Kampene i Superligaen og 1.division er aflyst i weekenden, og der spilles for tomme tribuner grundet coronavirussen.

Dette afhænger naturligvis fra klub til klub, og der er nogle forhold der spiller ind i form af matchday indtægter:

Hvad er billetprisen?
Hvor mange ’fribilletter’ er der i spil?
Hvad er der af profit på food & beverages
Omkostninger i forbindelse med kampafvikling
Andre forhold.

Hvad en klub har af profit, det er ikke muligt at komme med et bud på, men det er muligt at komme med et bud på, hvad indtægten er på en hjemmekamp.

Med afsæt i regnskabsoplysningerne fra Randers og AaB, er det muligt at komme det lidt nærmere.

Randers

Regnskabet for Randers følger fodboldsæsonen og går fra sommer til sommer.

2016/17 2017/18
Entre- og kampindtægter (1.000kr) 5.964 4.342
Antal hjemmekampe liga og pokal 20 19
Gennemsnit per kamp 228.000 298.000

Randers har i de to regnskaber et snit på mellem 228.000 og 298.000 i indtægt per kamp.

AaB

Regnskabet for AaB følger kalenderåret og dermed vil det gå ind over to sæsoner.

2017 2018
Entre- og kampindtægter (1.000kr) 9.758 10.709
Antal hjemmekampe liga og pokal 18 19
Gennemsnit per kamp 542.000 563.000

AaB ligger markant højere i omsætning i snit per kamp, men her spiller forhold ind som

Kampens betydning
Billetpris
Antal tilskuere
Udeholdets tilskuere

Forskellen for AaB er mellem 542.000 og 563.000 i de to regnskaber.

Så det koster at spille for tomme tribuner!

Matchdayindtægter

I forhold til den samlede omsætning for Randers og AaB, hvis vi ser på det regnskab som relaterer sig til fodboldsæsonen der slutter i 2018, så ser det således ud:

Klub Indtægter matchday omsætning Matchday indtægter i Procent
AaB 10.709 69.979 15,3%
Randers 4.342 58.188 7,4%

For AaB betyder indtægter fra matchday betydeligt mere end for Randers.

For de øvrige klubber i Superligaen, her vil klubbernes tilskuersnit afgøre om de vil ligge over eller under de to eksempler som er brugt her

Usikkerhed:

I klubbernes regnskaber kan indtægten for sæsonkort ikke ses, disse kan sagtens være indeholdt i posten der hedder kampindtægter, i så tilfælde, vil tabet i snit per kamp være mindre.

Note:

Det er regnskaberne for AaB og Randers der er benyttet.

I regnskabet for Randers hedder posten: Entre og kampindtægter. Det må antages at det dækker over indtægter der kommer på en kampdag, som udover entre er omsætning i boder (food & beverage).

I regnskabet for AaB hedder posten: Matchday indtægter (entre, boder og merchandise).

Der kan være en usikkerhed i en sammenligning her, da posten hos Randers ikke omtaler merchandise.

Advertisement