Benløse førte 2-0 i kampe, og kunne snuppe DM guld med en sejr.
Sejrsfesten blev dog udskudt, i en uhyre intens kamp, hvor der blev gået til den, og der blev scoret flotte mål, og hele kampen igennem var der spænding, så det var absolut den bedste kamp i ligaen i denne sæson, og det foran 1000 tilskuere og med TV på.
Rødovre havde lavet en smule om, de to uhyre stærke backer Oscar Eklund og Martin Erichsen har dannet par (altså på banen) i mange en kamp, men her i den tredje kamp, blev de sat i hver deres kæde.
Godt set af Rødovre, det gav mere tempo til begge kæder.
Starten var meget lige, med Benløse en tand bedre med deres dygtige pasningsspil og meget sikre spilkoncept! De kom foran 1-0, 2-1 og 3-1. Sidste mål fra egen banehalvdel! Der kunne Rødovre være knækket, godt halvejs inde i kampen.
Men med et arbejdsraseri, fik Rødovre sat sig ind i kampen igen, hvor småskadede Michael Matiesen kom ind og skabte energi. Han var da også med i et mål, da han satte norske Aasvang op. Nordmanden havde i hele sæson sat 7 point i grundspillet, men her i finalen var han med i 4 af Rødovres mål, klasse.
For Rødovre fik teten, og kom foran 5-3, hvorefter norske Aasvang rammes af 5 min udvisning og rødt kort. TV billederne var meget tydelige, og den udvisning var der ikke tvivl om.
Rødovre fik reddet sig igennem de 5 min med blot 1 mål scoret til 5-4. Efterfølgende scorede svenske Oscar Eklund sit andet mål, da han igen viste sin kvalitet i de stpore kampe, efter en imponerende solotur.
Benløse kom på 6-5 ved Martin Willen i Powerplay, og det brændte på i de sidste 4-5 min af kampen.
Tak til begge hold for at spille sådan en finale.
Rødovre reducerede til 1-2, og næste kamp er på fredag i Rødovre der har hjemmebane.
Spørgsmålet er om effektive Matiesen kan blive klar, han udgik i kampen med sin skade der blev værre, ligeså ligner det at sæsonen er slut for Aasvang! Rødovre kørte meget på 2 kæder, har de energi til at kunne spille 60 min for fuld damp på fredag!
For det bliver afgørende, hvem har mest luft til at kunne spille i højeste tempo.
God kamp på fredag
Vil du se lidt højdepunkter fra kampen så se med her