Så er den sidste puljekamp spillet, og Danmark tabte for tredje gang. Denne gang var det den stolte hockeynation Canada, der viste at floorball kan de også, om end lidt finsk import har hjulpet. 6-4 vandt Canada, i en kamp hvor skudstatistikken eller sagde 40-26 i dansk favør.

Dermed går Danmark en historisk dårlig placering i møde, da det højest kan blive en plads som nummer 13, hvilket er 4 pladser dårligere end 9.pladsen der ellers har været dårligste placering, ja så ligner dette VM en fallit for Danmark, eller er det?

 Jeg skrev for et par dage siden, at følgende 5 parametre skal opfyldes

# 1 – Vi skal stille med det bedste hold
# 2 – Vi skal stille med et hold med noget VM erfaring og rutine
# 3 – Vi skal stille med et hold der mindst træner 3 gange om ugen
# 4 – Vi skal have trænere hjemme i klubben der har et højt uddannelseniveau
# 5 – Vi skal have et hold der træner mere fysisk træning

 @ 1 vi stiller ikke med det bedste hold var der en der sagde til mig, deri er jeg uenig, vi stiller med de 20 bedste der vil med til VM, ingen tvivl om at der, og det er en flok unge og talentfulde spillere der er med. Gennemsnitsalderen er blot 23½ år. Det er enkelt at udpege spillere herhjemme der kunne have været med, men det ville de ikke. Så de 20 der er med, det er de bedste.

@ 2 Ja her mangler der noget, der er mange nye med for første gang, samt at det er med mange unge spillere.

@ 3 tja her kan det knibe, træningsmængden er ikke oppe på niveau hos alle klubber i den bedste række

@ 4 Mængden af autodidakte trænere er stor, og autodidakte trænere kan være rigtig gode. Men der skal mere vidensdeling, der skal mere uddannelse af de trænere der er. En uddannet træner, med god autodidakt baggrund, det er godt.

Trænes der nok?
Kigger jeg på klubbernes hjemmeside, kan jeg se hvor mange gange der trænes om ugen, og det er nok at træne 2-3 gange om ugen er fint nok, men skal dansk floorball rykke, skal træningsmængden op, og der skal trænes mere fysisk.

Her vil modsvaret være, det er svært at få haltid, og ikke alle spillere på et førstehold vil ligge den mængde, det vil gå ud over kvaliteten i træningen.

Jeg er helt enig, der er iike den mængde spillere, der er villige til at ville udvikle sig endnu, men det kommer. Desuden ville det være interessant at se, hvad selvtræning 1-3 gange om ugen i form af fysik, hvad det ville betyde!

 Rødovre                            2 gange om ugen
Hafnia                                  2 gange om ugen
Hvidovre                            3 gange om ugen
Herlev                                  2 gange om ugen
Benløse                                2-3 gange om ugen
Vallensbæk                         2 gange om ugen
Hørsholm                            2 gange
Vanløse                                3 gange om ugen
(bemærk holdene er listet op efter stillingen pt, så nr. 1-2 træner mindst, og nr.sjok træner mest, det kunne være interessant at lave en analyse af indhold i træning hos klubberne)

Fr.havn bulldogs             3
Kvissel                                 3
Team Århus                       3
Aab                                        3
Brønderslev                       3 + egen fys
Outlaws                                3
Esbjerg                                 3
Svenstrup                            2

Er træneren problemet?
Men når Danmark nu åbenbart ikke er bedre, er det så ikke fordi det er det forkerte team der er omkring holdet, næ det er det ikke, Glenn Wimann kender fra sin tid i Danmark forholdene og rigtige mange spillere, og de øvrige trænere, er jo folk med indsigt i danske forhold, og som har en god floorballbagrund, jeg tror ikke på at resultatet havde været anderledes med en anden træner ved roret.

Om end jeg gerne så danske trænere ved roret, men dette udfra en betragtning, at skal Danmark rykke sig, skal vi have danske trænere der får denne erfaring og læring.

Rent uheld vi taber?
Men vi tabte jo kun til Russerne fordi vi var uheldige, ja måske, de scorede et par heldige mål, men i sidste ende er et mål et mål, og stillingen lyver ikke i sportens verden. Danmark havde 60 min, havde bolden meget, men scorede ikke nok mål til at vinde over Russerne.

Danmark må se i øjnene, at niveauet i Danmark er blevet bedre og at spillet bliver bedre, men vi må erkende at, andre lande går forbi os. Det gør de af to grunde, de har flere spillere at vælge i mellem, og de træner mere.

Lande som Tyskland, Polen og Slovakiet er på vej, og jeg tror de vil overhale Danmark indenom, ligeså bliver det interessant at se hvad om USA gør det samme som Canada og snupper Danmark, for stavkulturen er der.

Dengang for 10-12 år siden
2 gange har Danmark været i en VM semi, men det var i 1998 og 2000, metoden var enkel dengang, en håndfuld svenske spillere med danske aner, samt en meget meget defensiv indstilling, tilsat et par dygtige spillere fra Danmark, og Danmark lykkedes at komme i en semi.

Men meget er sket på 10 år, Danmark er blevet bedre, men de andre lande er bare blevet bedre, sådan er det, og det må vi erkende. Alle der var med til VM, har gjort det rigtig godt, og jeg tror faktisk det måske er den mest talentfulde trup der er med, men de mangler erfaring og rutine, og det kommer kun ved at komme ud og få flere landskampe.

Danmark skal nok komme tilbage, men det forudsætter.
# At der kommer mere og bedre træning i klubberne, samt at der er flere klubber der vil forbedre på dette område.

# At flere klubber begynder nedefra med ungdomsarbejdet, det er i alderen 6-11 år at den motoriske guldalder er, men prøv at tæl hvor mange klubber fra bare de to bedste rækker der har hold i U7, U9 og U11, så er det enkelt der ikke bliver skabt flere og bedre spillere.

Jeg peger på ingen måde fingre af de klubber der ikke har, men vil Danmark have et bedre herrelandshold, så kræver det at flere klubber bliver bedre på dette område.

I bund og grund kunne det være interessant, at for at spille i den bedste række, så skulle du have for eksempel 4 ungdomshold tilmeldt turneringen.

Der sker rigtig meget godt ude i mange af klubberne, men Danmark har ikke samme vækst som andre lande, og det er enkel logik, hvis du har 2000 spillere, eller 10.000 spillere at udtage dit landshold på baggrund af, ja så siger det sig selv, hvilket landshold der nok er bedst.

Så skal Danmark igen op og spise kirsebær med de store, så er det nogle helt enkle og fundamentale elementer der skal på plads.

Vær stolt over landsholdet
De danske spillere der har været til VM, de er skuffede, det samme er trænerne, men ros dem når de kommer hjem, de er de bedste spillere vi har, og de gjorde det bedste de kunne.

Men andre lande overhaler blot Danmark.

Om Danmark så havde 4 gange så mange træningssamlinger med landsholdet, så tror jeg ikke det havde rykket så meget, for det er hjemme i den enkle klubs træning at du bliver bedre, det er her at langt de fleste af dine træninger er, så det er her, hjemme i klubberne at fremgangen skal ske.

Et enkelt spørgsmål trænger sig på, hvad med at lukke herrelandsholdet ned, det er bare udgifter, og når de ikke er bedre, så kan vi vel bruge midlerne bedre, nej det syntes jeg ikke, tværtimod, så skal vi have dem ud og spille kampe mod lande som Tyskland og Polen, og af økonomiske grunde er det rigtig smart at spille på udebane, da det giver ikke så lidt penge i kassen via DIF’s fordelingsnøgle. Tag så U19 drengene med ligeså, så de får lov at smage og lære.

Sats på ungdommen
På hjemmefronten, lav åbne træningssamlinger for spillere i U11, U13, U15 og U17, hvor talenter fra en lang række (små)klubber også kan komme og lære mere floorball.

På disse træningssamlinger, vil spillere fra små klubber, lære en masse, og de vil tage den lærdom med sig hjem i klubberne, og deres træninger vil blive det bedre.

Det var mine betragtninger om VM, Danmark fik ikke den kvartfinaleplads de havde drømt om, men det er ikke spillernes skyld, vi må sande at andre lande har overhalet os, spørgsmålet er om Danmark er klar til at overhale igen, eller om vi er tilfreds med rigets tilstand.

Reklamer