Med to nedrykkere fra Superligaen 2016/17, så er kampen hård om den ene plads der giver direkte oprykning tilbage i den bedste række i sæsonen 2017/18
Dit spillerbudget, det afgør rigtig meget din placering i ligaen, så de klubber der investerer mest i deres spillerbudget, det er dem der er at finde øverst i tabellen.
Hvor meget pengene betyder, det er ikke til at vide præcist, men at din placering i tabellen, ja der er 75% nok et fint bud på hvad økonomien betyder.
Det er blot at gå en sæson tilbage, og se på hvad Helsingør præsterede, med et budget der var et af de laveste i 1.division, præsterede de over evne og sluttede oppe i toppen.
I nedenstående, kigges klubbernes seneste regnskaber igennem. Eneste regnskab som ikke er tilgængeligt er FC Helsingørs. Men kilder gætter på en omsætning på 5 millioner og et spillerbudget på 2-3 millioner. Tallene for FC Helsingør er derfor ikke medtaget i oversigterne herunder.
Alle regnskab er ikke umiddelbart helt sammenlignelige, nogen klubber har regnskab for året, andre har leveret ½ års regnskab og nogle kører årsregnskab fra sommer til sommer. HB Køge har ændret regnskabspraksis, og deres seneste regnskab der er for et ½ år, er ganget op.
Placering kontra spillerbudget
Ser vi på holdene i den netop afsluttede sæson, så sluttede 7 af de 12 hold, indenfor 4 pladser af deres spillerbudget.
Langt de fleste klubber præsterede som forventet med AB og Vejle som de negative overraskelser og Helsingør som den positive, mens FC Fredericia ikke kan være helt tilfreds.
Kun to hold præstere at løfte sig mere end 4 placering, nemlig Vendsyssel og FC Helsingør.
Omsætningen
FC Helsingør og Nykøbing FC har det laveste budget men for mange klubber, ligger de ganske nær hinanden målt på omsætning.
Der er dog nærmest en faktor 3 fra Vejle til FC Helsingør.
Spillerbudgettet
En ting er selve klubbens omsætning, noget andet er hvordan klubberne bruger pengene, og ser vi på spillerbudget, eller det som i regnskabet er personaleomkostninger, hvor alle ansatte dog tæller med, men hvor de fleste ansatte er fodboldspillere, og derfor giver det nok et retvisende billede.
I UEFA arbejdes der med financial fairplay i mange rækker, hvor klubberne i forskellige rækker, højst må bruge en hvis del af omsætningen på løn.
Endnu er der ikke regler på dette område i Danmark.
Gennemsnittet for 1.divisionsklubberne i 2016/17 sæsonen var at klubberne brugte 75% af deres omsætning på lønnen.
To klubber brugte flere midler på løn end klubbens omsætning. Vendsyssels forbrug bragte dem en play off kamp til Superligaen, mens Vejle endnu en gang skuffede sportsligt.
Spillerbudget
Vejle har ubetinget det største spillebudget.
8 klubber ligger ganske nær hinanden målt på hvad de bruger på spillerlønninger, springet fra Nykøbing FC til AB er ikke stort.
Om end 3,5 millioner er en pæn slat penge for Nykøbing FC for at komme op på ABs niveau.
Underskud
At drive fodbold i 1.division er ikke en let forretning, samlet set runder klubberne de 100 millioner i samlet omsætning.
11 millioner kommer klubberne ud med i underskud, men her tegner Vejle sig alene for de 7 millioner.
De fleste klubber har nok røde tal, men ikke alarmerende.
Bemærk at HB Køges overskud er baseret på et ½ års regnskab.
Trænerfyringer
Hvis resultaterne ikke er der, så ryger træneren
AB – Per Frandsen
Næstved – Mogens Krogh
Vejle – Andreas Alm
FC Vendsyssel – Joakim Mattsson
Hos ovennævnte stoppede samarbejdet, for både AB og Vejle endte begge klubber langt fra hvad de burde, i forhold til spillerbudgettet.
Det skal med at AB har ført en turbulent tilværelse de seneste år, men Vejle trods store budgetter har skiftet ud mange gange på trænersiden og spillersiden. Den uro har nok sin betydning for begge klubber.
Men Mogens Krogh måske underpræsterede i forhold til spillerbudgettet, men med det 4.mindste budget i 1.division var det ikke let. Men forskel på rangering i spillerbudget og placering var egentlig blot 2 pladser.
I Vendsyssel var det mere rokeringer internt der gjorde at der blev skiftet rundt på træneren.
Konklusion
Penge betyder meget, og nok drømmer mange klubber om at finde den rette formular til succes, og hver klub arbejder på deres model med et setup.
At klubberne har rundet 100 millioner i omsætning er et stærkt signal, og skal du have succes med en top 3 placering, så skal en klub arbejde på at når en omsætning på over 10 millioner!
I de fleste klubber vil der være øget fokus på at optimere indtjeningen, der er tre områder
TV penge
TV pengene i 1.div er nok rare, men slet ikke så store som i Superligaen. Tv aftalen er er fortrolig men omkring 400 millioner er buddet fra Idrættens Analyse institut, hvor mange midler af disse der ryger ned i 1.division er der ikke tal på, men et bud på 10-20 millioner er ikke helt forkert.
Så TV pengene er mere eller mindre faste og klubberne kan nok stige eller falde, men ikke så meget.
Indtægter på kampdagen
Indtægter på kampdagen er via solgte billetter og på den omsætning klubben laver på dagen. Her er antallet af tilskuere noget der er vigtigt i forhold til den omsætning. Her kan klubberne påvirke deres omsætning.
Ligeså er mange tilskuere med til at gøre dit sponsorprodukt bedre
Sponsor
Her er mulighederne for klubberne for at optimere deres indtjening. Hver klub sin model, og det spørgsmål en leder i en fodboldklub altid står overfor. Skal der ansættes for at styrke organisationen eller den sportslige sektor.
Superligaens nedrykkere
Esbjerg og Viborg er i en økonomisk liga for sig selv hvis man isoleret ser på seneste regnskab. Men dette regnskab indeholder også cirka 7 og 10 millioner i tv penge til henholdsvis Esbjerg og Viborg.
Hvordan deres økonomi er i forhold til sæsonen i superligaen. Det er svært at sige præcis.
Fastholder Esbjerg og Viborg deres økonomiske setup. Så er de i en liga for sig og burde sætte sig tungt på de to pladser øverst i 1.division.
Men bolden er jo som bekendt rund…