Opsummering

AaB kommer ud med et stort underskud for andet år i træk, således har AaB de seneste to regnskaber tabt 56 mio, det er mange penge.

Men så længe ejerkredsen er villige til at indskyde kapital, så er det ikke et problem.

Det har ejerkredsen været i de seneste 20 år, for AaB taber penge, rigtig mange penge!

Således har Aab tabt
De seneste 5 år: -35,8 mio. (19.600 om dagen i underskud)
De seneste 10 år: -126 mio. (-34.520 om dagen i underskud)
De seneste 20 år: -219,6 mio. (-30.091 om dagen i underskud)

AaB ligger på den laveste omsætning siden 2003, i det omsætningen er faldet med 9,6 mio! De år hvor AaB har tjent gode penge, har det været via succes i Europa eller solide spillersalg.

Det har der ikke været i AaB, og så bliver klubbens regnskab meget rødt!

Klubben har været dygtige at udvikle spillere af egen avl, og tidligere ligeså kunne sælge spillere med profit. Udfordringen for AaB at de kan ikke tåle underskud for ofte i denne størrelse, så bliver de presset, for kan en ejerkreds blive ved med at støtte med økonomi?

Når AaB på det vigtige parameter personaleomkostninger ligger efter de øvrige klubber, og ikke lige umiddelbart har muligheden for at øge her, så er det ikke en topplacering der nok kommer, og det betyder at AaB ikke vil øge indtjening på TV- og præmiepenge!

AaB har penge i kassen (6,4 mio.), men de kan meget nemt blive presset på deres likividitet, så klubben skal placere sig godt, for at have bedre indtægter på TV og præmiepenge.

AaB har med deres strukturerede talentudvikling med spillere af egen avl mulighederne for at kunne tjene penge på spillersalg, hvilket kan blive meget afgørende for klubben.

AaB forventer et underskud i 2020 på 7-12 mio. Dette inkludere salg af Mikkel Kaudmann til FC København, havde dette salg ikke været der, havde underskud været markant større. Prisen er i medier oplyst til 25 mio. og havde AaB ikke solgt ham, ville underskud have været på 32-27 mio. eller samme størrelse som hidtil.

Det betyder at AaB helst skal sælge spillere for 30 mio. om året! Såfremt deres regnskab skal gå i nul.

AaB har på en ekstraordinær generalforsamling i december 2019 fået tilladelse til at udvide aktiekapitalen med i alt cirka 20 mio. Får AaB ikke solgt spillere, så vil næste års underskud tage et indhug i likviditeten, og i 2021, kan AaB igen stå med en udfordring der hedder mangel på kapital

Rød Underskud på – 33,4 mio.

Fald i TV indtægter på 4,9 mio.

Lønnen udgør 91% af omsætningen

Gul Gælden steget med 12 mio. til 39,3 mio.

Sponsorindtægter faldet med 3,4 mio.

Gæld i forhold til omsætning på højeste niveau (65%) siden 2013

Grøn Tilladelse til kapitaludvidelse på 20 mio.

Entreindtægter steget med 400.000 til 11,2 mio

Transferrettigheder øget med 3 mio. til 20,7 mio

 

Ejerforhold

Følgende ejer mellem 5-10% af klubben
· I/S Byggefelt B
· Tami Holding ApS
· Højvangen Holding ApS
· A. Enggaard Holding A/S
· JMK Holding ApS
· Regulus ApS
· Niels David Nielsen

Omsætning

Indtægterne kommer fra

TV indtægter: 16,7 mio. (2018: 21,6 mio.)
Sponsor: 27,7 mio. (2018: 31,1 mio.)
Matchday indtægter: 11,1 mio. (2018: 10,7 mio.)

De år hvor der har været succes i europæisk fodbold hvor omsætningen i AaB har rundet 100 mill, og som i 2008 kulminerede med gruppespil i champions League, hvor en 3.plads her gav AaB en plads i 1/16-finalen hvor de slog Deportivo med 6-1 inden de tabte mod Man City på straffe.

Her runder AaB 250 mill på den succes!

I perioden 2003-2010 tilknytter AaB under årene både ishockey, basket og college samt sportsbutikker.

Da de bliver afhændet, falder omsætningen naturligt.

blog aab omsætning 2019

 

Årets resultat

AaB taber penge, og årsagen er faldende indtægter mens klubben har fastholdt udgiftsniveau. Seneste to års regnskaber har givet massivt underskud på -33,4 mio. og 22,7 mio.

Inden da, havde AaB 4 regnskaber i træk med overskud, samlet set på 61,6 mio.

I 2009 kommer et meget stort underskud som skyldtes flere ting bla.:
37,7 mill på driften i AaB fodbold
18,3 mill på sport nord (sportsbutikker)
13,7 mill afvikling og engangsomkostninger
17,3 mill nedskrivning på værdien af aktiver

blog aab årets resultat 2019

Personaleomkostninger

Dette dækker over alle ansatte i klubben, fra ledelse, administration, trænere og spillertruppen.

I perioden 2004-2010 har AaB flere aktiviteter i selskabet såsom ishockey, håndbold, college og sportsbutikker. I denne periode er antallet af ansatte væsentlig højere.

blog aab personaleomkostninger 2019

 Antal ansatte

I perioden 2004-2010 har AaB flere aktiviteter i selskabet såsom ishockey, håndbold, college og sportsbutikker. I denne periode er antallet af ansatte væsentlig højere.

blog aab antal ansatte

Løn i procent af omsætning

Jo højere andel en klub ligger på, jo minde luft er der i klubben til andre tiltag.

Som sådan er det ikke et problem at en klub bruger flere penge end klubben har, da det kan være i en strategi om at opnå et mål.

Problemet kommer hvis klubben ikke har ‘sparet’ op til dette, eller hvis den fortsætter, så kræver det en ejerkreds der kan dække underskuddet.

UEFAs anbefaling i forhold til Financial Fair Play er at en klub skal ligge på max 70%.

AaB har i tre seneste regnskaber ligget højt.

blog aab løn%omsætning

Gæld i alt

For en klub er det ikke nødvendigvis et problem at have gæld, det som er interessant er den rentebyrde der kan ligge på klubben.

I 2010 topper gælden hos AaB med 202 mill, dette skyldes blandt andet den gæld klubben havde på de andre aktiviteter. Herefter blev klubbens økonomi rekonstrueret.

AaB har ingen rentebærende gæld.

blog aab gæld 2019

 

Aktiver

Aktiver defineres af årsregnskabsloven som:
Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden.

Der kan være forskellige aktiver, som samlet set er klubbens aktiver.

Immaterielle anlægsaktiver
Goodwill, trupværdi

Materielle anlægsaktiver
Ejendomme bla

Omsætningsaktiver
Varelager, Tilgodehavender fra salg og Likvide beholdninger

blog aab aktiver 2019

Gæld i forhold til aktiver

Dette er et interessant område, er gælden større end aktiverne i klubben, er det ikke positivt, både i dagligdagen, samt hvis der tænkes på salg af en klub.

blog aab aktiver%gæld

Gæld i forhold til omsætning

Dette er ligeledes interessant, for hvis en klub har en stor gæld, og omsætningen er markant mindre end gælden. Så er det vanskeligt på den korte bane at se klubben køre med overskud, der gør at gælden bliver nedbragt.

blog aab gæld%omsætning

Soliditetgrad

I praksis kan det være vanskeligt at vurdere, hvad der skal betragtes som en god eller dårlig soliditetgrad.
En soliditetgrad på 100 er næsten aldrig godt, da det er et tegn på, at klubben ikke investerer tilstrækkeligt.

En soliditetgrad på 0 er også sjældent godt, da klubben har finansieret alle sine aktiver med fremmed kapital. Det gør gør klubben meget skrøbelig overfor økonomisk modgang, da der ikke skal meget til, før de ikke kan betale sine økonomiske forpligtelser.

blog aab soliditet 2019

Egenkapital

I en virksomhed og dets regnskab, er der både aktiver (ejendele) og gældforpligtelser (passiver).

Egenkapitalen udgør den samlede sum, når de to forhold er gjort op med hinanden.

AaB har som sådan en god egenkapital, men de kan ikke tåle for mange regnskaber med så stort et underskud.

Det som der er interessant er hvor mange likvide midler har AaB, i forhold til at kunne navigere.

AaB har 6,4 mio. i kassen, så kassen er ikke tom, men AaB skal træde varsomt.

blog aab egenkapital 2019

Transferettigheder

En klub kan opgøre transferrettighederne, eller det som også hedder immaterielle rettigheder forskelligt. Som udgangspunkt skal det forstås som den værdi klubben har lagt ind i truppen.

Et eksempel, købes en spiller til 3 mill på en treårig kontrakt, vil den immaterielle værdi fra starte være 3 mill, og efter et år falde til 2 mill.

Men mange forhold kan spille ind.

blog aab transferrettigheder 2019

Transferbalancen

Data her er taget fra transfermarkt, og der for ikke valide, så tal skal tages med det forbehold. I tallene indgår ikke klausuler i forhold til videresalg.

AaB har med succes solgt spillere med profit de seneste 20 år, således er overskuddet på denne konto:

Seneste 5 år: 65 mio.
Seneste 10 år: 105 mio.
Seneste 20 år: 140 mio.

blog aab transferbalance 2019

Tilskuerudvikling

Nok er antallet af tilskuere steget siden sidste år, men AaB ligger i de seneste to år på det laveste snit i 20 år.

Indtægter på matchday udgør 11,1 mio., eller knap 18% af indtjeningen, så et lavt tilskuersnit på hjemmebane er ikke godt.

blog aab tilskuersnit 2019

Overskudsgrad

Overskudsgrad et tal for en virksomheds indtjeningsevne og angiver, hvor meget af virksomhedens omsætning der reelt bliver til overskud. Det anses som et af en virksomheds finansielle nøgletal. Overskudsgraden kaldes også EBIT-marginen (hvor EBIT er “Earnings before interest and tax”).

Overskudsgraden beregnes som overskud før renter og skat divideret med omsætning. Overskudsgraden anses som en af tallene for rentabilitet i lighed med afkastningsgraden.

AaB har vanskeligt ved at tjene penge, men det interessante spørgsmål er om det gør noget. En fodboldklub skal nødvendigvis ikke tjene penge.

blog aab overskudsgrad 2019

Afkastningsgrad

Afkastningsgraden (engelsk: Return on Assets; forkortelsen ROA anvendes også på dansk) er et regnskabsmæssigt og finansielt nøgletal, som viser en virksomheds evne til at skabe overskud i forhold til, hvor mange penge der er bundet i forskellige aktiver.

Afkastningsgrad = Resultat af primær drift / Gns. aktiver[1]

Overskuddet beregnes dermed før renteudgifter. Det skyldes, at virksomhedens finansieringsstruktur ikke bør påvirke beregningen, der blot skal afspejle virksomhedens effektivitet.

Afkastningsgraden er et centralt nøgletal i regnskabsanalyse. Det er velegnet til at sammenligne meget forskellige virksomheder, idet det er uafhængigt af virksomhedernes mission, størrelse (omsætning) og som nævnt finansieringsstrukturen.

blog aab afkastningsgrad 2019

 

Kilde: AaBs regnskaber for perioden 2000-2019