Jeg spurgte en af de gode trænere, der har endnu mere fod på ligaen end hvad jeg har, om hvad hans syn var på slutspillet. Du kan læse Rico Mikkelsen (FFK) gøre sine tanker om dette nedenfor.

FC Outlaws-Hvidovre
Hvidovre har et af de hold med det største potentiale i damerækken, men jeg tror der går nogle år før de kan være med oppe hvor det bliver sjovt. Ligesom sidste år, så har Outlaws den stærkeste trup i slutspillet. Måske ville Hvidovre kunne komme til at drille Outlaws i perioder af kampene. Men det bliver ikke nok til at vinde kampene.

Aab-Benløse
Jeg tror Benløse for det meget svært mod AaB. Benløses spillestil er ren guf for første-kæden i AaB og så kommer Benløses urutinerede forsvar op mod nogle spilletyper de ikke er vant til at se i øst. Erfaringsmæssigt bliver det en gevinst for Benløse, men de kan godt komme udfor nogle kæmpe

Århus FS-FFK
Dette bliver nok det tætteste opgør i kvartfinalerne. For to år siden mødtes de to hold i et par tætte kampe. Begge hold er blevet styrket efter det, så det bliver spændende hvem der kommer ud som vinder denne gang. Jeg tror vinderen af denne serie, som sagtens kan komme ud i 3 kampe, bliver holdet med størst disciplin. Tror det bliver et spørgsmål om hvilken defensiv der laver færrest fejl. Jeg ser det som en 49,9% til ÅFS og 50,1 % til FFK hvem der går videre.(så er der en tænkt vinder)

Esbjerg-Rødovre

Rødovre har nok det mest udviklet opspil i ligaen, så spørgsmålet er om Esbjerg kan dæmme op for dette. Hvis Esbjerg lykkes med det, så kan det blive en jævn affære ellers ligner det en sikker sejr til Rødovre.

Semifinaler
FC Outlaws-FFK
De to hold mødtes i pokalfinalen, hvor Outlaws var det bedre hold. Hvis det havde været en enkelt kamp der afgjorde semifinalen, ville FFK have en mulighed, men i er serie på bedst ud af 3, der er Outlaws et for stærkt et hold til FFK kan gå hen og overraske.

Aab-Rødovre
Den her semifinale serie kan gå hen og blive spændende, i modsætning til Steen, sår tror jeg Rødovre vil vinde. Rødovres rutine bliver afgørende i disse kampe.

Finalen
FC Outlaws – Rødovre
Hvis et hold skal slå Outlaws i en finale, så er Rødovre et godt bud. Men hvis de ikke for dæmmet op for Outlaws speed, så tror jeg ikke Rødovre har en chance. Men hvis Rødovre kan få kontrol under kampen og få lov til at spille i deres tempo, så er der ingen der slår dem, der er de for rutineret i forhold til de andre hold.