Hvorfor hold med færre spillere er godt

Der er stor forskel på børns fysiske niveau. Sammenligner vi en gruppe af børn med den samme alder, vil der være op til 5 års forskel i deres ’skeletalder’. I gruppen 10 årige drenge, vil nogle drenge have fysik som 12 årige, og nogle som 8 årige. Da fodbold er et fysisk spil, vil de der har bedst fysik, komme langt mere til rette. Men over tid udligner fysiken sig, og så er det tekniken der i sidste ende bliver afgørende. Derfor ønsker vi mindre baner, færre spillere og meget mere fokus på teknik frem for fysik. Børn kommer til fodboldklubben for at spille fodbold, ikke for at løbe.

Det er let at se på en gruppe drenge i en bestemt aldersgruppe hvem der er bedst her og nu! Men det er sjældent dem der er bedst når de bliver senior. Se blot på A-landsholdet. Vi ønsker at ALLE børn skal have lige meget tid og opmærksomhed fra trænerne. Det kan godt være det ikke er alle der bliver dygtige fodboldspillere. Men kan vi give alle nogle gode sociale oplevelser og dermed fastholde dem i klubben, ja så er det blandt andet fra den gruppe, at klubben skal hente nye ledere og trænere.

Vi ønsker at træne i mindre kamp, at spille kampe med færre spillere på banen. Grunden skal ses i disse statistiske overvejelser. Hvis to drenge til en træning laver indersideafleveringer, den ene laver 50 til en træning hver gang, mens den anden laver 100. Hvem vil have størst chance for at blive god, det vil drengen der laver de 100 afleveringer. Jo flere gange du udfører en bevægelse, jo bedre bliver du til det, jo mere automatiseret bliver den. Derfor er det vigtigt for os at lave en træningssituation, hvor alle spillere, er så aktive som mulige. Vi skal væk fra NETTO køen, hvor børnene pænt står på række og venter 2-3min, inden de får lov og lave en øvelser i måske 10 sekunder!

Statistik
Det statistiske materiale der nu bliver præsenteret, tager udgangspunkt i undersøgelser foretaget af Kasper Hjulmand og Keld Bordinggaard.

Først spillede to hold 11 mod 11 på en stor bane, og bagefter spillede de 7 mod 7 på en halv bane.

11 mod 11 7 mod 7
Effektiv spilletid 53 %, det vil sige næsten halvdelen af tiden bliver der ikke spillet fodbold. En kamp på 40 min, vil effektiv være 21 min Effektiv spilletid 67%, det vil sige der spilles fodbold i 27 min. Forskel i procent er at der spilles 1/3 mere fodbold
7 berøringer pr. spiller 22 berøringer pr. spiller
8 skud på mål 26 skud på mål

Tallene viser tydeligt fordelen ved at spille på mindre bane, og med færre spillere på banen.

Teknisk træning kræver tid med bolden
Danmark har i ishockey præsteret at spille uafgjort til VM med både USA og Canada, hvilket burde være helt umuligt. Der findes flere dommere i flere byer, end der er ishockeyspillere i Danmark. Men i både USA og Canada spilles der primært kampe til træning, der trænes slet ikke teknik på samme måde, som i Europa.

En ishockeykamp varer 60min, hvis hvert hold har pucken halvdelen af tiden, så er det 30 min. Et hold består af tre kæder, det vil sige, hver kæde skal dele de 30 min med hinanden, således er der 10 min til hver kæde, som består af 5 spillere, som maksimalt har pucken på staven i 2 min ud af 60 min. Det kræver ikke den store logik, at en træning på 1 time, med en puck til hver spiller, vil udvikle langt mere. Det er det samme vi vil i HFC. Vi vil udvikle spillernes teknik, det er hvad vi skal have fokus på.

Voldsom forskel
Forskellene på at spille 4 mod 4 og 8 mod 8, her så man på hvor den enkelte spiller var involveret i spillet

  4 mod 4 8 mod 8
Afleveringer 28 2
Afleveringer der nåede en medspiller 10 0
Skud på mål 5 0
Mål 2 0
Erobringer 29 2

de fleste spillere (88 %) havde 3-4 gange flere aktioner i de fleste af kategorierne!

• 14 af 16 spillere havde over 19 afleveringer i 4v4;
kun 3 ud af 16 havde over 12 afleveringer i 8v8!

• 4v4 havde færre afbrydelser og mere flow i spillet!

Logik for burhøns
Det er ikke fordi at det er specielt nyt, det som vi her præsenterer, i andre lande har de for længst taget konsekvensen, mens vi i Danmark har haltet efter, hvilket til dels skyldes at mange danske trænere, aldrig er blevet klædt ordentligt på til at køre en god træning, med fokus på teknisk udvikling. Mange trænere har ofte taget udgangspunkt i hvordan de selv er blevet trænet. Oftest er en fodboldklub glad for at kunne finde nogle trænere, og stiller ikke krav til trænerne. I HFC vil vi gerne klæde trænerne på, vi vil sætte retningslinierne for hvordan vi ønsker ungdomstræningen skal være i klubben.

Mange af de lande i Europa som vi ser som gode teknikere, de har helt andre holdstørrelser end Danmark. Her virker det til at det ikke kan gå hurtigt nok med at spille 11 mod 11. Når vi i Danmark spiller 11 mod 11, spiller de i Spanien stadig 7 mod 7.

Spil intelligens
Et boldtab skyldes lige så ofte en forkert beslutning, som en teknisk fejl. Det er derfor ikke nok at udvikle teknisk dygtige fodboldspillere.

Spillerne skal også kunne træffe de rigtige beslutninger. Hvis vi gerne vil bringe børnene til at forstå fodboldspillet, skal vi stimulere børnene gennem intelligente fodboldmiljøer (læs: de små fodboldspil). Det er træningsspil, der igen og igen sætter spillerne i situationer, hvor spillerne med tiden selv erkender problemer og opdager løsningerne. Og gradvist handler rigtigt, hurtigere og mere sikkert. Træneren stiller spørgsmål og stimulerer børnene til selv at finde svarene.  Moderne fodboldtræning udvikler også taktisk dygtige spillere.

Det bedste du kan gøre
For begyndere er 3v3 spil et fremragende udgangspunkt for afprøvning af den trænede teknik (afleverings- og sparkeformer, boldmodtagelse og skud på mål). Lidt senere vil 5v5 (fire spillere og én målmand) gøre spillet lidt mere komplekst og tilbyde muligheden for at lære mere af spillet at kende

Tillige sikrer det lille antal spillere, at alle spillere konstant er involveret – offensivt og defensivt. Ingen faste pladser, så ingen får lov til at stå og kigge. Indlæringsmiljøet er optimalt. I modsætning til den nuværende struktur, hvor vi alt for hurtigt springer videre til de meget komplekse 7v7 og 11v11 spil. Vi instruerer børnene for meget og stimulerer for lidt. Og børnetræningen bliver derefter. Børnene kan ikke selv finde løsningerne, og trænerne er tvunget til at instruere, diktere og fjernstyre børnene, for at det hele skal ligne fodbold. Det udvikler ikke intelligente spillere.

»Young players need freedom of expression to develop as creative players…they should be encouraged to try skills without fear of failure … at a young age winning is not the most important thing … the important thing is to develop creative and skilled players with good confidence.«

Arsene Wenger, Arsenal FC

Fuldstændig forkert…og det sker hele tiden
Vi niveaudeler børnene meget tidligt. Allerede på Mikroput niveau inddeler vi i A, B og C spillere. Vi samler de bedste børn på samme hold for at vinde kampe og turneringer. Vi laver turneringer, der ligner de professionelles til forveksling. Seneste eksempel er en 11-mands Champions League turnering for miniputter i Københavns området! Uden om KBU!

Vi stiller børnene op i spilsystemer, giver dem faste pladser, strukturerer højlydt spillet (»Spark den væk! Ikke drible dér!«). Klubber kasserer spillere efter hver sæson og ’køber’ nye ind til den næste. Selv på Lilleput niveau. Man henter endda spillere, der bor hele timers kørsel fra klubben. Jagten på de dygtige børnespillere er intensiveret.

Selvfølgelig stopper de
Resultatet kender vi: Mange falder fra i dette miljø, der ikke kan karakteriseres som hverken et lege- eller  udviklingsmiljø. Og for få spillere udvikler den nødvendige styrke, når fokus er på hurtigeresultater og ikke på udvikling. Børnene behandles som små professionelle. I stedet for at stoppe op og se på, om vi går i den rigtige retning, så går vi stadig hurtigere i den gale og implementerer de professionelle strukturer og miljøer længere og længere nede i systemet. Flere klubber lægger Lilleput- og Drenge-årgange ind under det professionelle selskab og inddrager samarbejdsklubber i strukturer med tidlig selektion.

Tallene taler for sig selv
DBU’s egne tal viser at ¾ af alle der starter med at spille fodbold, er stoppet inden de er 18 år!

Vidste du at en gennemgang af hvornår spillerne på lokalunionernes U14-U16 hold var født, viste at 75% af alle spillerne var født de første 6 måneder i året! Betyder det at du er en bedre fodboldspiller, såfremt du er født tidligt på året? Nej det viser at klubberne lægger ALT for stor vægt på det fysiske, for en spiller født i januar, har næsten 1 års fordel, frem for en spiller født i december! De største og stærkeste spillere for opmærksomhed og muligheder for at udvikle sig! I HFC vil vi at alle får muligheden for at udvikle sig.

Hvilke rettigheder har barnet egentlig
Scenen er en Drenge-afdeling i en dansk SAS Liga klub. Afdelingen har fem Drengehold. Førsteholdstræneren har udvalgt en trup på 21 spillere, og beslutter sig hver torsdag for 14 spillere til weekendens kamp. Han sender derfor syv spillere ned på 2. holdet, hvis træner nu må i gang med at ringe rundt og sætte syv andre spillere af holdet. Disse syv spillere bliver sendt videre til tredje holdet og så videre. Sådan kasseres mellem 20 og 30 børn hver uge i én afdeling! Vi behøver ikke undre os over et massivt frafald, når vi behandler børnene på den måde. Vi burde tværtimod undre os, hvis børnene ikke reagerede på en sådan behandling. Et bedre princip ville være at arbejde med en trup på 14 spillere og en gang i mellem, efter behov, løfte spillere op i førsteholdstruppen. Således glæder vi børn og belønner en god indsats.

Alt dette er skrevet med fodbolds øjne, men floorball er stille og rolig ved at falde i samme fælde…

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s