I morgen tidlig er der afgang, vi flyver til Schweiz hvorefter turen går til Østrig og Liechtenstein.

Det er SPECIAL OLYMPICS der afholder stort internationalt floorballstævne.
18 landshold er med dernede.

Til at holde styr på tropperne dernede, har jeg to dygtige landsmænd med, nemlig Jesper og Jonas Hviid.

Selv skal jeg sammen med IFF holde seminar for 17 deltagere der kommer fra 3 kontinenter.

Hvorfor bruger IFF tid og energi på dette?
Svaret er ret enkelt, ved DM finalen i Helsinge interviewede jeg IOC medlem Poul Erik Høyer.
På spørgsmålet om hvad Floorball skal gøre for at komme med til OL, var svaret enkelt.
Gør jer synlige, vis I er til og gør sporten global og for alle.

For IFF giver det god mening, at få sporten ind i andre store organisationer, og den blåstempling sporten får på den måde, gør at man står sig bedre i forhold til IOC.

I special Olympics regi, er Floorball tæt på at blive en officiel sport på deres vinter ol program.
Special Olympics er i størrelse ret stort, deres OL har samme størrelse som IOCs OL.

20140422-074737.jpg

Det kan være lidt sparsomt med indlæg af samme grund, men hvem ved om der kan komme lidt nede fra alperne, der er nok at skrive om