Ishockey: En økonomisk sammenligning mellem Esbjerg og SønderjyskE, to der ikke kan undvære hinanden.

Dansk ishockey har indført et lønloft på 5,5 mill på spillertruppen, og det har medført en liga hvor seks hold faktisk ligger relativt tæt på hinanden, og dermed en sæson der kan være svære at spå om som vinder.

Men hvordan ser det ud mellem de to naboer SønderjyskE og Esbjerg, de to klubber der sad på DM tronen fra 2013-2017, hvis der ses på de økonomiske tal!

Omsætning

Esbjerg oplyser ikke deres omsætning i deres regnskaber for perioden, mens Sønderjyske har det med i et par regnskaber.

Derfor er omsætningen et estimat de år, hvor klubberne ikke har oplyst deres regnskab efter denne model:
Omsætning = ((Personaleomkostninger / defineret procentsats) x 100) + årets resultat.

Derfor tag kurven med de forbehold.

Personaleomkostninger

Klubberne har i deres regnskab opgjort denne post som er for alle ansatte i klubben, og hvor der på spillertruppen er et lønloft på 5,5 mill.

Årets resultat

For perioden 2013-2019 der har SønderjyskE haft overskud alle årene, mens Esbjerg har tabt en del penge.

Som sådan er det ikke et problem at tabe penge, hvis der er råd til det i ejerkredsen. Samlet set for perioden 2013-19:

SønderjyskE: 3,6 mill
Esbjerg: -3,4

 

Aktiver

Aktiver defineres af årsregnskabsloven som:
Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden.

Der kan være forskellige aktiver, som samlet set er klubbens aktiver.

Immaterielle anlægsaktiver
Goodwill, trupværdi

Materielle anlægsaktiver
Ejendomme bla

Omsætningsaktiver
Varelager, Tilgodehavender fra salg og Likvide beholdninger

Soliditetgrad

I praksis kan det være vanskeligt at vurdere, hvad der skal betragtes som en god eller dårlig soliditetgrad.
En soliditetgrad på 100 er næsten aldrig godt, da det er et tegn på, at klubben ikke investerer tilstrækkeligt.

En soliditetgrad på 0 er også sjældent godt, da klubben har finansieret alle sine aktiver med fremmed kapital. Det gør gør klubben meget skrøbelig overfor økonomisk modgang, da der ikke skal meget til, før de ikke kan betale sine økonomiske forpligtelser.

Årsløn gennemsnit

Begge klubber har oplyst antal ansatte og da personaleomkostningerne kendes, så giver det en gennemsnitlig årsløn der kan udregnes.

Gæld i alt

SønderjyskE har en markant højere gæld, dette henfører til det som hedder periodeafgrænsningsposter. Denne post er på 7,5 mill.

Dette dækker over en post i regnskabet, hvor betalingen af en indtægt eller en omkostning er kommet forud for realiseringen af denne. Et typisk eksempel på en periodeafgrænsningspost er et abonnement, hvor der forud betales for fysiske leverancer eller for serviceydelser.

Gæld i forhold til aktiver

Hvis gælden overstiger værdien i klubben kan det være en udfordring, omend en klub kan vælge at gældsætte sig, som led i en investering, og det kan være med til øge klubbens værdi.

Egenkapital

I en virksomhed og dets regnskab, er der både aktiver (ejendele) og gældforpligtelser (passiver).
Egenkapitalen udgør den samlede sum, når de to forhold er gjort op med hinanden.

Tilskuersnit

Der mangler data for sæsonen 2015/16. Grafen herunder dækker alle kampe både grundspil og slutspil.

Klubværdi

Hvad er en klub værd? I fodboldens verden kommer Deloittes med deres top 20 over klubberne der er mest værd!

Modellen for udregning kendes ikke, men Markhammodellen giver et resultat der ligger tæt på det som Deloitte kommer frem til.

Udover oplysninger fra regnskabet ses på hvor gode er en klub til at udnytte ens tilskuerkapacitet og hvad ens lønandel er i forhold til omsætningen.

Den primære årsag til at SønderjyskE vurderes til at være mere værd skyldes at klubben har flere aktiver end Esbjerg, og at SønderjyskE har en bedre tilskuerkapacitetudnyttelse.

 

Opsummering

Esbjerg har ikke fundet en forretningsmodel der giver en økonomi der er i balance, mens SønderjyskE kører med overskud.

Som sådan er det ikke et problem at en klub kører med underskud, hvis der i ejerkredsen er økonomi til at understøtte.

Med et lønloft, sikres at klubberne ikke satser hele butikken. Dermed er der også mulighed for klubberne at vælge at investere i klubben på andre fronter, fremfor at investere i spillertruppen.