Lytter du med til Medianos podcast, havde de i den seneste der hedder Superliga for voksne, en særdeles veloplagt Jonathan Hartmann i studiet.
Med sprudlende entusiasme kom han med flere relevante pointer, og en af disse var omkring afstanden fra top til bund øges i Superligaen.
Først og fremmest må jeg anbefale dig at lytte med, det gør du her.
Dette indlæg kan frit bruges af andre, så længe der krediteres og linkes
Økonomisk udvikling
Ses der på Superligaens udvikling, så er det som det gamle 80’er hit The only way is up. Den samlede sum til personaleomkostninger har været rimelig støt stigende, dog skal det bemærkes at i starten af Superligaen, var det ikke alle klubber der var et selskab, og derfor er der ikke regnskaber. Ligeså har antallet af hold svinget i perioden, hvilket har lidt berydning.

Top og bund
Der er faktisk to interessante ting at se på, selve forskellen på top og bund, samt forskellen på nr.2 og nr. næstsidst, og i virkeligheden er det nok den sidste der er mest interessant.
Dette da holdet der bliver danske mestre ofte har en bonus i forhold til at blive danske mestre eller kvalificere sig til Champions League, og det medfører ekstra lønkroner.
Ligeså kan der komme oprykkerhold op, som ikke er så stærke økonomiske, specielt i perioden med mere end 12 hold.
Det er interessant at iagttage, at det som var nok til at være et tophold i 1995 (17,4 mio), det blev overhalet i 2009 med et bundhold på 23,4 mio.
De ter dog få gange at holdet med laveste personaleomkostninger har haft over 20 mio, dog ligner det at med både 2020 og 2021 på over 20 mio, at der sker noget.
Klubben med næstlaveste personaleomkostninger ligger højere og se to seneste år, der skal en klub i Superligaen runde de 30 mio i personaleomkostninger


Hvor stor er forskellen
Ses der på top og bund, viser det meget tydeligt at der er store forskelle på hvilke hold der rykker op, og specielt år med flere hold end 12, det har en betydning.
Men forskellen er blevet markant større mellem top og bund, så viser det en svagt stigende forskel mellem nr.2 og nr. næstsidst målt på personaleomkostninger.

Konklusion
Det er helt op til den enkelte læser at drage den konklusion, men en ting er dog meget sikker, forskellen mellem Superligaen og 1.div den stiger markant.
En helt anden snak, og hvor der er gigaforskel, det er mellem herre og kvindefodbold!

Note: Kilde er klubbernes årsregnskaber, der tages forbehold for slåfejl og der er en usikkerhed i at klubberne ikke opgør deres regnskaber for samme periode. Nogen følger året mens andre sommer til sommer