ishockey, hvor AIK fik en af deres førsteholdsspillere til at tage et ungdomshold, det gjorde han på en betingelse, nemlig at de ikke ville blande sig. Han arbejdede ud fra devisen, at alle skulle fastholdes længst tid og alle skulle have samme kvalitet i træningen, og ja historien sluttede med de snuppede medaljer ved SM som junior.

Advertisement