Drømmen om at komme i Premier League er for mange klubber i The Championship nok mere end bare stor. Forskellen på TV pengene mellem Premier League og Championship er enorme, så det kan ikke fortænkes at klubberne går efter guldet!
Regnskabstallene der referer til sæsonen 2017/18 er kommet for alle klubber i The Championship, og det er interessant læsning!
Samlet set har de 24 klubber en omsætning på £729 millioner.
Samlet set, modtager klubberne i alt £400 millioner i TV penge, en klub i Premier League er nærmest garanteret 1 milliard alene!
TV penge udgør 54% af klubbernes indtjening.
Lønudgifterne er samlet set for klubberne på £773 millioner lig hertil andre udgifter der samlet set er på £259 millioner.
Så lander du på et samlet underskud for rækken på £572 millioner på den egentlige drift.
MEN, tager du så spillesalg med ind, altså de indtægter der er på dette, så er der indtægter på £219 på dette, der er indtægter fra stadionsalg på £78 millioner samt diverse andre indtægter, så ender rækken som helhed med et tab på £294 millioner efter skat!
I snit er det et underskud på £12,25 millioner per klub, eller i gode danske kroner 203 millioner per klub.
Top 5 omsætning
1. Aston Villa, £69 millioner
2. Sunderland, £64 millioner
3. Norwich, £62 millioner
4. Middlesborough, £62 millioner
5. Hull, £56 millioner
Fjernede du TV pengene, ville top 5 se således ud
1. Leeds, £33 millioner
2. Aston Villa, £25 millioner
3. Norwich, £23 millioner
4. Derby, £21 millioner
5. Bristol City og Sheffield W, £18 millioner
Top 5 lønbudget
1. Aston Villa, £73 millioner
2. Fulhm, £54 millioner
3. Wolves, 51 millioner
4. Middlesborough, £49 millioner
5. Cardiff, £ 48 millioner
FC København har det største lønbudget i Superligaen med omkring £20 millioner, der er 16 klubber i The Championship der har større lønbudget. Men FCK tjener penge på fodbolden set over en længere årrække, det gør meget få klubber i The Championship.
Top 5 underskud (spillersalg ikke medtaget)
1. Wolves, £65 millioner
2. Hull, £59 millioner
3. Aston Villa, £51 millioner
4. Cardiff, £40 millioner
5. Birmingham, £39 millioner
Top 5 underskud (med spillersalg)
1. Wolves, £57 millioner
2. Fulham, £45 millioner
3. QPR, £38 millioner
4. Birmingham, £37 millioner
5. Aston Villa og Cardiff, £36 millioner
Top 5 overskud (med spillersalg)
1. Hull, £19 millioner (plus)
2. Derby, £15 millioner (plus)
3. Preston og Sheffield W, £3 millioner (plus)
5. Burton, £0 millioner
Resten går i minus fra The Championship
Alle klubberne skylder penge væk, det positive er at langt det meste er rentefrit, således betaler der samlet set ’blot’ £16 millioner i rente.
Men det betyder to ting for ejerne.
De tjener ikke mange penge på at have en klub i Championship, skal der tjenes penge, så skal en klub op i Premier League, om end det også her er klubber med meget stor gæld!
Ejerne skal poste penge i klubberne, og det koster for klubberne. For nok holder ejerne deres klubber kørende, men gælden stiger og stiger, og hvad sker der det øjeblik ejeren ikke mere vil eller kan være med. Hvem vil overtage en klub med en gæld på måske over £100 millioner!
To skræk eksempler
Et skræk eksempel er Portsmouth, klubben der pludselig havde en ejer der ikke havde finanserne til at holde klubben kørende.
Klubben havde en gæld på omkring £135 millioner, og de endte med at lave en frivillig aftale med kreditorerne, som fik 20% af deres tilgodehavende.
Men da klubben kort efter igen røg i økonomiske problemer med en ny ejer der ikke havde penge nok, så blev der lavet en ny aftale, hvor kreditorer fik 2%, og det efter de første havde fået 20%.
Klubben blev reddet ved at fansene købte klubben, men det kostede en tur ned i League Two.
Bolton er andet eksempel, her var gælden oppe på £200 millioner, men klubbens mæcen som var en lokal forretningsmand, afskrev inden sin død gæld for i alt £172 millioner, og dermed var klubben sikret troede fansene.
Det er endt med økonomisk katastrofe, Bolton er der i League One, men med en økonomi der har ’sejlet’ og spillere der ikke har fået deres løn i mange måneder i sidste sæson.
Nyt ejerskab skulle være på vej i Bolton.
De to eksempler, er det alle klubber i Championship kan frygte.
Kilde: The Swiss Ramble