Håndbold: Top 5 kvindeklubber med størst samlet underskud seneste 10 år

Økonomien i dansk elitehåndbold er fascinerende. På banen er niveauet højt, talentudviklingen stærk, og flere klubber har opbygget professionelle miljøer, der kan konkurrere internationalt. Men bag de sportslige ambitioner ligger også en økonomisk virkelighed, hvor underskuddene i nogle klubber er markante.

Jeg har kigget på det samlede underskud for danske håndboldklubber over de seneste 10 år. Opgørelsen viser, at underskuddene er stærkt koncentreret hos ganske få klubber.

Top 5 med størst samlet underskud

Placering	Klub	Samlet underskud seneste 10 år	Andel af top 5-underskud	Andel af samlet underskud
1	København Håndbold	-55,2 mio	50,6 %	39,9 %
2	Horsens Håndbold Elite	-23 mio	21,1 %	16,6 %
3	Odense Håndbold	-14 mio	12,8 %	10,1 %
4	Randers HK	-8,5 mio	7,9 %	6,2 %
5	Viborg HK	-8,2 mio	7,6 %	6,0 %
	Top 5 i alt	-109.214	100,0 %	78,9 %

Det samlede registrerede underskud blandt klubberne i opgørelsen er:

Samlet underskud: -138.4 mio

Det svarer til at der samlet tabes 38.000kr om dagen

Top 5-klubberne står dermed for:

78,9 % af det samlede underskud

Hvis tallene er opgjort i tusinde kroner, svarer det til, at top 5 samlet har haft et underskud på cirka 109,2 mio. kr., mens det samlede underskud i hele opgørelsen er cirka 138,5 mio. kr.

København Håndbold fylder markant

København Håndbold skiller sig tydeligt ud. Klubben står alene for -55,2 mio hvilket svarer til lidt over halvdelen af top 5-klubbernes samlede underskud og knap 40 % af hele underskuddet i opgørelsen. Klubben taber 15.000kr om dagen, eller sagt på en anden måde, der mangler indtægter på godt 450.000kr om måneden.

Det er en påmindelse om, hvor kapitaltung elitehåndbold kan være, særligt i store byer, hvor ambitionerne er høje, men hvor konkurrencen om sponsorater, publikum og medieopmærksomhed også er hård.

De positive ting

Der er dog også positive perspektiver i tallene.

For det første viser underskuddene, at der faktisk bliver investeret i dansk håndbold. Klubberne bruger penge på spillere, trænere, talentmiljøer, organisation, administration, kommercielle aktiviteter og kampafvikling. Det er alt sammen med til at løfte produktet.

For det andet er flere af klubberne på listen også klubber med stærke sportslige profiler. Odense Håndbold, Viborg HK og København Håndbold har på forskellig vis været med til at hæve niveauet i dansk kvindehåndbold. De har tiltrukket profiler, skabt synlighed og bidraget til ligaens samlede kvalitet.

For det tredje kan underskud i perioder være en del af en strategisk opbygningsfase. Hvis en klub investerer i organisation, talentudvikling, faciliteter eller kommerciel professionalisering, kan det på kort sigt koste penge, men på længere sigt skabe et stærkere fundament.

Udfordringen: Bæredygtigheden

Men tallene peger også på en tydelig udfordring: Forretningsmodellen i dansk elitehåndbold er presset.

Når fem klubber står for næsten 79 % af det samlede underskud, viser det, at enkelte miljøer har båret en meget stor økonomisk risiko. Det rejser nogle relevante spørgsmål:

• Er indtægtsgrundlaget stærkt nok til de sportslige ambitioner?
• Er sponsorindtægterne for sårbare?
• Er klubberne for afhængige af enkelte investorer eller garantistillere?
• Er lønniveauet vokset hurtigere end de kommercielle indtægter?
• Er der balance mellem talentudvikling og køb af færdige profiler?

Det centrale spørgsmål er ikke, om klubber må investere. Selvfølgelig må de det. Spørgsmålet er, om investeringerne bygger en mere robust klub, eller om de blot finansierer kortsigtet sportslig konkurrenceevne.

Håndboldens økonomiske paradoks

Dansk håndbold har et stærkt brand. Landsholdene leverer, ligaerne har kvalitet, og der er stor folkelig opbakning til sporten. Alligevel kæmper mange klubber med at skabe sorte tal.

Det er paradokset: Produktet er godt, men økonomien er ofte svær.

Særligt på kvindesiden er der et stort potentiale, men også en kommerciel udfordring. Interessen er stigende, men sponsor- og medieindtægterne matcher ikke altid det sportslige niveau eller de professionelle krav, klubberne arbejder under.

Konklusion

Top 5-klubberne med størst samlet underskud de seneste 10 år har tilsammen haft et underskud på -109,2 mio Det svarer til 78,9 % af det samlede underskud i opgørelsen.

Det er et markant tal.

Det fortæller både en historie om ambitioner, investeringer og vilje til at udvikle dansk håndbold. Men det fortæller også en historie om en sport, hvor økonomien fortsat er sårbar, og hvor vejen til bæredygtig drift kræver mere end sportslig succes.

Hvis dansk elitehåndbold skal stå stærkere i fremtiden, bliver nøglen at koble de sportslige ambitioner med en mere holdbar økonomisk model. Ikke mindre ambition. Men bedre balance.

Note om opgørelsen:
Jeg har alene medtaget klubber med registreret negativt resultat i beregningen af samlet underskud. Klubber med blanke værdier eller positivt resultat er ikke medregnet i underskudstotalen. Eventuelle navneskift eller dubletter kan påvirke opgørelsen, hvis klubberne ønskes konsolideret på tværs af perioder.