På studieturen med Team Danmark på Island var vi ude og besøge Breidablik, som har mange idrætter og ligeså fodbold.
På U16 niveau havde de en periode på 7 år hvor de vandt det islandske mesterskab. Flot ikke!
Det er flot, men ingen af spillere fra de 7 mesterskaber kom nogensinde på klubbens førstehold, som ellers består af 80% spillere af egen avl.
Da de fik modstand i U19, så valgte mange at stoppe.
I dag er filosofien at de bedste spillere vil de hellere have op på årgangen over, for at udfordre dem og for at give dem modgang.
For klubben er det vigtigere at i U6 til U10 at have flere lige hold, men som kan være med i A-rækken, frem for at have et stærkt hold der kan vinde A-rækken i U6-10.
Det er langt bedre at vinde og tabe kampe, end at vinde hele tiden.
Ligeså skal klubben have en bred trup når de bliver ældre og skal spille 11 mands, så nytter det ikke at have en smal top!
Hvad gør du som træner og I som klub?