DBTU har i de seneste godt 20 år i en jævn strøm formået at hente medaljer ved EM ungdom og EM senior, dertil krydret med en VM medaljer og en OL medalje, så jeg kan vel seriøst ikke mene at DBTU gør det dårligt! Det er hvad jeg ind imellem får skudt i foden at jeg er meget kritisk overfor DBTU.

Så derfor, jeg anerkender det flotte arbejde og resultater der er afstedkommet, ingen tvivl om det.

Men derfor mener jeg stadig at DBTU slet ikke får det udbytte ud de burde, samt at jeg er noget bekymret over, hvad der sker i fremtiden.

Starten.
Alt startede tilbage i midten af 1980’erne da daværende formand Torben Snowmann for eliteudvalget (nedlagt i dag), ansatte en ung svensker, Mikael Andersson. Godt set, for der kom pludselig struktur på træningen og krav til spillerne, og der blev målrettet med de bedste unge spillere.

Rhod Jepsen var første skud, om end hans sølvmedalje i drengedouble til EM ungdom med en tysk makker, mere var udslag af Rhod Jepsen boldtalent end egentlig målrettet træning.

Gode årgange.
Men Rhod Jepsen viste vejen, og så kom drengeårgangen med Martin Monrad, Morten Knudsen og Frank Nielsen, hvor de med Monrad i spidsen henter medaljer i hold, double og single, først ved EM for drenge og senere EM junior, hvor Danmark vinder herrejuniortitlen.

Så var kursen sat, og næste kuld var klar med Michael Maze, Jesper Dahl og Allan Nielsen.

På seniorplan blev Monrad og senere specielt Maze drivkraften på seniorarbejdet.

Nu har Monrad stoppet karrieren og spiller på hyggeplan mens Maze forhåbentlig har mange år tilbage, trods en alder som 30 år!

Fundamentet for succes.
Men fælles for de spillere jeg har nævnt her (Rhod Jepsen undtaget), var at de alle var i et klubmiljø, der tilbød meget klubtræning og hvor der var gode spillere der var ældre end dem.

Allan Nielsen kom fra Holme Olstrup, Maze fra Fakse og Monrad fra Fredensborg, mens Morten Knudsen (Virum) Jesper Dahl (Karlslunde/Køge Bugt) og Frank Nielsen (Ølstykke) hele deres ungdom spillede i deres barndomsklub.

Men tilbage til overskriften, var Maze held eller blev han opdaget af systmet?
Han startede ganske tidligt med bordtennis, og havde i Fakse en god teknisk spiller i Henrik Nielsen, som der blev spillet med. Talentet blev opdaget af Kvik Næstveds dygtige træner Michael Jensen, som fik ham til Næstved, hvor han havde spillere som Sune Larsen og Jakob Harden med flere til at træne med, og som lige var det bedre dengang.

Så på en måde kan man sige at Maze blev indfanget og opdaget at ’systemet’. Så meget at han som 9-10 årig fik et wild card til Top12 for yngre drenge, og blev nummer 5!

Så Maze ramte ind i en klub der kunne tilbyde det rette setup og dermed var fundamentet lagt for ham.

Hvad nu hvis…
Men hvad nu hvis Maze ikke havde boet ved en klub som Kvik Næstved? Havde han så nået det han gjorde? Et hypotetisk spørgsmål, men jeg vil vove den påstand, at der rundt i mange små klubber faktisk findes mange talenter, der bare aldrig får chancen for at nå det potentiale, de faktisk besidder!

Ganske enkelt fordi at der er skræmmende få klubber der har et miljø og en træner(e) der kan være med til at udvikle dem!

Kritik.
Det er her jeg finder at DBTU fejler, der er forsvundet skræmmende mange klubber i de sidste 20 år (godt 1/3) og medlemstallet er faldet, så der kun er 60% af de spillere der var tidligere.

Dermed er chancen jo endnu mindre for at få fat i de talenter der findes derude!

Et modargument som jeg engang fik, var, men hellere færre gode klubber end mange mindre gode klubber, jo det kan der være en pointe i, men i stedet så hellere få de ’svage’ klubber til at blive større.

Noget sker der da.
DBTU har iværksat operation medlemsjagt, ganske glimrende, men når de fleste medlemmer der er kommet til i nye klubber, blot er DGI klubber der har meldt sig i DBTU, ja så er der ikke meget nyt der!

Det er fundamentet med klubber med trænere der kan deres bordtennis, som skal skabe spillere af et niveau der retfærdiggør at vi har et center som vi har.

Utilfredsstillende.
Toppen af DBTU kan ikke være tilfredse med at det er mere eller mindre tilfældigt hvad der kommer af talent ind til centeret!

Så jo, bordtennis kan være heldig at få en diamant ind i turbanen i ny og næ, men jeg så hellere at der kom et langt mere systematisk talentarbejde i gang, hvor man var klar på at tilpasse elementer, så det skabte grobund for at få flere talenter frem i dansk bordtennis.

Struktur.
Ingen klub i Danmark har et struktureret ungdomsarbejde, det er måske lidt hårdt at anføre, for selvfølgelig er der det, men hvis jeg sagde at kriteriet for at definere struktureret ungdomsarbejde var, at klubben i hver sæson havde mindst 1 drenge eller juniordivisionshold, ja hvis jeg så kigger tilbage de seneste bare 7 år, så er der ingen klubber der har fremvist dette.