Det var på mange måder en fortælling der var fantastisk, landsbyklubben Herfølge vandt i 2000 det danske mesterskab, en helt uhørt præstation.

Naturligvis var det en imponerende bedrift, men hvis der ses lidt nærmere på de økonomiske forskelle i den danske Superliga, så var den sæson, faktisk den mest tætte Superliga, set med de økonomiske briller.

For ikke siden år 2000, har forskellen mellem klubben med den højeste udgift til personaleomkostninger og den med det lavest udgift hertil, været mindre.

I regnskaberne fra år 2000, havde Brøndby højeste post med 30,9 mill, mens laveste var Viborg med 10,7 mill.

Herfølge, ja de havde en udgift på 14,6 mill, altså knap halvdelen af Brøndby!

Men faktor mellem højeste og laveste er 2,9, med Herfølge på en faktor 2,1.

På den måde, var det en mere lige række i år 2000.

Ses der på udviklingen i Superligaen, så er der blevet større forskel på top og bund på dette område.

For perioden 2000-2009, her er gennemsnittet på 5,1 i forskel, i forhold til klubbens med henholdsvis største og mindst udgift på personaleomkostninger.

Perioden 2010-18 (ikke alle har afleveret 2019 regnskaber), så er dette steget til 9,1. Med til fortællingen er at Helsingør rykkede op i Superligaen, med et budget der var mere end markant mindre end resten. Det er ikke bekræftet men Helsingør skulle have et spillerbudget på 7,5 mill i 2018!

Hvis det er korrekt, så var forskel på top og bund i 2018 på 19,4!

Forskellen mellem top og bund øges i den danske Superliga over tid kan ses herunder.

Bemærk i grafen herunder, at ikke alle klubber har afleveret deres årsregnskab for 2019.

blog herfølge 1

Udviklingen personaleomkostninger

Udviklingen i den gennemsnitlige udgift til personaleomkostninger i 1.000kr, den har været på samme niveau siden 2009.

Således ligger det og svinger mellem 50-60 millioner.

blog herfølge 2

Kan det ske igen?

Hvis dansk fodbold vil have hold der gør det godt i europæisk sammenhæng, så skal de bedste klubber øge markant på deres lønbudgetter, og det gør at der bliver langt større forskel mellem klubberne med de største og mindste budgetter.

Omvendt, hvis man ønsker en mere lige liga, så er det at se på fordelingen af specielt TV pengene.

Herfølge var i år 2000 rangeret som nummer 10, målt på personaleomkostninger, og ville en klub i dag eller de kommende år, have mulighed for at lave en Herfølge og vinde DM?

Alt er muligt, men sandsynligheden er særdeles lille. Da Herfølge vinder i år 2000, var faktoren 2,1 mellem dem som nummer 10 og Brøndby der havde højeste post.

I 2018, her er forskellen mellem klubben rangeret som nummer 10 målt på personaleomkostninger i forhold til højeste, på 4,0.

Eller dobbelt så høj som i år 2000, så det er blevet dobbelt så svært!

I England har Leicester vist vejen med deres imponerende mesterskab, men her var faktoren lige knap 3 i forhold til lønbudgettet mellem Leicester og Manchester U der havde højeste.

Usikkerhed til grafen:

Tallene frem til 1996 skal tages med forbehold, da det ikke er alle klubbers regnskaber der er tilgængelige fra denne periode.

Efter år 1996, mangler der blot få regnskaber, og billedet er langt mere retvisende.

Det skal med, at nogle klubber har årsregnskaber der løber kalenderåret og andre sommer til sommer, og det skaber lidt usikkerhed.

Personaleomkostninger dækker over udgiften til alle ansatte i klubben, fra spillere, trænere, ledelse til administration.