Kan du tjene penge på fodbold?

Kan du tjene penge på fodbold i Danmark?

Ja, det kan du sagtens, men det er hulens svært, og spørgsmålet er jo ligeså, skal en fodboldklub tjene penge!

Med afsæt i de regnskaber der er tilgængelige offentligt, så viser det et klart billede at de danske fodboldklubber har svært ved at tjene penge historisk set.

Klubbernes indtægter baserer sig på følgende fem områder
* Kampdagsindtægter (billetter og salg på stadion)
* Sponsor
* TV
* Transfersalg
* Præmiepenge fra europæisk deltagelse (CHL og EL)
* Andre indtægter fra andet end fodbold

Ikke alle klubbers regnskaber er lige oplysende om hvorledes indtægterne fordeler sig, i nogle regnskaber er TV penge, entre og præmiepenge slået sammen til en post.

TV penge er samlet set på 275 millioner til Superligaen og fordeles i forhold til fire områder:
Solidaritet (30%)
Placering (30%)
Markedspulje (24%)
Kamppuljen (16%)

I snit vil det betyde små 20 mill pr. klub, men spændet ligger fra cirka 11 mill og op! For nogle klubber, der er TV penge en væsentlig del af deres samlede indtægt (20-30% anslået).

Sponsor
FC København har størst indtjening her med 85 mill (2018), mens Lyngby ligger på små 6 mill. Ikke alle klubber i Superligaen har oplyst dette tal, som ej heller er et krav de skal!

Entre
Nogle klubber har i regnskabet slået de to poster entre og TV indtægter sammen, således er FC Københavns indtægt her 143 mill (begge poster).
AaB er klubben med højeste oplyste kun entreindægter, hvilket er på 10,7 mill. Bemærk at andre kan have højere, men AaB er klubben med højeste af de klubber der blot har oplyst entreindtægter.

Præmiepenge
Kommer en klub med i gruppespil i enten Champions League eller Europa League, så er indtægten her
CHL: 114 mill
EL: 22 mill

Hertil kommer så penge for at nå frem til gruppespil, samt eventuel succes videre frem. Så europæisk succes er økonomisk meget vigtigt.

Dette er de primære indtægtsområder for klubber, med mindre en klub har andre aktiviteter.

Men kan en klub så tjene penge på deres drift, og skal en klub tjene penge?

Hvis der i ejerkredsen er personer der gladelig går ind og dækker underskuddet, så behøver en klub ikke tjene penge, så kan den ’leve over evne’ og præstere sportsligt bedre, end hvad økonomien egentlig tilsiger.

Udfordringen kommer, når pengene ikke er der i ejerskabet, så er en klub udfordret, hvilket har været at se hos FC Midtjylland, Brøndby og Lyngby, inden de fik nye ejere.

Hvem har tjent penge
Nedenstående, giver en oversigt over hvilke klubber der har tjent penge i de regnskaber der er nævnt i den angivne periode per klub, og har en klub andre aktiviteter end fodbold, er disse medtaget, da det er en del af det samlede regnskab.

Klub	Samlet overskud	Regnskabsperiode
FC København	248 millioner	1994-2018
FC Nordsjælland	103 millioner	1999-2018
Hobro	15,6 millioner	2000-2018
SønderjyskE	4,2 millioner	2009-2018
Thisted	1,8 milliom	2006-2018 (2008 regnskab mangler)

Det er klubberne der i de regnskab der er tilgængelige har kørt med overskud. Resten ligger enten under 1 million eller med samlet underskud.

Siden 2010

Ses der på klubberne i perioden for 2010-2018, så er billedet ikke anderledes, det er de samme fem klubber hvor overskuddet har været for perioden:

FC København, 243 mill
FC Nordsjælland, 108 mill
Hobro, 15,8 mill
SønderjyskE, 9 mill
Thisted 1,8 mill

Hvem taber penge?

Hvis der første ses på det samlede tal, og her spiller det jo ind hvor mange regnskabsår der er, så ser top 10 således ud

Klub	Samlet underskud	Regnskabsperiode
Brøndby	-426 millioner	1994-2018
AGF	-225 millioner	1991-2018
OB	-179 millioner	1996-2018
AaB	-178 millioner	1992-2018
FC Midtjylland	-131 millioner	1998-2018
Esbjerg	-105 millioner	1996-2018
Lyngby	-103 millioner	1996-2018 (2001-2007 ikke tilgængelige)
Vejle	-103 millioner	1994-2018
AB	-102 millioner	1995-2018
Silkeborg	-91 millioner	1996-2018

 

Årets resultat

Ses der lidt historisk på tallene, kan det ses at der er sæsoner med overskud i Superligaen, nedenstående viser gennemsnittet i det enkelte år.

Omsætningen

Spiller du med i Superligaen, ja så er omsætningen stigende, men forskellen på Superligaen og 1.division øges. Dette da der er nogle økonomiske lokomotiver i Superligaen som trækker gennemsnittet op.

Herunder den historiske udvikling på hvad en enkelt klub i 1.div og Superligaen

Fremtiden

Flere klubber har fundet modellen med solide overskud på transfersiden, hvor FC Nordsjælland historisk set har været dygtige på dette område over en længere periode, mens FC Midtjylland i de to seneste regnskaber har leveret solidt overskud via spillersalg.

Det er en model flere klubber må kigge efter, for det er vanskeligt at komme i bare i gruppespil i Europa League for danske klubber. Omend FC København har leveret på denne front, så har de øvrige danske klubber ikke haft samme succes, og dermed indtjening.

TV penge bliver mere og mere lukrativ og på dette område må klubberne forvente en øget indtjening i fremtiden.

Så omsætningen vil nok stige i Superligaen samlet set, men samlet set, ja så er der stadig brug for ny kapital til klubberne fra ejerkredsen.

Der hvor klubberne kan blive udfordret, det er på den gæld klubben har.

Gælden er interessant set med to primære faktorer

A) Hvem skylder klubben penge
B) Hvornår skal gælden forfalde

Er det banken der har lånt penge, så betyder det også renter, mens er det en ejer, så hjælper det som regel ofte hvis han er fan af klubben, for så kunne han stryge klubbens gæld til ham og som ofte vil gælden være rentefri.

Men en ejer, kan også låne klubben penge til en rente han ikke kan få i bankerne.

Her er Manchester United måske et skrækeksempel, da de siden klubben blev overtaget af Glazer familien, har betalt over £800 millioner i renter.

Usikkerhed:
Alle tal er taget fra klubbernes årsregnskaber, fra år 2000 mangles dog fra de klubber der er nævnt herunder og hvor der for FC Vestsjælland gælder at nogle oplysninger er at finde fra årsregnskabet i diverse medier, men ikke selve årsregnskabet.
2001 (SønderjyskE og Lyngby)
2002 (Lyngby)
2006 (SønderjyskE)
2014 (FC Vestsjælland)
2015 (FC Vestsjælland)
Regnskaber fra før år 2000 er tilgængelige, men antallet af klubber med årsregnskab fra 1991 og frem til 2000 er ikke på samme måde stabilt.