Med Englands exit fra EM, blev det også exit for manager Roy Hodgson, og dermed startede spillet om hvem der skulle være Englands næste manager.

Et job som siden Englands VM titel i 1966 for 50 år siden, har haft mange trænere, men ingen har kunnet løfte nationens (overdrevne) forventninger.

Det er jobbet med prestige, og en hvilken som helst engelsk manager, har nok drømmen om det.

Men resultaterne har været pauvre i forhold til nationens egen tro på evnerne. Nuvel England har et par kvartfinalepladser ved EM og VM siden semifinalen i 1996, men siden Venables lykkedes med det, ja så har listen med managere heddet

Glenn Hoddle (1996-1999)
Keven Keegan (1999-2000)
Sven Göran Eriksson (2001-2006)
Steve McLaren (2006-2007)
Fabio Capello (2008-2012)
Roy Hodgson (2012-2016)
Sam Allardyche (2016-?)

Det engelske forbund kan nok siges at have valgt en god konservativ linje med Hodgson og nu Allerdyche. De fleste vil nok forbinde ‘Big Sam’ med den gamle engelske stil, men han er faktisk en manager der har arbejdet hårdt i de mellemklubber klubber han har været i og med succes i forhold til de ressourcer han har haft.

Ligeledes vil det nok overraske en del, at ‘Big Sam’ ikke går af vejenfor at bruge de seneste tiltag, således var Bolton en af de første klubber til at indføre Cryotherapy.

Så tag ikke fejl af ‘Big Sam’.

Herhjemme vil de fleste nok mene at det engelske forbund måske skulle have taget en yngre manager, men selvom der er en del spændende unge managere derude, med specielt Eddie Howe hos Burnley er et navn der kommer op.

Men med til det om de mange unge managers der er, så er der få af dem der vil satse deres karriere på jobbet som landstræner.

Så det er nok ikke let at finde den manager de gerne vil have, i det engelske forbund, med mindre de går efter en manager fra udlandet.