Spillerbudgettet består af to elementer

A) Lønsummen til spillertruppen
B) Afskrivninger på spillertruppen

Hvor lønsummen ikke bliver oplyst i klubbernes regnskaber, så er afskrivningerne på spillertruppen meget ofte at finde i klubbernes regnskaber.

Spillertruppens lønsum

Som sagt oplyser klubberne ikke dette i deres regnskab. Klubberne oplyser dog deres samlede personaleomkostninger for klubben, dette er inklusiv alle ansatte fra ledelse, trænere, spillertrup, administration mm. Ligeså oplyser klubben hvor mange fuldtidsansatte der er i klubben.

En klub med 20 ansatte, her vil langt den største del af personaleomkostningerne være på spillertruppen, modsat en klub med 60 ansatte, her vil lønsummen til spillertruppen være en mindre del af de samlede personaleomkostninger.

Derfor kan der laves et estimat på hvad den enkelte klubs lønsum er på spillerbudgettet, og det ser således ud. Bemærk at nogle klubber er kommet med deres 2020 regnskab og andre har 2019 regnskab, i noten er oplyst hvilke. Ligeså gælder at Helsingørs regnskab dækker over 18 måneder, og herunder vil en estimeret lønsum nok nærmere være 10 mio for Helsingør.

Afskrivninger

Køber en klub en spiller på en 4 årig kontrakt til 20 millioner, vil det normale være at kontrakten afskrives over 4 år, og spilleren starter med en værdi på 20 mio når han starter i klubben, og efter 1 år, er værdien på 15 mio, altså en afskrivning på 5 mio.

En spiller der kommer ind på en fri transfer, vil dog have lidt værdi, da agenthonorar tæller med, mens en spiller der kommer fra klubbens akademi, typisk vil have en værdi på 0.

Spillerbudgettet

Dermed kommer dette frem som klubbernes spillerbudget.

Hvis der ses på sammenhæng mellem point (X aksen) og spillerbudget (Y aksen), giver det nedenstående. Ligger en klub under den stiplede linje, præsterer den bedre end økonomien tilsiger.

Ligger klubben over stregen, får den ikke det ud af midlerne den kunne. Her er Esbjerg en fin case, for pointen er at Esbjerg med et mindre spillerbudget, stadig kunne have klaret sig fint. Men en klub skal ligeså være klar på at bruge markant mere, for at sikre en oprykning.

Havde Viborg ikke præsteret så flot, havde Esbjerg ligget præcis som de burde.

Ambitiøse klubber i 2.div

Herunder er medtaget nogle klubber fra 2.division, der nok ser sig selv som kandidater til 1.division. For specielt FC Roskilde, der er tallet fra før klubben skar kraftigt ned, og ligger nok nærmere på Skives niveau. Næstved ligger højt her, og har fået nye ejere ligeså, og om klubben kan fastholde nuværende spillerbudget, må næste regnskab vise.

Dette indlæg kan frit bruges af andre medier, så længe der linkes og skribenten krediteres.

Note: Det er klubbernes seneste regnskaber der er kilde, og følgende klubber er med regnskab fra 2020 Helsingør, Hobro, Vendsyssel og Viborg. De øvrige klubber er for 2019.

For Helsingør gælder at deres regnskab dækker 18 måneder og på den måde kan deres tal være 50% højere end de øvrige klubber, hvis periode dækker 12 måneder.