Kan der egentlig laves en økonomisk karakterbog?

Jo det kan der sagtens, men for hver enkelt klub er der langt flere nuancer i dette, i forhold til de områder hvor klubberne er benchmarket herunder.

Det enkle spørgsmål der trænger sig på, giver dette overhovedet mening at lave og er der valgt korrekte parameter, svaret på dette er ikke om det er korrekt eller retvisende, det spørgsmål man som fan skal stille sig er, hvordan ønsker jeg egentlig at den økonomiske situation skal være for min klub. Kan du som fan leve med at have underskud og en presset økonomi, så er det fint.

Men det er snakken om klubber skal være økonomiske bæredygtige der er interessant.

Fodboldens verden er underholdning og en stræben efter resultater, og økonomi er en meget vigtig andel når det handler om sportslig succes, hvor klubber kan blive fristet til at bruge flere midler end hvad godt er.

Har en klub en solid ejerkreds hvor der kan føres kapital ind i klubben, så er det som sådan fint, det som er interessant er hvordan denne kapital der kommer ind i klubben bliver betegnet.

Er der tale om:

– Ansvarlig lånekapital, hvor den der har stillet midlerne til rådighed er bagest i køen i tilfælde af konkurs
– Lån med eller uden renter
– At lånet bliver konverteret til aktier
– Rene sponsorkroner

Det værste scenarie er en klub der har fået midler til driften og har opbygget en anselig gæld, og når ejeren så trækker sig, står klubben tilbage og er økonomisk udfordret. Dette scenarie er set i England hvor flere klubber har oplevet eller er i denne situation, og hvor gælden er tårnhøj til klubbens ejer. Bolton som et grumt eksempel hvor de efter nedrykninger stod med en gæld på £200 mio, som ikke lige var at betale tilbage, du kan høre den historie her hos Mediano.

Som fans, vil vi gerne have vores klub har succes sportsligt og mange fans kan nok være ligeglade med økonomien, bare det spiller på banen, men som fans vil vi også gerne have vores klub eksisterer.

Danske fodboldklubber har vist sig sejlivede, nok har der været nogle økonomiske konkurser der har betydet sportslig degradering, men klubberne eksistens fortsatte.

Derfor er det jo et interessant spørgsmål om fodboldklubber skal være økonomisk bæredygtige?

Vil du have sportslig succes, så er det lettere at have indtægter fra klubben selv, der gør du kan optimere fremfor at du skal ud og låne dig til succes.

Selv klart, kan en klub have nogle strategiske overvejelser, hvor den foretager nogle økonomiske dyre valg på den korte bane, men at den på den lange bane vinder økonomisk og sportsligt.

Der hvor udfordringen kommer for en klub, det er når der i ejerkredsen ikke er økonomi til at holde klubben kørende, da klubben har levet over evne, via ejernes økonomi eller når der kommer en krise som covid19, der giver klubberne en økonomisk udfordring eller hvis gælden og omkostningerne til dette bliver en møllesten om halsen.

Den økonomiske karakterbog har syv udvalgte områder hvor klubberne får en grøn, gul eller rød karakter, der kunne have være andre parameter, og der hvor grænserne er slået kunne sagtens have været sat anderledes.

Ligeså, så skal det med, at det er en blanding af her og nu billede og det kan ændre sig for år til år, og derfor er det i virkeligheden mere interessant at se hvordan vil en økonomisk karakterbog se ud år for år, og bevæggrundene er at sætte spot på at have klubber der er økonomiske bæredygtige.

De 7 parameter:

Summen af tre seneste årets resultat/omsætning (A)

UEFA har i deres FFP (Financial Fair Play) en regel om hvor stort underskuddet må være over tre år. Tag en klub som FC København og Kolding, hvis begge har et samlet overskud på 1 million over tre år, så er det interessant at holde det op mod klubbens omsætning.

Løn/omsætning (B)

UEFA har i deres FFP, et rødt flag der bliver hejst når klubben bruger over 70% af omsætningen på løn.

Gæld/aktiver (C)

Hvis gælden overstiger de aktiver der er i klubben, er det som udgangspunkt ikke godt, for så skylder klubben mere end hvad den er værd!
Men, klubben kan have lånt penge til at investere så der kan øge sin indtjening, så vil klubben over tid stå bedre her.

Egenkapital/omsætning (D)

I en virksomhed og dets regnskab, er der både aktiver (ejendele) og gældforpligtelser (passiver).

Egenkapitalen udgør den samlede sum, når de to forhold er gjort op med hinanden.

Igen har to forskellige klubber en egenkapital på 1 million, så skal det holdes op mod hvad er omsætningen i klubben, for der er en forskel på om klubben har en omsætning på 100 eller 1 million.

Soliditet (E)

I praksis kan det være vanskeligt at vurdere, hvad der skal betragtes som en god eller dårlig soliditetgrad.
En soliditetgrad på 100 er næsten aldrig godt, da det er et tegn på, at klubben ikke investerer tilstrækkeligt.

En soliditetgrad på 0 er også sjældent godt, da klubben har finansieret alle sine aktiver med fremmed kapital. Det gør gør klubben meget skrøbelig overfor økonomisk modgang, da der ikke skal meget til, før de ikke kan betale sine økonomiske forpligtelser.

Overskudsgrad (F)

Overskudsgrad et tal for en virksomheds indtjeningsevne og angiver, hvor meget af virksomhedens omsætning der reelt bliver til overskud. Det anses som et af en virksomheds finansielle nøgletal. Overskudsgraden kaldes også EBIT-marginen (hvor EBIT er “Earnings before interest and tax”).

Overskudsgraden beregnes som overskud før renter og skat divideret med omsætning. Overskudsgraden anses som en af tallene for rentabilitet i lighed med afkastningsgraden.

Likvide midler/omsætning (G)

Igen kan to forskellige klubber have 1 million i likvide midler, men hvis den ene omsætter for 100 mio og den anden for 1 mio, så er den ene klub mere rustet til en økonomisk krise. Selvklart kan det at have for mange penge i kassen være en udfordring, da de kunne bruges på at investere, men pointen er at det er vigtigt at have et kapitalberedskab i klubben, som sagtens kan være kreditter.

Oversigt

På baggrund af de input der kommer giver det en oversigt og klubberne bliver så rangeret efter en A-F skala, hvor A er det bedste. Klubberne der ligger på D og E har nogle opmærksomhedspunkter økonomisk at forhold sig til.

Den økonomiske karakterbog

Det er interessant at se at klubberne overordnet set har gode ratings. Klubberne rangeret A og B står solidt og en klub rangeret C, har nogle økonomiske opmærksomhedspunkter.

En rating med D, så er der noget at arbejde med.

I nedenstående er Helsingør ikke ratet da der ikke er et tilgængeligt regnskab, og de klubber der ikke har fået rating for 2019, skyldes deres regnskab ikke er kommet endnu.

Klub 2017/18 2018/19 Placering Value 2018
FC Nordsjælland A 3 158.000
Horsens A B+ 6 52.000
Brøndby B C+ 2 443.000
AaB B B- 5 64.000
Silkeborg B B nedrykningsspil 89.000
AGF B- A nedrykningsspil 109.000
FC København B- B+ 4 681.000
SønderjyskE B- D- nedrykningsspil 47.000
FC Midtjylland B+ A 1 938.000
OB C C+ nedrykningsspil 62.000
Hobro C+ D- nedrykningsspil 13.000
Randers C+ C nedrykningsspil 46.000
Lyngby D- nedrykningsspil 2.000
Helsingør nedrykningsspil 8.000

Klubbernes rangering i forhold til de syv parameter er:

blog økonomisk karakterbog 2017-18 superliga

 

Husk nu:

Dette er et billede på klubbens seneste regnskab primært, klubben kan have valgt strategisk at have underskud, som klubben regner med at profitere på senere.

Om en klub ligger som A eller F afspejler det dette.

Det som er det centrale med indlægget, er debatten om at have en klub der er økonomisk bæredygtig.

Klubber der vil er rangeret lavt, her anbefales det at gå lidt dybere ind i klubbens regnskab. En årsag kan være ar klubben investerer i infrastruktur, der gør at klubben ikke scorer højt på disse parameter, men at klubben har en plan på den lange bane, sportsligt og økonomisk

Kilder:

Klubbernes årsregnskaber

Note:

Klubbernes regnskaber er ikke opgjort på samme måde, og der oplyses ikke det samme og detaljegraden er meget forskellig. Alle regnskaber lever op til det de skal i forhold til lovgivningen.
Derfor er der lavet nogle modeller for at give et estimat der hvor klubben ikke har oplyst nettoomsætningen.
I sammenligningen skal det med at nogle klubber har et årsregnskab der følger kalenderåret og andre har et der følger fodboldsæsonen og går fra sommer til sommer.