Er dansk bordtennis i krise på ungdomssiden.

Nu har jeg brugt noget spalteplads på bordtennis, og her kommer lidt mere. Dansk bordtennis er faktisk i krise på ungdomsfronten.

Det kan jeg vel ikke mene? Vi har en Anders Lind der er på vej, Sternberg og Groth tog EM sølv ved et seniormesterskab i double, vi er da tværtimod en succes.

Historisk udvikling
Tja, det kan man med rette mene, men kigger vi lidt over tid og tager de historiske briller på, så må vi sande at en række lande i den grad har overhalet Danmark på ungdomsfronten.

I 1955 blev det første ungdoms EM afholdt, og fra 1969 har Danmark alle år sendt et herrejuniorhold af sted, og næsten altid et drengehold. Derfor er ungdoms EM en god rettesnor for at se på niveauet i Europa og sammenligne vores niveau med de andre landes.

Jeg vil undlade at komme ind på spindesiden, men kun fokusere på herrejunior/drengene. For kigger jeg på placeringerne over tid, og sætter dem ind i et diagram, således at de får en tre års vægtning, baseret på holdets placering. Det giver et mere retvisende billede, da det så bliver en mere gennemsnitlig placering. Så giver det en interessant graf, Den viser at ansættelsen af Mikael Andersson som landstræner, der satte struktur på talentarbejdet virkelig bar frugt. I de kommende år fra 1990 og frem rykkede Danmark på ungdomsfronten, for at godt 10 år senere at falde langt tilbage.

Se grafisk oversigt over UEM placeringer der er vægtet

Tilbagegang af flere årsager
Det interessante er, hvorfor falder vi tilbage.

En af grundene skyldes at der i Europa kom en del nye lande, da nye stater så dagens lys på Balkan og i Sovjet.

Men trods dette, så holdt Danmark alle disse nationer bag sig, da de som blot det 5 land nogensinde hentede EM guld for junior i 1994. I perioden 1965 til 1993 var det blot 4 lande der havde taget EM titlen nemlig Sverige, Tjekkiet, Frankrig og Rusland.

Gennembrud
Danmark var brudt igennem, talentarbejdet bar frugt på ungdomssiden, om end ingen af spillerne fra junior guldholdet, aldrig fik samme succes på seniorniveau (Monrad nr.63 som højeste rangeret af Morten Knudsen, Mads Sørensen og Thomas Petersen).

Men sidenhen er det gået tilbage for Danmark, som ligger noget tilbage på ungdomsfronten.

Om end der selvfølgelig er plads til et enkelt lysglimt i ny og næ, så gælder at holdplaceringen siger en del om bredden og niveauet på dansk ungdomsbordtennis.

Hvorfor kører det ikke
Men hvorfor er vi så ikke med blandt de bedste i Europa, er de simpelthen så pivringe inde på elitecentret i Brøndby de trænere der er ansat der?. Nej problemet ligger ikke i Brøndby, det ligger tværtimod ude i klubberne.

Den generelle viden om at træne godt og rigtigt, den findes desværre forsvindende få steder. Samt at det er igen ganske få steder, hvor der kan trænes med kvalitet og det i en vis træningsmængde.

Så når de bedste spillere kommer til Brøndby, har de slet ikke det niveau, som mange kunne ønske og håbe.

Tiden spilles i den motoriske guldalder
Det er grove ord at bruge, men teknikken er ikke på plads. Der bliver brugt mange ressourcer på at rette teknik, frem for at udvikle. Der bliver brugt meget tid på at rette ting, der burde have været på plads hjemme i klubben.

Men hvorfor er der så åbenbart så mange klubber som har dårlig træning. Tja det generelle niveau er ikke godt nok. Der findes mange dygtige trænere, og DBTU skal også have ros for at få flere af sted på kurser, så viden om hvordan der trænes rigtigt bliver spredt.

Bruges midlerne rigtigt
Men når rigtig mange klubber vælger at bruge midler på spillere, frem for en træner, ja så kommer vi ikke langt.

Mantraet der hedder, du var en god spiller, så er du en god træner, eller rettere i spillere må klare Jer selv.

Der kommer aldrig bedre træning ude i klubberne, hvis trænerne derude ikke bliver dygtigere og ikke mindst får større anerkendelse.

Du kan få sjov skyld prøve at tælle hvor mange klubber der har:
1) En dygtig træner som ikke er autodidakt
2) Træningsmulighed mindst 4x om ugen

Hvor mange af DBTU’s klubber har dette, alt alt for få

Er det her der skal sættes ind
Det er her der skal sættes ind. For der findes mange dygtige spillere derude i klubberne, de får bare aldrig chancen for at udvikle sig. Bordtennis er en finmotorisk sport, hvor det tekniske fylder rigtig meget.

Den motoriske guldalder fra 6-11 år, den ligger ude i klubberne, men hvis træningen bare ikke er god nok, jamen så stagnerer spillernes udvikling. De bedste som kommer på landsholdene, ja de er de bedste i Danmark, men de er ikke gode nok.

Dette er ikke personligt rettet
Jeg skal beklage de trænere som i den grad har arbejdet målrettet og fået spillere med på ungdomslandshold, hvis de føler sig ramt, og at jeg taler mod bedrevidende!

Jeg er på ingen måde ude efter Jer, jeg kan bare konstatere at Danmark taber terræn, sammenlignet med resten af Europa.

Derfor skal der fokus på at skabe bedre rammer for trænerne ude i klubberne.

ATK er noget af svaret
Det glæder mig meget at DBTU har fået lavet deres ATK, men den alene kan ikke stå som svaret. For hvis trænerne ikke kan læse bordtennis, ja så er det helt lige meget.

En øjenåbner
For nogle år siden startede jeg på den svenske træneruddannelse, jeg fik lov at springe deres trin 1 over, og som en der havde det højeste niveau dengang fra den danske træneruddannelse, og som var vant til at arbejde med de bedste ungdomsspillere herhjemme, ja så var min indstilling til at starte på trin 2 i Sverige, at jeg nok ikke ville lære så meget, men at det var på trin 3 og 4 at det spændene bordtennis lå.

Men de 4 dage i Laholm blev en øjeåbner, for ingen af trænerne der var med, havde arbejdet med nogen svenske spillere af speciel høj standard, og alle kom fra små klubber, og mange fra klubber jeg aldrig havde hørt om tidligere, selvom jeg dengang ellers var meget rundt i Skåne til stævner.

Højt bundniveau
Men de besad alle som en, et utroligt højt niveau om bordtennis. Deres generelle viden om bordtennis var utrolig høj sammenlignet med danske forhold.

Den basisviden, gjorde at der var ordentlig træning ude i selv mindre klubber, for der var en viden i klubberne om hvad god teknik er.

Vi har da overhalet svenskerne i dag…eller?
Men come on, vi er da bedre end svenskerne til bordtennis i dag.

Tja måske, det kommer an på hvordan vi gør det op, ingen tvivl om vi har den bedste spiller, men ser vi på bredden, så kan vi tælle op hvor mange spillere der er i top 100, her har svenskerne 5 (nr.14, 20, 30, 43, og 88) spillere i top 100, og 5 mere i top 200 i Europa.

Danmark har 4 spillere i top 100 (nr.4, 44, 82 og 92, og så igen 4 spillere i top 200. Så svenskerne har 10 spillere blandt de 200 bedste spillere i Europa mod Danmarks 8.

Antallet af EM finaler til ungdom har Sverige 11, Danmark 1 i perioden 2000-2010.

Vores seniormodel er bedst
Men svenskerne har ikke haft samme mulighed for at lade de bedste spillere træne sammen, på samme måde som i Danmark. Her har vi i Danmark en unik mulighed.

Måske er niveauet ikke til mere i Danmark, men jeg er ret overbevist om, at hvis fundamentet ude i klubberne blev styrket, at der kom fokus på nogle af de ting jeg har skitseret her, så vil Danmark igen rykke frem på den internationale scene, både på ungdomssiden og seniorsiden, for Dansk bordtennis taber terræn sammenlignet med de andre lande, trods rigtig seriøst arbejde i Brøndby.

Stagnation eller?
Undskyld kære klubber, det er ikke for at pege fingre af Jeres arbejde, I laver rigtig meget godt, men redskaberne til at udvikle gode tekniske spillere, findes desværre i alt for få klubber.

Men der skal større faglighed ind i arbejdet når det hedder træning ude i de danske klubber der er tilbage.

Eller skal vi være glade og tilfredse når det med mange års mellemrum lykkedes en dansker at stikke næsen frem på den internationale scene.

Er dansk bordtennis i krise på ungdomssiden: